November-billeder

På turen rundt i haven med kameraet er det stadig muligt at finde lidt poesi - samtidig man må erkende, at det er blevet koldere, og man må finde den tykkere jakke frem for at holde varmen.

                         Brænderummet er fyldt op, så nu kan vinteren bare komme an.

November er en god måned til oprydning og fældning. Det rod som det afstedkommer er til at leve med i netop denne måned, hvor der ikke foregår så meget andet i haven. Men man bør tænke sig godt om før man fælder træer og f.eks. fjerner gamle stedsegrønne buske. Det tager som bekendt mange år for nye træer at gro op. Overvej om ikke nogle af træerne kan stammes op og måske beskæres i toppen så der på den måde skaffes mere lys til havens bund. Og måske kan gamle stedsegrønne buske også klippes og beskæres, så de ser nye og spændende ud og på den måde få en helt ny skønhedsværdi.

Det er lige sent nok for i år med en kraftig kliping af stedsegrønne nåletræer, men lad dem stå til foråret og forsøg så. I vinterens løb kan man passende studere emnet formklipning af træer og buske gennem læsning af Jørgen Skammaritz´s lille bog "Er du i tvivl så klip!" og bogen "Planteskulpturer" af Jenny Hendy fra forlaget Høst og Søn.

Haven er jo formet natur i et eller andet omfang og det er netop det, som kan give anledning til overvejelser om hvorvidt haven er natur eller kultur.

Haver kan på mange måder være beslægtet med kunstarter som arkitektur, skulptur og maleri. Det handler i høj grad om oplevelser i form og farve når man ser haver, hvor blomsterbedene kan være spændende og smukke kompositioner, der sommeren igennem skifter karakter som et levende maleri, der aldrig stivner i en fast form, men bærer foranderligheden i sig.

Ved formklipning  af træer og buske har vi fat i det skulpturelle og gennem hele havesæsonen bevæger vi os i de haverum, som er selve havens arkitektur og som består af en natur af stor foranderlighed gennem året.

For at hindre, at haven bliver total vildnis må den plejes. Og her er det, at man blandt andet kan klippe sig ind på den og holde den i ave, hvorved dramaet udspilles - med og mod naturen.

Det at forme visse af havens træer og buske til for eksempel geometriske former som terning, kegle eller kugle kan undertiden give nutidige haver et næsten surrealistisk præg. Men det at klippe et område af haven og skabe det som englænderne kalder den "formelle have" er jo ingen ny foreteelse, det kan tvært imod ses som en søgen tilbage til noget gammelkendt og trygt i et forsøg på at skabe en slags orden i en verden af kaos.

Jeg synes, at de rumlige grometriske figurer er smukke i deres enkle lovmæssighed og har da også fascineret mennesker op gennem historien. Og i haverne har de udviklet sig til en spændende leg med kontraster gennem figurernes grundlæggende væsen, hvor terningen forekommer at være kantet og hård, medens kuglen virker blød i sin runde form.

Den klippede have kan i sagens natur være en meget flygtig og forgængelig kunstart og for at den fortsat kan bestå må det være havemenneskets lod at gentage processen med saksen gang på gang, år efter år for at holde de valgte former - det være sig de geometriske former eller de mange former for dekorationstræer, som især knytter sig til den japansk inspirerede have. Men det er min erfaring, at dette enkle og næsten vanemæssige vedligeholdelsesarbejde som haven kan byde på virker beroligende og afstressende i en tid med forrygende tempo, teknologisk set og stor omskiftelighed. I haven kan mennesker året igennem opleve det nære, det sanselige og enkle liv som en modvægt til en ufredelig verden.