På det seneste her jeg brugt en del tid på at scanne mine gamle dias, hvorved jeg nu har mulighed for at overføre billederne på bloggen. Med billederne får jeg et genkig ind i for længst svundne somre.
Der kan være noget nostalgisk ved at søge tilbage til disse somre, hvor haven ser meget anderledes ud, planterne var noget mindre og en del planter er mistet undervejs. Der var jo den vinterstorm i 1999, hvor vi mistede seks fyrre- og grantræer. Det fik pludselig haven til at se lidt bar ud, og vi var nærmest fortvivlede over tabet.
Men tiden læger alle sår, siger man, og sådan gik det da også her. Ret hurtigt oplevede vi fordelen ved at få mere lys ind i haven - alle de mange nye muligheder, der viste sig, for eksempel i retning af opbygning af stenbede, der netop kræver lys, for at planterne kan trives.
Eller da vore bambus pludselig begyndte at blomstre for derefter at visne, først de gule bambus og nogle år senere de sorte.
Sådanne bambusblokke havde vi flere af og de var markante arkitektoniske elementer, som vi savnede, da de måtte fjernes.
Men så plantede vi Thuja.
Bambusblokkene blev erstattet af skærme og blokke i klippet Thuja. Thuja er en fremragende plante at klippe i og erstatter fuldt ud de gamle bambus.
Den grønne portal eksisterer heller ikke mere. Den var lavet i Robinia pseudoacacia "Tortuosa", troldarobinie. Vi havde den i nogle år, men den mistrivedes - fik måske for lidt lys.
Dette billede stammer fra en artikel i Bo Bedre en gang i 60`erne. Den fortæller om arkitekten Arne Jacobsen`s rækkehushave i Søholm i Nordsjælland. Jeg hev artiklen ud og kiggede og kiggede på billederne, det var simpelt hen det dejligste havebilleder jeg havde set. Hækkene, som han brugte som skærme, var af lærk, og de var klippet ganske tynde (12 cm.) og havde selvfølgelig til formål at dele haven op og gøre den overskuelig - som den funktionalistiske arkitekt han jo var.
I artiklen fortalte man om Arne Jacobsen`s klippede bambusblokke og det var det, der mange år senere satte mig i gang. Hans have rummede mange fine karakterplanter, som jeg i dag har taget til mig. Det helt lave mosagtige mellem fliserne er firling, man ser palmelilje, lyng, krybende enebær, afrikansk skærmlilje, smalbladet elefantgræs, skjoldblad, kejsertræ og mange andre spændende planter.
Vores have kom aldrig til at ligne Arne Jacobsen`s, og det var vel heller ikke meningen. Det er godt at lade sig inspirere, men en slavisk efterligning ville være meningsløst og for fattigt.
Et af kodeordene i vores have er bunddækkeplanter og har været det siden haves begyndelse. Helt fra starten stod det os klart, at jorden skulle dækkes med plantevækst. Dels ser det mere naturligt ud og dels er det nyttigt for jordens mikroorganismer og man skal heller ikke være blind for, at bundækket hæmmer ukrudtets vækst, ligesom planternes mange rødder optager jordens næringsstoffer, der således forhindres i at sive ned til grundvandet.
En plantesammenstilling som vi eksperimenterede med for år tilbage. Den bestod af røde og grønne salatplanter, som adskiltes af den grå cypresurt, der igen var tilsat hvide kosmos (stolt kavaler). Og lige her rammer en lysstråle en del af planterne, hvorved der opstår en kraftig lys og skygge virkning, der næsten fremtræder som et impressionistisk billede. Det at gå rundt med kameraet i haven og forevige dens planter, kan undertiden give fornemmelsen at male med lys.
Jeg holder meget af at opbygge små "landskaber" af sten og planter. Her en samling af husløg, der stortrives her i det tørre miljø under husets tagudhæng.
Urtehaven har gennem årene haft meget forskellige udformninger. Det er hvert år en udfordring at finde på nye måder at løse det på.
Stenbedene kræver af og til lidt regulering, for at opretholde den rette balance mellem sten og planter.
Den opstammede og klippede thuja i midten af venstre side blev fjernet, da jeg på et tidspunkt fandt den for dominerende.
Cotoneaster-kuglerne er efterhånden en gammel sag. De er i dag knap så velformede og et par stykker er også "stået af" gennem årene.
Billedet her har en del år på bagen. Det er fra en sommer, hvor planterne ikke var så store og stenene kom mere til deres ret, hvilket siger mig, at jeg vist skal igang med lidt oprydning og nedklipning. Vejret i dette efterår har indtil videre været fint til at gå og regulere og plante nyt derude
.
På stierne har jeg vekslet mellem egentlige pigsten og mere flade sten, som jeg også var så heldig at finde ude i landmændenes stenbunker.
Jernurnerne, der er af støbejern og stammer fra "en fynsk herregård" fik en overgang lov til at ruste, indtil jeg valgte at male dem med en sort rusthindrende maling.
En sommers eksperimenter med tone i tone i blåt, der er en dejlig nabofarve til alle havens grønne nuancer.
Jeg kan mærke, at der sker noget i mig, når jeg genser disse gamle billeder. Det handler vist om skaberglæde.
Der er noget fantastisk i at gå ud og finde karakterfulde, smukke sten og derefter sætte dem sammen i et landskab og derefter bløde det op med planterne ind imellem.
Der er sket meget i forhavens bede gennem årene, nogle planter er blevet skiftet ud og andre er blevet meget store.
Simpelthen endnu en dejlig tur i jeres have - nutid som fortid.
SvarSletDet er forunderligt at kikke tilbage i sin havehistorie, det genkender jeg - ved at læse dit indlæg kommer jeg i tanke om alle de bambus jeg havde i haven og som jeg også klippede for at stramme udtrykket op.
SvarSletDejlige billeder fra jeres dejlige have:)
Du har så otroligt fina formklippta buskar i din trädgård, jag älskar det!
SvarSletWauu, hvor er det en skøn have I har. I viser virkelig hvad farven grøn kan. Jeg må vist holde lidt øje... Og så langt er der jo ikke til jeres åbne have ;-)
SvarSletHej Sussi, Lisbeth, Anna-Marie og Camilla Fabricius.
SvarSletTak for jeres kommentarer. Ja, det er netop forunderligt at kigge tilbage på sin havehistorie. Alle de formklippede buske, man har har et særligt forhold til og hvor farven grøn har en særlig betydning. Det kunne være rigtigt hyggeligt, om i kom på besøg i den kommende sommer. Vi skal nok have en kop kaffe klar. Kh. Jørn