En havenørds bekendelser.

Min kone, Inger, driller mig nogen gange med, at jeg er en havenørd.
Jeg vil hermed bevise, at jeg har mange andre interesser end haven, selv om jeg må indrømme, at det med haven er kommet til at fylde rigtig meget i min tilværelse.


Jeg vil rent undtagelsesvis skrive om noget andet end have på min blog. For jeg interesserer mig også for arkitektur og billedkunst, herunder kirker - nye såvel som gamle - og den kunst, som udsmykker dem. Kirkekunsten er ofte udført af anonyme kunstnere og håndværkere, når det drejer sig om de gamle ting, men flere af de nutidige kunstnere har også fået til opgave at lave udsmykninger i vore kirker.


Min kunstinteresse meldte sig ret tidlig, allerede som 14-15 årig begyndte jeg at tage ud i naturen med tegneblokken og senere med staffeli og malergrej. Jeg var meget optaget af guldaldermalerne og senere også modernisterne. Interessen kunne senere helt naturligt  fortsættes over i jobbet som faglærer på teknisk skole, hvor også det historiske aspekt kom til gennem fag som kunsthistorie og stilhistorie.


Jeg får undertiden også at vide, at det er for "højttravende" det jeg skriver om - selv synes jeg nu det er ret "jordnært", det jeg skriver, og det skal vel også handle om noget, når man skriver på sin blog, mener jeg virkelig, at man må have noget på hjerte.


Jeg har altid været meget skrivende og teksten til de efterfølgende billeder stammer fra en artikel jeg skrev til et par fagtidskrifter for år tilbage.




                       Ekskursion i januar.

                                                     Vinderslev Kirke

Ved kirkegårdslågen gør vi holdt - en flok malerlærlinge og jeg, deres lærer. Der ligger den så, kirken. Vi så den på lang afstand, da vi kom kørende, nu åbenbares detaljerne: Nordportalen med dens tre bueslag og seks søjler med billedsmykkede kapitæler. Tympanonet med dens Kristusskikkelse og to fugle.

En romansk stenmesters værk - pompøst ser det ud. Vi finder flere oprindelige vinduer i den velsatte granitkvaderbygning. Dog viser nye murankre og indvendige barduner, at man på et tidspunkt har haft problemer med konstruktionen. Engang i gotikken fik man lyst til at følge moden og fjernede det oprindelige flade træloft til fordel for den nye tids hvælvinger. Ændringen resulterede i, at muren slog revner og begyndte at hælde faretruende udad.

Da vi træder ind i kirkerummet, bliver der stilhed, dets kalkmalerier virker betagende. Vi gør os nogle tanker om Vinderslevmesteren, kollegaen fra 1400-tallet. Forestiller os, hvordan han kravlede rundt på stilladset  og skabte sine billeder på de friskpudsede og nykalkede hvælvinger.

Billeder af dommedag, himmelborgen og helvedesgab med djævle. Der er mange pudsigheder set med nutidige øjne, blandt andet sidder en mand øverst i hvælvet og forretter sin nødtørft ud over menigheden.

Vi genkender mange af de farver han anvender som jordfarver, andre farver har ændret sig og er nærmest grå.

Vi taler om billedernes oprindelige funktion og om det utrolige held, at de er bevaret. Omkring reformationen gik sådanne billeder åbenbart af mode, men vokslag fra lysene og mange lag hvidtekalk, beskyttede dem frem til nutiden, hvor de kan konserveres.

Senere finder vi tegneblokken frem. Eleverne skal have skitser med hjem på skolen til brug i faget stillære. Detaljer af arkitekturen, kalkmalerierne, den smukke romanske døbefond med løvehoveder, akanthusranker, senrenæssance altertavle og prædikestol.

Vi ser de gamle maleteknikker anvendt - forgyldning, marmorering og lasurfarver. Det er her jo alt sammen, som vi kender fra bøgerne, men her taler det mere direkte.

     
Romansk gravkors fundet som fyld i kirkegårdens stensætning, nu anbragt på kirkegården.


Udenfor må vi til at omstille os. Tankbilen fra mejeriet drøner forbi på landevejen, og lyden fra trykluftboret lidt længere henne ad vejen fortæller også om nutid. Hos bageren forsyner vi os med basser og sodavand.

Et sted på den gamle hærvej gør vi holdt. Står midt i vintervejret og lader basser og sodavand glide ned. Funderer over hærvejen, oldtidshøjene fortæller om, at her var liv engang, vejen var hovedfærdselsåre, nu er her stille.

             Fra min akvarelblok: Hastig skitse af parti fra Hærvejen gennem Stenholt Krat.


Det er Grathe Hede, vi befinder os på. Vi taler om det slag, der stod her i 1157. Kirken, vi kommer fra, stod da som nybygning.
Det er Blichers egn. På hans tid var her lynghede, nu er den kun pletvis bevaret. Plantagerne har taget overhånd.
.
Om eftermiddagen er vi tilbage på skolen. Eleverne har maleteknik og arbejder på vægge og træværk. Formiddagens opleveler ligger i baghovedet, men vi må videre - ikke henfalde i drømmerier om "de gode gamle dage". Det handler nu om bøtter og spande med vandige forankringsgrundere, acrylspartelmasse, plastmellemmaling, halvblanke og blanke acrylplastmalinger. Opøvelse af håndelag. Problemer med for høj temperatur og for lav luftfugtighed i lokalet, hvor hygrometeret har vunde indpas som et nødvendig kontrolapparat . På en enkelt dør har alkydemalje i højglans overlevet. Vi skotter til den i ny og næ og må erkende, at vore nuværende vandige materialer ikke helt når målet.

På opstalter arbejdes med planlægning af  farveholdningen i rummet. Ud fra farvelærens principper forsøger eleverne at få holdning og helhed mellem de forskellige flader. Der arbejdes med en enkel og nutidig dekoration, som skal indpasses i rummet, og skal kunne udføres inden for en rimelig tid. Vi vil i undervisningen gerne bibringe eleverne glæde ved malerfaget og pege på de mange muligheder, der ligger i faget af æstetisk art - bibringe dem oplevelser og faglig stolthed. (forkortet)


                                           Efterskrift.

Også vores børnebørn, her sammen med Inger, kan lide at kigge på den spændende billedbog, der findes på kirkernes vægge.