Havens ælde.

En haves ælde kan være en kvalitet i sig selv. Jeg er ikke sikker på, at det helt samme gælder for mennesker - og dog kan man vel godt sige, at et gammelt furet og rynket ansigt kan have en interessant karakter, modsat det unge, helt glatte og uprøvede ansigt.

Før en have har nået sit maksimale udtryk, skal den nok have en hvis alder - være groet op - uden at være groet sammen. Der skal have været en hvis planlægning, hvor man har plantet træer så tidligt i forløbet, at de nu er blevet af en størrelse, som kan give `vandrende skygge` hen over dagen, et fænomen, der er så eftertragtet, og som kan være medvirkende til, at give haven liv, således at man begynder at opleve haven som rum, hvor træerne indgår som havens loft.

Dybest set er der jo ingen regler for, hvordan en have skal udformes, og det er jo det, der gør det spændende at komme rundt og se så mange forskellige opfattelser af begrebet have.

Det jeg her har givet udtryk for, kan kun dække mit personlige syn på haver.

Begrebet stemning er ikke uvæsentlig. Det er det, der griber én, straks man kommer i en have, hvor den findes.

Den vandrende lys og skygge vil hen over dagen skabe det liv og den spænding, som understreger stemningen.

Vi ved jo godt, at haven ikke er natur. Og alligevel kan man gang på gang overraskes af dens naturlighed. Jeg holder rigtig meget af, når jeg oplever, hvordan bedenes planter kryber ud mellem stenene i gangene. Virkningen er ikke planlagt, men noget man får forærende.

Jeg var i aftes i Ejstrupholm Havekreds for at holde foredrag. Der kom rigtig mange mennesker. Jeg tog udgangspunkt i vores have, og det er en fornøjelse at møde en forsamling af lydhøre og interesserede mennesker, som man tydelig fornemmer, snart trænger til at komme i gang ude i deres haver.

En farve er en følelse. Det er dejligt, at komme tæt på blomsterne og beruse sig i farven.

Skumblomst er en pryd i skovbunden.

I modlys forvandles græsserne til lette teksturer.

En blomst synes at rumme hele universets lys.

Motivet dukker op igen og igen. Jeg har det lige for øje, når jeg kigger ud af vinduet. Og belysningen ændrer sig hen over dagen og året.

Jeg glæder mig næsten dagligt over de mange sten, som vi i sin tid slæbte ind i haven. Det var en spændende udfordring at bygge bedene op, så der blev niveauforskelle i den ellers flade have.

I gråvejr antager havens formklippede vækster en blød betoning.

I forgrunden Cotoneaster dammari, de hvide skærme i baggrunden er sødskærm.