Novembersol - novemberregn.

Haven følger årstidernes rytme, hvor tingene gentager sig igen og igen. Der er noget trygt ved disse gentagelser - der viser det velkendte og overskuelige. Efteråret har sin egen stemning af afslutning, forfald og ofte i et forløb af skønhed, men også med et islæt af lidt vemod.

Bileder af efterår rummer ikke altid så megen pragt, men er ofte præget af det undselige, vissen græs og stauder, alle de nedfaldne blade - og kan være en øvelse i at indfange den stille og upåagtede  poesi.

I gråvejr og regn dæmpes farverne ned til en stilfærdig og mere dyster tone, der i menneskers sind kan tangere melankoli, som for nogle menneskers vekommende kan være forløberen til en vinterdepression. 

Derfor er det vigtigt i den mørke tid at samle på solskinstimer - at komme ud og lade sig påvirke af det livgivende lys, der som en magisk trylleformular kan lette sindet.

Selv på denne årstid er det muligt at finde skønhed  helt ned i de  mindste detaljer.

Året igennem er der liv i den gamle og frønnede træstub, som vi fandt i skoven for mange år siden - ud over småplanter er der, hvis vi kigger rigtig efter, masser af bænkebidere, svampe og andet, der hygger sig med at bringe træstubben hen mod en tilstand af humus.

Helt ned i de små og enkle motiver skaber lyset mening og skønhed.

Det magiske lys giver oplevelser, kraft og udtrykker liv til haven året rundt.

De stedsegrønne planter sikrer haven en hvis grøn kontinuitet gennem året.

På havebunden dannes flere steder spændende potpourrier, hvor tonerne klinger smukt sammen i solen.

Rønnetræerne har smidt sine blade og røde bær.

Bærrene ruller ned ad de runde sten og lægger sig i mellemrummene, hvor de danner dette netagtige mønster - smukt, enkelt og lidt magisk.