lørdag den 2. november 2013

Flere af havens smukke blade.


Havens smukke blade er tænkt bredt, for ud over, hvad man opfatter som egentlige blade, også omfatter græsser og nåletræernes nåle, der alle er vigtige virkemidler i de fleste haver.



Bladenes mangfoldighed giver utrolig mange kombinationsmuligheder når man opbygger sin have - store og små blade, runde og langstrakte, glatte mod ru, blade på høje eller lave planter. At opbygge sin have er en kompositionsopgave, der blandt andet handler om æstetik.



Krukker og andet med karakter kan placeres, så de spiller op  til havens blade, og derved indgår som en variation og oplevelse.



Begrebet oplevelse er vel egentlig kodeordet når man skaber sin have. Det kan være den enkelte plantes blade, der markerer sig, og fanger opmærksomheden,  som her de spættede blade af italiensk ingefær, eller den stribede sødgræs. Andre indgår lettere i helheder, hvor de som mere neutrale underordner sig, som den lille hasselurt nederst til højre.



En kontrastfyldt sammensætning, der fanger opmærksomheden.






Den grønne have er en kombination af klippede og uklippede planter.



Her fanger den lille ranunkel med sine hvide blomster opmærksomheden.














Ad stierne rundt indgår bladene i mange forskellige sammenhænge.



Den lille Acer shirasawanum `Aureum` står med sine lyse, gulgrønne blade, og har en særlig udstråling. Vi har den i forskellige størrelser rundt i haven, hvor de adskiller sig fra deres omgivelser som lysende væsener med en særlig kraft.



Her ses den gulgrønne Acer sammen med den røde Acer palmatum `Bloodgood`. De blev plantet side om side for for at opnå den fine farvemæssige kontrast.



Her er en tredie eksemplar af den gulgrønne Acer i et nyt sammenhæng.



Og en fjerde i sin krukke, der er dejlig flytbar, og i løbet af sommeren bliver afprøvet i forskellige omgivelser.



I urtehaven udnyttes salatens dekorative værdi, før den ryger i salatskålen.















Der ligger mange tanker og drømme samt romantiske forestillinger bag tilblivelsen af en have, men også realisme. Det går alt sammen hånd i hånd under opbygningen, og de mange års vedligeholdelse og fornyelse. Derved bliver haven som en levende organisme, der bestandig er under forandring.







Cypresurt og lammeøre har farvemæssig lighed, men forskellig struktur, hvilket giver en harmonisk samspil.










Forhaven i solskin, nærmest modlys, hvorved bladenes forskellige strukturer fremtræder mere stringent.


























Der er tilstræbt en naturlig sammenhæng mellem havens stenbelagte stier og de grønne planters blade - som en universel skønhed, der vil være en sandhed til alle tider. En kombination af stenenes bestandighed mod bladenes forgængelighed bringer tanken hen på menneskelivets vilkår og forløb -  efter os vil det fortsætte, nye blade kommer til, og lever deres liv mellem stenenes hårde realitet.













6 kommentarer:

  1. Beautiful garden photos!
    Greetings, RW & SK

    SvarSlet
  2. Du har riktig mange flotte kombinasjoner i farger og former som spiller med og mot hverandre og danner spennende utrykk. Tror det er det jeg liker best, den kreative prosessen som heller aldri blir ferdig fordi naturens gang også spiller inn..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej November-symra.
      Det er rigtigt, den kreative proces er vigtig og udfordrende, der hvor naturen spiller ind.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Hej Jørn, faldt lige over en artikel fra jeres have i et gammelt Alt om Haven fra 2004 (er ved at rydde op) Herligt gensyn med jeres dejlige have. Det er altid en lise for sjælen at se billeder fra Haven ved Hegnet. Hilsen, Lis fra Ølsted

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym
      Det er helt sjov, at du fandt et eksemplar af den gamle artikel, der jo egentlig var ret flot sat op.
      Kh. Jørn

      Slet