onsdag den 30. oktober 2013

Haveplanters smukke blade.


Vi har adskillige planter i haven, som vi udelukkende har for bladenes skyld - at vi så oven i opnår en blomstring på visse af dem, er kun en ekstra kvalitet. Men vi holder egentlig meget af den fredfyldte grønne have, hvor planterne står tæt, og hvor vi forsøger på at opnå en harmoni mellem planternes meget forskellige karakterer.
Når jeg taler om planternes blade, tænker jeg også på græsserne og nåletræernes nåle, der også er rigt præsenteret i vores have.



Kuglestrukturen i den kvadratiske krukke er skabt af en småbladet Hebe, og er tænkt som kontrast til de lidt vildsomme omgivelser.



Vi holder af at spille på kontrasterne mellem de forskellige blades størrelser og form. Hen over dagen sørger den `vandrende skygge`for et varierende lys.






I vores haves mangfoldighed vil mange bladplanter knytte sig til klippede strukturer. Skjoldblads store blade markerer sig bag den klippede buksbom, hvor hasselurtens små skindende blade danner bund i forgrunden.



Vi planter tæt og tilstræber, at al jorden dækkes. Dels synes vi, at det ser mere naturligt ud, og dels er det godt for jordens mikroorganismer, samtidig opnår man at jordens næringsstoffer optages af planternes mange rødder og ikke siver ned til grundvandet, og forurener.


Man kan henfalde i et enkelt blads skønhed og glæde sig over naturens mønsterrigdom og formverden. 


Spændende er det at spille på sammensætningen af de mange blades forskelligheder og skabe en levende skovbund.



Det er spændende at klippe planterne og opnå en struktur med en `nyttig´ funktion.



Den pilebladede pære, Pyrus salicifolia, har vi udelukkende på grund af dens smukke grågrønne blade.






Helt nede i havens bund begynder der med smalbladet timian og kattefod, der breder sig ud mellem stenene.



Vi stammer op, så der bliver plads til stor- og småbladede planter i bunden.
























Rødkålens blade er dekorative og fortjener en fremtrædende plads.




































Samspillet af stor- og småbladede planter kan skabe variation og stor frodighed.

































Bispehue, Epimedium trives bedst i halvskygge.












Husfred stortrives i halvskygge.



Rude, Ruta graveolens blev tidligere anvendt som medicinsk plante, i dag er den mest interessant på grund af de fine blade. 



Almindelig figen, Figus carica har store dekorative blade.



I efteråret antager mange af planternes blade en festlig farvemæssig finale.


Rimfrosten sætter sit præg på haven, men er ikke uden en hvis poesi.



Ret hurtig herefter lægger sneen sin beskyttende dyne over haven, og trykker stauderne ned. Nu er det de klippede strukturer der markerer sig.



Med foråret dukker de fine, spæde blade frem af jorden og breder sig hurtig ud over jorden, der dækkes, og en ny sommer tager sin begyndelse.











10 kommentarer:

  1. Smukke, smukke billeder! I har en skøn have, hvilket vi også så og oplevede i sommers!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Tak. Det glæder mig, at du kan lide billederne og måske kan genkalde sommerens havebesøg.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Fin historie om havens forskellige bladformer og farver. Det ser godt ud, jeg bestræber mig også på at lave min have med forskellige former og farver.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak. Ja, formerne og farverne er vigtige bestanddele af en haves væsen.
      Kh Jørn

      Slet
  3. Flot og dejligt indlæg om blade og bladformer. Jeg har nydt dine fotografier!
    Hilsen JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak. Ja, fotos kan sige mere end mange ord når det gælder det visuelle.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Hej Jørn,
    Dejlige billeder fra jeres have.
    Et spørgsmål til jer: Så at I også havde Mor/barn planten sidste år- hvordan gik det?
    Kan jeg plante min ud i haven? Den står steder som fuldt hårdfør og alligevel kendes den som stueplante. Jeg er meget glag for dens smukke løv. Lige nu bor den i en krukke.
    Tak for altid gode indlæg.
    Kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Velbekomme og tak for de smukke ord.
      Vi har gode erfaringer med vore mor/barn planter i have. Det er en god bunddækkeplante, som vi har haft glæde af gennem mange år. Hvis den står lidt beskyttet under en busk, kan den i milde vintre være vintergrøn. Så du kan rolig plante den ud i haven, hvor den er fuld hårdfør.
      Kh. Jørn

      Slet