søndag den 7. september 2014

Form i det grønne.


At skabe form og design i sin have nærmer sig ren leg. Ikke altid at skulle begrunde, hvorfor man gør dette eller hint - hverken over for sig selv eller andre, men simpelt hen fordi det er sjovt og man først og fremmest gør det fordi man har lyst.

At designe sin have er da udfordrende, man arbejder ikke i et stræk, men stopper op, overvejer, og i virkeligheden er det jo en proces, der kan strække sig over mange år. En have er et langtidsprojekt, hvor ideerne langsomt tager form. Den ene idé afføder den anden og alle de mange detaljer samler sig i bedste fald til helheder, der hænger harmonisk sammen.



I dette efterår er jeg blevet inviteret til to havekredse for at fortælle om min haveglæde. Det sker gennem mit foredrag `Den klippede have`, hvor jeg ud over at fortælle, viser en mængde billeder fra relevante haver. Jeg tager udgangspunkt i vores egen have og drager så videre til haver i ind- og udland.






De klippede strukturer kan jo indpasses overalt i haven og kan udgøre en smuk kontrast til alt det fritvoksende.









Lave hække bidrager til havens struktur, samtidig med at de virker som en god støtte for stauderne.



Haven kan også rumme arkitektur, hvor der bevidst tænkes i klippede elementers placering i forhold til hinanden.





































































































3 kommentarer:

  1. Hei Jørn.
    Jeg har nettopp lagt til en kommentar til ditt innlegg fra Bornholm, og oppdaget nå at du hadde skrevet et nytt innlegg i mellomtiden. Jeg har for øvrig henvist til din blog og reportasjen fra Bornholm på vår egen blog for ca. en time siden - så vet du det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lars
      Tak fordi du henviser til min blog. Det ville da være fint, om mit indlæg om Bornholm kunne give jer lyst til endnu en tur derover.
      Kh. til jer begge
      Jørn

      Slet
  2. Tusind tak for en god artikel om form i det grønne Det bekræfter mig i mine haveplaner..

    SvarSlet