onsdag den 24. september 2014

Med saksen i hånd.


Her bag den brede og bulede hæk af kranstop, Stephanandra incisa ´Crispa` ligger vores have. 



I mit foredrag 'Den klippede have' tager jeg udgangspunkt i vores egen have, og kommer derefter rundt til andre haver i ind- og udland. Foredraget handler om glæden ved at klippe og forme visse af havens buske og småtræer - om bundækkeplanter, havens arkitektur, lidt havehistorisk og om meget andet, som vedrører haven.

Vores have har gennemgået en forandring over 30 år, og gennem årene har jeg fotograferet haven som en slags dokumentation af en udvikling, som jeg håber kan afspejle de idéer, drømme og den glæde ved at være skabende i haven, og det er mit håb, at foredraget kan virke som inspiration til kreative havemennesker.



Samme løvhytte som forrige billede et par år senere, men nu med en gammel vinduesramme isat et spejl ophængt på bagvægen, jeg synes, at det giver en levende effekt og kan virke som et kig ind i nabohaven. De små figurer på deres stager er også kommet til i mellemtiden.



Saksen er afgjort havens vigtigste værktøj. Her er Thuja klippet som en smal skærm, der er med til at dele terrassen op i rum.



Kombinationen af sten og planter er et gennemgående tema. De to ting klæder efter min mening hinanden på en naturlig måde.






En dværggran, Picea glauca `Alberta Globe` blev efter indgriben med saksen til et minitræ, der fik plads i et stenbed.






En benved, Euonymus fortuniei `Emerald Gaiery` blev strammet op i formen.





En buksbom i kegleform



blev til en spiral.



En kompakt buksbom, Buxus microphyla `Faulkner`


blev `åbnet op`og fik begyndende små kugler.



En opstammet rund Thuja var blevet for stor og dominerende i det bed, hvor den stod.



I et forsøg på at gøre den mere let, blev også genene `stammet op`. Og sådan havde vi den nogle år, hvor vi glædede os over genenes lys og skyggespil og den skulpturelle virkning, der var opnået. Den er forlængst fællet. 



Jeg vil efterfølgende lade billederne tale for sig selv.


































































































































12 kommentarer:

  1. Vilken trädgård ni har och vilket jobb det ligger bakom och få till det så fint. Roligt att se dina små "träd". Önskar er en riktigt fin dag!/Merja

    SvarSlet
  2. Hej Merja.
    Tak. Ja, vi har lagt meget arbejde i haven gennem årene og nydt det - det har givet megen god livskvalitet, ikke mindst legen med de små træer. Du ønskes også en god dag.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  3. Hej Jørn.Et dejligt indlæg fra din skønne have.........er selv meget glad for at formklippe.
    Men kan jo slet ikke måle mig med dit talent for at klippe og forme.
    Har Lige købt en lille bjergfyr på min planteskole...........er lidt i tvivl hvad jeg skal gøre med den?
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak. Det glæder mig, at du har fornøjelse af at kigge med på bloggen. Der kan være rige muligheder for at klippe i en lille bjergfyr. Man kan forsigtig prøve at stamme den lidt op og yderligere åbne op ved at fjerne lidt grene for at kunne kigge ind og se grene, stamme og kviste - og pludselig har den fået sit helt eget udtryk - er blevet lidt bonsai-agtig.
      Også god dag til dig
      Jørn

      Slet
  4. Hej Jørn

    Silkeborg havekreds kan helt sikkert glæde sig til dit foredrag. Det er rigtig spændende at høre dig fortælle om jeres glæde ved haven.
    Jeg og min mand havde den fornøjelse at høre jer her på midtfyn sidste år, det en god aften. Det kan varmt anbefales.
    Tak for alle billederne her på en gråvejrsdag.
    Hils din kone mange gange herfra.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  5. Hej Pia
    Det er hver gang en dejlig udfordring at komme ud og fortælle om haven. Tak for din anbefaling. Jeg kan godt huske jer, det var en hyggelig aften i Ringe.
    Hils din mand. Også knus herfra.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  6. Det var et spændende indlæg og jeg blev godt nok imponeret over "kunsten". Du er god til at se mulighederne for en ny form,når du skal klippe, sådan noget synes jeg er svært!

    SvarSlet
  7. Hej Birgitte.
    Tak. Jeg har virkelig hang til at klippe planter i form, dog synes jeg ikke, at man skal klippe alle havens planter, men spille på kontrasten mellem noget stramt klippet og noget frit voksende.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  8. Hej!
    Vad heter den vackra hostan på bild 36?

    Marina

    SvarSlet
  9. Great Post. nice to visit and walk :)

    SvarSlet