onsdag den 6. juli 2011

Gråvejr


Tilværelsen behøver ikke at blive gråt i gråt blot fordi man en dag har gråvejr. Faktisk kan jeg ind imellem godt lide stille gråvejrsdage  - sådan helt almindelig dansk dagligdags gråvejr, som vi jo har en del af, så egentlig kan vi vel lige så godt lære at holde af det derude i haven.


Rent fotografisk er det fine, bløde lys nærmest perfekt, man undgår de hårde kontraster mellem lys og skygge. Farverne dæmpes ned og det kan virkelig være velgørende med de blide, stille valører i farverne, der sådan en dag giver haven form.





Skjoldblads store, karakteristiske blade er vendt mod lyset og modtager det nærmest favnende i bladenes skålform, der som antenner er vendt mod rummet.





Markstenene og planterne i stenbedet udgør nærmest stilfærdige gråtoner, der nok markerer sig, men ikke gør større væsen af sig.



De klippede buksbom bidrager til havens ro med deres enkle, grønne former.



Selv den forlængst afblomstrede lungeurt bidrager med sine smukke, prikkede blade til havens små dekorative detaljer.



Jeg kan godt lide at lade græsser indgå i havens stenbede, hvor de bidrager med en elegant lethed og ynde.







Men også i mange andre sammenhænge lader vi græsserne indgå som lette, dekorative overstandere, der skaber variation og klæder alle mulige andre planter.



De gråtonede, markstensbelagte stier bugter sig mellem bedene. Ofte breder pude- og tæppedandende planter sig ud mellem stenene og bløder billedet lidt op.



Gennem årene har vi eksperimenteret med blå blomster op mod den blå keramiktop. I år er det Geranium "Rozanne", der blomstrer hele sommeren i både sol og halvskygge.



Den smukke træagtige hortensia hedder Hydrangea aborenscens "Annebelle". Blomstringen er i begyndelsen lime-farvet, hvorefter den går mod varm hvid.



Raketblomst, Kniphofia uvaria er en sjov-, men også en dekorativ blomst med sin flerfarvethed. Den trives godt i havens tørre hjørne.



Al jorden, som blev gravet op ved etableringen af stierne blev til hævede bede der mange steder kantes med store sten.



I forhavens stenbede spilles på forskellige grønne nuancer, der netop i gråvejret fremtræder rolige, harmoniske med deres sande kulør.



Prydløg, Allium christophii blomstrer lige nu i deres gråviolette farve. Det er smukke ornamenter, der med deres neutrale tone indgår i havens mikrokosmos af ro og afslappelse.



Kermesbær, Phytolacca er en statelig plante. Den dukkede op i vores have helt af sig selv - formentlig ved fuglenes medvirken. Hvert år ved denne tid sætter den nogle hvide, søjleagtige blomster, der sidst på sommeren forvandler sig til mørke, dyb rødviolette bær, der i farven minder om brombær.



Rosen New Dawn, der vokser ved sydgavlen er lige nu på sit højeste.



Et drys af små buksbomkugler giver variation forskellige steder i havens afdelinger



- større kugler giver mere ro i havens bede.





Detalje i helhed.




Vi spiller på kontrasten mellem klippede og fritvoksende planter, der kan skabe spænding i et haverum.



Det er også spændende at lege med forskellige bladformer og størrelser, der kan give haven karakter.






Skarpe, hårde sten og en blød opstammet fyrrebusk spiller op mod hinanden og danner en god kontrastvirkning.





.Forskellige planters bløde kugler indgår som strukturer i bedenes grønne helhed.






      Grå granit på en gråvejrsdag kan handle om stille poesi, der giver ro i haven.





Fra urtehavens siddeplads er man omgivet af mange sanseoplevelser, der er vitaminer for sindet.























14 kommentarer:

  1. Jeg gentager sikkert mig selv, men hvor er det nogle skønne billeder fra en helt fantastisk have :-)

    SvarSlet
  2. Kære Jørn og Inger. Hvor er det dejligt med et gensyn med jeres skønne stemningsfulde have. Nu har jeg jo set den live i regn og jeg giver dig ret i at haven er smuk i gråvejr - der er så meget at opleve og jeg tror at det er forskellige oplevelser i forskelligt vejr.
    Tusind tak for jeres gæstfrihed det var meget meget hyggeligt at I åbnede jeres hjem for sådan en flok sjællændere og flot Jørn at du holdt alle os kvinder ud i flere timer.
    Mange hilsner fra Lisbeth i Bagsværd/www.countryliv.dk

    SvarSlet
  3. Fantastiske bilder og fantastisk have!!:)

    SvarSlet
  4. Hej Jørn
    Tak for de dejlige billeder. Dit flotte græs - den tofarvede variegata - hvad hedder den skønhed? Den er bare fin. Har planer om et variegata bed. Det er godt nok kun i hovedet, men jeg skal liiiige drømme færdigt. Måske næste år kan det blive "ført ud i livet".

    Kender du?
    http://variegataplants.de/

    Jeg må sige at jeg er blevet inspireret af dig også idag. Jeg er nødt til at forsøge mig med den pigstens-belægning. Den er simpelthen for lækker. Har du nogle tips om, hvordan jeg skal gribe det an? Skal man lægge stenene i noget specielt jord?

    knus Eva
    evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Så vackert ni har det! Jag tycker så mycket om hur ni använder strikta former mot det mer lössläppta - kontrastverkan som du skriver. Likaså bladverkens olika former, färger och texturer och hur de samverkar... vidunderligt helt enkelt!

    Ha det bra, Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  6. Tak for en dejlig rundtur i din vidunderlige have. Du har så mange skønne grønne planter, der giver meget til haven. meget inspirerende :-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  7. Smukt smukt. De heldige sjællandske blogge-damer, der så din have i lørdags, var da også meget begejstrede da jeg stødte til dem om søndagen. Det må jeg have til gode - håber, det passer i mit program, når du har åben have i august, for det ligener et paradis, der må opleves!

    SvarSlet
  8. tak for rundvisningen, FLOT....

    SvarSlet
  9. Din have har sjael, og er utrolig inspirerende , og den kaerlighed du har til den, lyser ud af ordene og af billederne .
    Hernede bliver Phytolacca revet op med haard haand, naar den ankommer, og det gor den naesten altid, den spreder sig som skidt, og bliver anset for ukrudt, jeg vil sige naesten paa linie med skvalderkaal. Men indrommet, den er jo faktisk fin at se paa.
    Onsker dig en rigtig god tur med dine borneborn, det lyder virkelig hyggeligt.
    Knus - Jane

    SvarSlet
  10. Åhhh jeg sidder bare her og nyder hvert et billed! Jørn du er jo og så virkelig god til at fange jeres haves helt specielle stemning med kameraet :-) Der er så mange detaljer at, jeg hele tiden får øje på noget nyt.
    Tak for sidst, - det var et dejligt besøg!
    Mange knus Gro

    SvarSlet
  11. Endnu en masse flotte billeder fra jeres fantastisk smukke have. På trods af regnvejret, da vi besøgte jer, var haven virkelig et besøg værd og meget inspirerende.

    Tusind tak for sidst.
    Store hilsener fra Lene

    SvarSlet
  12. Ohh så mycket fint du bjuder på. Vilken härlig trägård du har.
    Ha det gott
    Annika

    SvarSlet
  13. Your garden looks great. It is visually poetic. I hope you are enjoying your Summer!

    SvarSlet
  14. Hey Jo/rn,
    Your set of photos really look fantastic. I love all the textures and the colors of the foliage. It's something we have in common. We have a group that posts foliage every 16th of the month at my friend's blog. Her blog is called Digging and her name is Pam. Maybe you could post this one for the group to see?
    Also, I have found your twin. The garden is in Green Bay, Wisconsin. I think you would like his garden a lot. I will send you a link soon. I can't today because I am on a laptop and waiting for my son and his laptop doesn't do much.
    Happy Summer!
    David/ Tropical Texana/ Houston :-)

    SvarSlet