Havens magi

Kartebolle er et flot ornament med en regelmæssig mønsterstruktur, der må glæde enhver med sans for skønhed. Den har utvivlsomt haft betydning i folketroen, idet de gamle tillagde den slags sære ting i naturen en magisk kraft. Man mente tydeligt at se forbindelsen til naturens ukendte, indre kræfter hen mod de usynlige verdener og deres beboere. Den samme regelmæssighed fandt man i husløgets opbygning. Naturen måtte have en hensigt med denne smukke roset og man plantede den på husets stråtag som beskyttelse mod lynnedslag. På forstenede søpindsvin fantes også den regelmæssige mønsteropbygning og ifølge folketroen var der tale om tordensten, man forlod sig på den tryllekraft, der kunne yde beskyttelse mod lynnedslag. Min mormor kaldte dem for sebedejesten - hentydning til "Tordensønnerne" Jacob og Johannes, der var sønner af Zebedæus.

Kugletidsel har også en smuk, regelmæssig opbygning, der rummer noget magisk og gådefuldt, som kan forundre, betage og begejstre.

Selv om vi i vores have fascineres af den regelmæssige lovbundethed i ornamenter, foretrækker vi en have der er uregelmæssig og asymmetrisk i sin opbygning. Vi finder en sådan have mere levende i forhold til det klassiske i renæssancens - og barokkens  formsprog. Dog må vi indrømme at have lånt forskellige elementer herfra.

 

I virkeligheden kan vi godt lide det romantiske look, der tilfredsstiller en organisk orden, som kan handle om tingenes linjespil og form, og om rytmens, balancens samt gruppens orden i en mere naturpræget have.

Og dog er vi ikke mere principfaste, end at vi kan falde for fristelsen til at lege med en klassisk opbygning i urtehaven.

Jeg kan godt lide virkningen af blå bjørnegræs i midten af billedet. Undertiden kan det antage karakteren af noget tåget - næsten uvirkeligt og drømmeagtigt.

Havens bede kan være frodige, levende og uregelmæssige - ja, ligefrem rodede. Havearbejde er vel altid en kamp med og mod naturens kræfter.

Staudebedets sanselige kaos af lys, luft og atmosfære kan minde om et impressionistisk maleri - det uroligt flimrende billede af planternes vidt forskellige karakterer og udtryk tilfredsstiller menneskets higen mod naturen.

Den franske madonnas forfinede ansigtsudtryk udstråler ro og harmoni, der kan virke beroligende midt i det, man kan kalde for havens mikrokosmos.

Forhavens små klippede buksbomkugler mellem sten og i en bund af trædebregner blev plantet i foråret.

Vores terrasse består af tre rum. Her en siddeplads i det midterste. Hækken til venstre er thuja, der danner adskillelse ind til et andet rum og er klippet som en tynd skærm.

                     Her et kig ind i det næste rum , der er det største og indeholder "spisestuen".

         Og her ses alle tre rum en suite, der er møbleret på forskellig vis og til hver sin funktion.

Jeg har en svaghed for små træer i skåle. De kan hen over sommeren placeres forskellige steder i haven og derved opleves i forskellige miljøer som her mellem skarpe sten og blågræs.

En lille Chamaecyparis obtusa "Nana Gracilis" med gulgrønne nåle flyttes også rundt til forskellige steder i haven og kan derved bidrage til et foranderligt havebillede.

Den blågrønne Enebær, Juniperus procumbens "Nana" (Nana betyder lille) er smukkest, når den hæves lidt op.

Min svaghed for kombinationen af sten og planter skinner igennem i mange områder af haven.

Jeg kan godt lide at lade stenene fortsætte ind i bedene, hvorved der kan opbygges små "landskaber".

Urtehavens struktur af vekslende former og farver er en kontrast til andre af havens afsnit, der er lidt mere stramt styret.

Stammerne er en god kontrast til havens vandrette linjer og de får deres eget liv gennem lysets spil hen over dagen.

                                De rød-gul-grønne farver er beslægtede - og lidt komplementære.

Den gulstribede græs i krukken er kakonegræs, Hakonechloa "Aureola" og den høje gule staude bagerst er
kæmpetusindstråle, Telekia speciosa,der nok bedst egner sig til den "vilde" del af haven. Den sår sig villigt og kan hurtigt komme til at dominere et bed, hvis man ikke regulerer ind imellem. Den får nogle store grønne og dekorative blade.

                             En hvidbroget Hosta lyser op langs stien på turen rundt.

                                 Uregelmæssige stenkanter giver mere "flydende" overgang mellem bed og sti.

                                 Nærbillede af en skønhed.

                             Små træer i deres skål og placeret i forskellige højder.

Den dejlige blå Geranium hybrid "Jolly Bee" var en langsom starter, men nu står den med sit blomsterflor hele sommeren. Her er den kravlet op i en dværgblodblomme.

Gennem de daglige havevandringer i al slags vejr får man nuets kraft foræret og alle sanser stimuleret.

Igen og igen rundt med haveredskaber og trillebør - her er lidt ukrudt kommet op og her er den plante, der faktisk er fejlplaceret, og som egentlig var et impulskøb. Nu må jeg prøve at finde en plads lidt længere inde i halvskyggen. Og saksen har jeg altid på mig, der er altid noget, der lige skal klippes.

Lyset bibringer haven magi. En enkelt lysstråle, fanget i nuet, giver liv til billedet og bringer detaljer i fokus. Et øjeblik efter har lysstrålen flyttet sig og nye ting fremhæves. Og sådan opleves foranderligheden hen over dagen.