Mod forår.

Det går mod vår. Vi har endelig fået plusgrader, sneen er smeltet og jorden er ved at tø op efter frosten, så smeltevandet og regnen kan synke ned i jordbunden. Og lytter man til fuglenes sang, er den også blevet lidt mere optimistisk - også de tror på, at vinteren har sluppet sit favntag.

Det første, der blomstrer i vores have er den øverste på billedet, Cyclamen coum, den blomstrer lige nu og det gælder også vintergækkerne, der nu efter sneen er smeltet, titter frem. Senere er det Dorethealilje, der står og lyser op.

Fra forårsblomsterne er det ikke svært i fantasien at lade tankerne gå videre til bregnerne, der når de skyder op, har form som små bispestave, hvorefter de ruller sig ud i al deres vælde.

Hostaérne skyder op som små kræmmerhuse, og når de folder sig ud, forbavses man hvert år over, hvor meget de fylder.

Blandt vore mange forskellige Hosta synes jeg, at "June" er en af de smukkeste.

Den opstammede Rhododendron yakushimanum har hvert år er væld af knopper.

De klippede, stedsegrønne planter har vi kunnet glæde os over vinteren igennem, men nu suppleres de af alt det bunddækkende, stauderne og bladene på træerne.

Livet er jo generelt godt, men det er som om det bliver lettere, smukkere og dejligere når vi om foråret får sol og varme. Græsset med de hvide blomster er en Snefrytle, Luzula nivea. I maj kommer de store, løse blomsterkvaster frem.

I granittrugene kommer forskellig ting til syne. Lige her, er det en lille hvid Ranunkel, der fanger øjet.

Og her ser vi den i nærbillede.

I løbet af maj skal jeg til at klippe Buksbom første gang.

Det smukke Zebrasiv, Scirpus tabernae-montani "Zebrinus" står og lyser op i sin lille dam.

Den lille grågrønne Oxalis adenophylla "Rosea" harmonere meget godt med den cementgrå krukke, og den sorte tulipan giver lidt kontrast.

Også takskuglerne er ved at have lange skud.

En islandsk valmue, Papaver nudicaule lyser op med sin orange farve mellem stenene.

Der kan skabes små, stenede landskaber i trugene.

I det lyse, lette forår svejer græsset i den blide vind.

Inger viser stor omsorg for sine surkløver, der som farveklatter flyttes rundt i haven fra forår, men overvintrer inde.

Den lille gule torskemund har vi her og der og allevegne. 

Den opstammede og klippede diamant-azalea, Rhododendron "Diamant Rosa", har jeg arbejdet med fra stikling af. 

Jeg venter på, at det lille hjertetræ, Cecidiphyllum japonicum "Pendulum" kan undvære sin støttepind og selv kan holde sig oprejst.

Det er nu, at det er tid til at gå de daglige ture rundt i haven.

Benved Euonymus fortunie "Emerald Gaiety" er fremragende at klippe og forme, og kan stå inde i halvskyggen og lyse op.

Den lille Geranium cinereum "Ballerina" trives fint i forgrunden af bedet.

Her er den opstammede Rhododendron yakushimanum med de mange knopper sprunget ud.

Her er det endelig sket, det jeg går og venter på, der er masser af frodighed i bunden af bedene, hvor jorden nu er dækket.

Pletter i luften og i krukke - hvorefter de fortsætter over på bladene af lungeurt.

Mor og Barn, Tolmiea manziesii har nogle undselige, men alligevel dekorative blomster.