lørdag den 18. februar 2012

Mod forår.



Det går mod vår. Vi har endelig fået plusgrader, sneen er smeltet og jorden er ved at tø op efter frosten, så smeltevandet og regnen kan synke ned i jordbunden. Og lytter man til fuglenes sang, er den også blevet lidt mere optimistisk - også de tror på, at vinteren har sluppet sit favntag.



Det første, der blomstrer i vores have er den øverste på billedet, Cyclamen coum, den blomstrer lige nu og det gælder også vintergækkerne, der nu efter sneen er smeltet, titter frem. Senere er det Dorethealilje, der står og lyser op.



Fra forårsblomsterne er det ikke svært i fantasien at lade tankerne gå videre til bregnerne, der når de skyder op, har form som små bispestave, hvorefter de ruller sig ud i al deres vælde.



Hostaérne skyder op som små kræmmerhuse, og når de folder sig ud, forbavses man hvert år over, hvor meget de fylder.



Blandt vore mange forskellige Hosta synes jeg, at "June" er en af de smukkeste.



Den opstammede Rhododendron yakushimanum har hvert år er væld af knopper.









De klippede, stedsegrønne planter har vi kunnet glæde os over vinteren igennem, men nu suppleres de af alt det bunddækkende, stauderne og bladene på træerne.



Livet er jo generelt godt, men det er som om det bliver lettere, smukkere og dejligere når vi om foråret får sol og varme. Græsset med de hvide blomster er en Snefrytle, Luzula nivea. I maj kommer de store, løse blomsterkvaster frem.






I granittrugene kommer forskellig ting til syne. Lige her, er det en lille hvid Ranunkel, der fanger øjet.



Og her ser vi den i nærbillede.






I løbet af maj skal jeg til at klippe Buksbom første gang.



Det smukke Zebrasiv, Scirpus tabernae-montani "Zebrinus" står og lyser op i sin lille dam.



Den lille grågrønne Oxalis adenophylla "Rosea" harmonere meget godt med den cementgrå krukke, og den sorte tulipan giver lidt kontrast.



Også takskuglerne er ved at have lange skud.



En islandsk valmue, Papaver nudicaule lyser op med sin orange farve mellem stenene.



Der kan skabes små, stenede landskaber i trugene.



I det lyse, lette forår svejer græsset i den blide vind.



Inger viser stor omsorg for sine surkløver, der som farveklatter flyttes rundt i haven fra forår, men overvintrer inde.



Den lille gule torskemund har vi her og der og allevegne. 



Den opstammede og klippede diamant-azalea, Rhododendron "Diamant Rosa", har jeg arbejdet med fra stikling af. 



Jeg venter på, at det lille hjertetræ, Cecidiphyllum japonicum "Pendulum" kan undvære sin støttepind og selv kan holde sig oprejst.






Det er nu, at det er tid til at gå de daglige ture rundt i haven.








Benved Euonymus fortunie "Emerald Gaiety" er fremragende at klippe og forme, og kan stå inde i halvskyggen og lyse op.



Den lille Geranium cinereum "Ballerina" trives fint i forgrunden af bedet.



Her er den opstammede Rhododendron yakushimanum med de mange knopper sprunget ud.









Her er det endelig sket, det jeg går og venter på, der er masser af frodighed i bunden af bedene, hvor jorden nu er dækket.












Pletter i luften og i krukke - hvorefter de fortsætter over på bladene af lungeurt.






Mor og Barn, Tolmiea manziesii har nogle undselige, men alligevel dekorative blomster.






































19 kommentarer:

  1. Som du dog kan ryste dejlige forårsbilleder ud af ærmet, et skønt skue :o) Absolut den bedste årstid af alle vi går i møde lige nu, forventningens glæde er kæmpe stor.
    Havehilsner fra fru friis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja, jeg har en masse billeder. Så snart det begynder at grønnes derude, er jeg der med kameraet næsten dagligt.
      Der er altid noget, der lige er sprunget ud eller en bestemt belysning, hvor det hele tager sig så godt ud.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Tak for en dejlig forårstur i din have. Godt at have mange billeder på lager.
    Havehilsener
    fra Høneballehaven
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ja, det er dejligt at have noget at vælge imellem. Foråret er jo heller ikke ens fra år til år, så der er masser af motiver at vælge imellem. Så det er jo blot at dykke ned i lageret, og finde noget frem. En dejlig proces, hvor indtrykkene myldrer frem.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Hej Jørn,
    Sikke dejlige forårsbilleder du viser.
    Jeres have er fuld at skønne skatte. Både
    formklippede buske og blomster der kommer til sin ret i de grønne nuancer. Dejligt.
    God lørdag Kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Vi nyder vores have meget, den er kommet til at betyde mere og mere for os gennem årene, og ikke mindst alle de grønne nuancer.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Your Garden as a jewel box. Each photo is wonderful ornament. Very nice.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Auksé.
      Thank you for your comment. We look ourselvs over our garden and enjoy it very much.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Tak for rundturen i din smukke have med billeder af alle de mange smukke forårsblomster.
    Ha` en god søndag.

    SvarSlet
  6. Hej Landbohaven.
    Tak for din kommentar. Det er hyggeligt, at du kigger ind og følger med på turen rundt. God søndag.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  7. Hej. Det var godt nok enfantastisk rundvisning. HVor er der meget smukt i jeres have. En stor inspiration at følge med i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Det glæder mig, at du finder inspiration i at følge billederne fra vores have. Det er altid dejligt at finde inspiration. Jeg ser ofte billeder i bøger og blade, som man kan sidde og dvæle ved, og som siger mere end mange ord.
      Kh. Jørn

      Slet
  8. Tak for en skøn tur rundt i forårshaven Jørn :-)
    Jeg bliver imponeret som altid over jeres dejlige have!
    Mange hilsner Gro :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gro.
      Velbekomme. Da I besøgte haven sidste år, var det omkring midsommer og haven var på sit højeste. Det var regnvejr, men det gav måske haven en egen stemning.
      Når blot det ikke regner på roserne - jeg mener at have hørt om en, der for at beskytte roserne, trak en plastpose over hver enkelt af dem!
      Kh. Jørn

      Slet
  9. Hej Jørn
    Ja vi nyder sommervejret hernede sydpå, men får jo helt hjemve efter dansk forår når man ser de skønne billeder hjemmefra.
    Pernille, Doha, Qatar

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille.
      Vi kunne godt bruge noget af jeres varme. Men det går mod forår her, i dag har vi 5 graders varme og i morgen lover de 10 grader for Djursland. Vi er i Elsegårde lige nu.
      Kh. Mor og Jørn

      Slet
  10. Ja, nå kan vi virkelig begynne å glede oss til våren! Her i Skåne har det värt ti herlige plussgrader i dag.
    Bildene dine er som alltid helt eventyrlige!!! Og nå vet jeg hvilken Rhododendron jeg önsker meg. Din "Yakushimanum" er virkelig helt fantastisk! Er den vanlig/uvanlig? Tenk om man kunne få tak på en sånn...
    Ha en fin dag!/Ingrid

    SvarSlet
  11. Hej Ingrid.
    Ja, våren er på vej. R.Yakshimanum er som du skriver fantastisk. Den skulle ikke være vanskelig at finde, den findes i de fleste planteskoler. Du skal være opmærksom på, at du får selve arten og ikke en hybrid (selv om de nu også er meget smukke). Den blev betegnet som århundredes rhododendron, da den kom frem omkring 1920-erne. Den blev fundet på øen Yaku Shima i Sydjapan.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  12. Takker så mye for informasjonen! Nå blir det ennå enspennende ting (vekst) å glede seg til, når våren kommer!!! /Ingrid!

    SvarSlet