Sans for sommer.

Nu, hvor det for alvor er blevet vinter, står det én klart, hvor stærkt længslen efter sommer trænger sig på. Jeg går stadig mine daglige ture rundt i haven med kameraet.


Der er tre ting haven mangler lige nu, og det er frodighed, frodighed og frodighed. Jeg synes, at det er vigtigt med en haves stil, men det vigtigste er dog frodigheden - jeg higer efter frodighed. Lige nu savner jeg mange af de dejlige bunddækkeplanter, der hører sommeren til og som skaber den frodighed, der gør sommerhaven rig og varieret. Jeg fryser dobbelt så meget, når jeg ser den bare, frosne jord derude.


Derfor glæder jeg mig hver gang jeg skal ud og holde foredrag og vise billeder af sommerhaver. Jeg kan ligefrem fornemme, hvordan tilhørerne og jeg selv tør lidt op på denne årstid, når vi ser billeder fra sommerens haver. Mit næste foredrag er i Toftlund Havekreds, torsdag den 9. februar kl. 19,30 på Frosh Hotel og handler om "Havens form og farver".

Jeg skal i foredraget snakke om alle farverne og ikke kun grønt, selv om grøn er den dominerende farve i haverne. Farvernes virkning i haven, også psykisk på vi mennesker, er et spændende område - og herunder lyset, der er en vigtig faktor for alt det jeg skal snakke om denne aften.

Og så frodigheden - jeg glæder mig til at de storbladede Hostaplanter skal brede sig ud og lukke af for al den bare jord,

Når trædebregne, Cotula aqualida og andre tæppedandende planter breder sig ud mellem stenen i stierne, er frodigheden total.

Nåletræerne indgår også i havens frodigheden, men med en lidt mere stikkende karakter end mange af havens øvrige vækster.

Urtehavens tætte vækst bidrager til lidt af havens "vildskab". Vi holder meget af veksle mellem noget vildt og ustruktureret og noget stramt styret.

Vi har pletvis hentet inspiration fra "Den hvide have" i haven ved Sissinghurst Castle, hvor de gråløvede planter sammen med hvide blomster dominerer. Sammensætningen var en af Gertrude Jekyll`s favoritter og hun satte sine fingeraftryk flere steder, da hun assisterede Vita Sackville-West og Harold Nicolson ved havens etablering i 1930-erne.

Rude, Ruta graveolens er en af de meget smukke grågrønne planter. Den hører til blandt de medicinske planter og har en fin duft.

Frodighed helt ud til kanten af bedet. Den lille gule er en Torskemund, Cymbalaria, og har man ført fået den ind i haven, dukker den op mange steder og indgår smukt i alle sammenhænge. Den udvikler sig aldrig til besværlig ukrudt.

Lyset rammer pletvis ned i havens frodighed og skaber liv, når der sættes fokus på snart den ene og snart den anden af havens vækster.

Et hjørne af haven, der indbyder til at sætte sig ned og lade det hele komme til sig - alt det visuelle som form og farver, lyset, duftene og fuglenes sang og insekters summen. Nyere forskning viser, at haver virker helende på sindet. Stressramte mennesker, der føler sig udbrændte og oplever en psykisk nedtur, får natur på recept i helende haver. Havens lyde, dufte og forskellige udtryk er med til at stimulere og vække de stressramtes sanser. Udgangspunktet for naturterapien er, at trygge områder som haven bringer mennesket i en behagelig og afslappet tilstand. Havens natur vækker det basale i mennesket og vækker det nærmest til live igen.

Rhododendron "Cunningham´s White" lyser op i havens halvskygge. Den er nem og hårdfør og er ikke så krævende med hensyn til jordbunden.

Haven er som bekendt ikke natur, men kultur - den er skabt og styres af menneskehånd og repræsenterer ofte drømme - drømmen om en sommerdag, der kan lune her midt i vinterens hjerte.