Ind i havens krinkelkroge.

Der huserer mange drømme om haven i den ekstra lange vintertid, vi oplever. Helt inde i sjælens - eller sindets krinkelkroge begynder havefantasierne at tage form. Tænk - at sidde i haven, finde et hjørne, hvorfra kun en lille del kan overskues, opleve fornemmelsen af et omgivende haverum. Roen, freden og harmonien når frem til én, ligeså duftene og lydene af fuglesang og insekters summen.

Man rejser sig og vandrer ad stierne ind til andre rum, hvor nye indtryk og oplevelser er nærværende.

Ideerne og virkelysten trænger sig på - inden man får set sig om er man rundt med trillebøren og haveredskaberne. Der skal ryddes op, planter skal flyttes, der skal tyndes ud og skabes plads til nyindkøbte planter. Man træder et par skridt tilbage og vurderer resultatet - jo, det harmonerer vist meget godt med omgivelserne.

Man føler glæde og lader sig inspirere, hvor er det dog dejligt at være i gang - det ene resulterer i det andet - de sten der, bør nok også flyttes. Stenene vil  være langt finere i forbindelse med den lille røde Acer, som vi fandt i plantecenteret.

Stenene er et kapitel for sig, samlet gennem mange år, og vi betragter dem som en vigtig del af havens særpræg. Vi har brugt, og bruger fremdeles megen tid på deres placering, så de kan tage sig bedst muligt ud i samklang med de omgivende planter.

At trænge ind i en haves substans af planter og opleve dens stemning og atmosfære af vækst og lys, virker befordrende på livslyst og energi til følsomme sjæle.

De høje græsser kan virke som gardiner, bag hvilke havens overraskelser gemmer sig.

I en lysning dukker en rusten blomsterurne med sin beplantning op. Den skal ses som et forsøg på at tilføre haven noget fra en romantisk tid.

Samspillet mellem sten og planter er et vigtigt anliggende, når havens detaljer skal smelte sammen i naturlige helheder.

Den hvide Rhododendron `Cunningham´s White` er hårdfør og nem. Den er ikke så krævende med hensyn til jordbunden. Derfor har vi valgt den til at stå og lyse lidt op her i halvskyggen.

Vi har fordelt vore rhododendron i grupper forskellige steder i haven, for at undgå, at alt for store arealer, efter afblomstringen, skal virke for monotont og ensformigt.

For år tilbage, da vi ikke havde så mange penge at bruge på haven, gik vi i skoven og fandt bregner. De gav en dejlig frodig `skovbund`. De er især smukke i foråret, hvor de dukker op med al deres lysegrønne og fyldige vækst. De breder sig ved udløbere og når frodigheden bliver for overvældende, er de lette at grave op, så man på den måde får tyndet lidt ud i dem.

På Floriaden i Holland sidste sommer fik jeg ideen til at plante tre blyant-ene, Juniperus virginiana tæt sammen. De skal de kommende år klippes ind, så de bliver tætte og meget slanke og danner en stram skulpturel gruppe.

Det magiske lys skaber markante detaljer, og bringer ting i fokus, som for et øjeblik siden virkede ubetydelige.

Den stramt klippede buksbomkugle sender signal om, at der her i mylderet af planter, trods alt er styr på tingene.