Kronen på værket.

De formklippede er kronen på værket.

I vores have er de formklippede figurer `kronen på værket`.

Kronen på toppen af den klippede taks, har været anvendt i haven i anden sammenhæng,  og da jeg nu under forårsoprydningen pludselig stod med den i hånden, satte jeg den helt spontant - og kun for sjov - på toppen af den klippede takskugle.

Inger huer det ikke rigtig, hun frygter, at det er en af mine sædvanlige skøre ideer, og at jeg mener, den skal stå der permanent. Men selve handlingen og synet af kronen på den nye plads gav nogle associationer, som i tankeflugten førte frem til sammenhængen med kronen på værket.

For det at klippe visse planter i form har jo i den grad præget haveinteressen gennem årene. Det var i Holland for mange år siden vi så mange eksempler på formklipning, og det satte sig så dybe spor, at straks jeg kom hjem, og i alle årene derefter har været i gang med saksen derude i haven, hvilket efter min mening har givet havearbejdet en helt særlig dimension.

Jeg er allerede så småt begyndt at klippe. Denne solsypres, Chamaecyparis obtusa ´Nana Gracilis` klippede jeg i dag. Jeg har klippet den tidligere, men efter 8 - 10 år var den blevet for kompakt på den pågældende plads.

Det var rart at sidde i solen og mærke, at den er ved at have magt.

Efter en tur med saksen blev den mere åben og `gennemsigtig`, så vi igen har glæde af det stenarrangement, hvori den i sin tid blev plantet.

Obtusa kommer fra Japan. og måden den er klippet på kan vel minde om  japanske dekorationstræer.

De grønne former har bredt sig ud i haven.

De grønne former kan anvendes i alle mulige sammenhænge rundt i bede og krukker.

Gennem årene opstod der mange klippede strukturer, der var med til at give haven karakter. De geometriske former blev vigtige elementer i havens arkitektur.

I disse år har vi desværre angreb af en svampesygdom i vore buksbom, hvilket betyder, at den ene figur efter den anden bukker under for sygdommen.

Efterhånden som disse buksbom graves op, erstattes de af taks, småbladede kristtorn og andet. Men det er med blødende hjerte de graves op, og bliver kørt på lossepladsen.

En rød Acer palmatum `Bloodgood` bryder med bedets grønne vækster. Bag Aceren ses en pil, Salix x simullatrix som jeg startede op som stikling, hvorefter den gennem nogle år blev stammet op og klippet i paraplyform. Kuglen til højre er en `blød enebær`, Chamaecyparis pisifera `Squarrosa`, som også egner sig til klipning.

Her leger jeg med en almindelig taks, Taxus baccata. Taks er et fantastisk materiale at klippe i. Jo mere den klippes, des tættere bliver væksten. Man kan klippe den helt ned eller helt ind til stammen, hvorefter den stadig skyder.

Her er en taks klippet i kugler. Taks klarer sig fint i skygge sammen med hønsebenstræ, Thujopsis dolabrata, som de eneste nåletræer.

En gran, Abies procera `Glauca` i en zinkkrukke (uden bund), med `fodpose` af en Hebe.

Et ærtetræ klippet i duske.

En Cryptomeria japonicum egner sig godt som en lille klippet sag i stenbedet.

En småbladet elm, Ulmus `Jacqeline Hillier`klippet i skyer.

Alle planter med små blade eller nåle er i princippet formbare. Det er vel kun fantasien, der sætter grænser. Det er en fordel at planterne er stedsegrønne, så man også har glæde af de grønne former i vinterhalvåret.

Takskugle, der begyndte som frøplante, som jeg fandt for cirka 15 år siden. Den blev stammet op over nogle år, hvorefter den blev klippet i kugle, og år efter år blev den tættere og tættere. Haven må ofte anskues i et langtidsperspektiv.

I forgrunden en opstammer fyr, som formes ved at `lysene´ nives i længden, hvorved den bliver tætvoksende. Bag denne en gran, Picea abies `Little Gem`, som også hører til i småtingsafdelingen.

Thuja occidentalis `Brabrant` er anvendt som en skærm, der holdes stramt klippet.

Sidste år klippede jeg et lille kighul i skærmen.

Der kan skabes nogle fine grønne blokke ved hjælp af Thuja.

Jeg holder meget af det stringente op imod det organiske, helt på samme måde som det vertikale mod det horisontale selvfølgelig indgår som vigtige komponenter i havens kompositioner.

Løvhytten bestående af vedbend er en del af havens rumlige virkninger.

Buksbomkuglerne i staudebedene bliver delvis dækket hen over sommeren, men dukker så op som værdifulde strukturer ved vintertide.

Der findes rigtig mange enebær, der egner sig til at forme. Her er det Juniperus squamata `Meyeri`, der har været under saksen.

Her er en Thuja klippet i form. Man kan finde inspiration til klipning op igennem havehistorien. Kinesiske og japanske haver kan være en stor inspirationskilde, men også den muslimske have, og videre i den europæiske have op gennem renæssancen og barokken og helt frem til moderne haver går klipningen som en rød tråd i haver, hvor arkitekturen har været noget væsentlig.

Den hvidbrogede pil, Salix integra `Hakuro Nishiki` står og lyser op i bedet, og er af stor skønhedsmæssig værdi.

En almindelig europæisk lærk, Larix decidua formet gennem årene ved at nive skudspidserne.

Ind i vedbendens tætte buskas skabtes en løvhytte, hvorfra man kan sidde i skjul og i skygge, medens man fra bænken kan betragte et lille udsnit af haven.

Vi har bevidst anlagt haven, så den ikke kan overskues fra et sted, men tvinges - eller endnu bedre, får lyst til at gå på opdagelse.