Engelske haver 2. del,

Stourhead

Haven ved Stourhead er en verdensberømt landskabshave, hvor bankieren Henry Hore i 1741 begyndte at lade den store park udforme, og lod arkitekten Henry Filtcroft  tegne en række bygninger, broer mm, der blev strategisk placeret omkring den irregulære sø.

I løbet af 1700-tallet går den lidt stive, klippede europæiske have af mode, og man bliver ved de store engelske godser (senere også herhjemme) optaget af landskabshaven. De nye strømninger har sin rod i flere ting: Man oplever billeder af kinesiske landskabshaver på den megen porcelæn, som importeres fra Kina og som danner mode. Rousseau har en tese, der siger, at mennesket er godt fra naturens hånd - det som ødelægger det, er civilisationen, hvorfor budskabet lyder, at mennesket bør vende tilbage til naturen. Man drømmer sig tilbage i de store pastorale landskaber, og hvem er vel nærmere denne tilstand end hyrden, der vogter sin hjord? 

Industrialismen begynder meget tidlig i England, og i løbet af 1700-tallet begynder strømmen af landarbejdere at vende sig mod de store byer i håbet om en bedre og lettere tilværelse. Arbejdskraften kom således til at mangle på landet, og man opgav de klippede haver til fordel for den fritvoksende landskabshave. Samtidig vågner interessen for antikken - det gamle Grækenland og Rom. Søjler, templer grotter og mange andre romantiske tiltag kan man støde på derude i de store landskabshaver.

Stonehenge.

Vi besøgte også det gådefulde Stonehenge. Den  store dobbeltcirkel af sten er rejst for mellem 4.000 og 4.500 år siden. Indersiden er bygget af mindre, lokale sten, mens de store ydersten er fragtet til stedet fra et stenbrud flere hundrede kilometer væk. Flere af disse megalitter vejer mange tons.

Hidcote Manor.

Hidcote Manor er endnu en af Englands fine Arts and Crafts - haver. Den blev anlagt fra 1907 af major Lawrence Johnston og udviklet gennem fire årtier.

Det gamle murstenshus indgår ikke direkte i haveplanens disposition. Omdregningspunktet er et stort cedertræ, og akserne gennem haven, som de enkelte haverum - med hensyntagen til terrænet - kobler sig til.

Disse haver er ikke blot plantesamlinger, men besjælede steder, hvor talentfulde havearkitekter og gartnere gennem generationer har skabt haverum og udfyldt dem med varierede blomsterbede - styrede eller mere fritvoksende og naturlige. Det er ånd, kultur og historie, der har sat sig tydelige spor i europæisk havekunst gennem nye måder at tænke have på, og som beriger havemennesker med ideer og inspiration til at eksperimentere, og til at omforme noget af det vi ser til vore egne haver.

Fortsættelse følger.