onsdag den 3. juli 2013

Ole`s have.


Ole`s have ligger i Silkeborg, og er på cirka 600 kvm.. Haveplanen blev i begyndelsen af 1990-erne tegnet af Helge Pedersen, hvorefter Ruth og Ole gennem de mange år udviklede deres smukke have sammen. De supplerede hinanden godt, Ruth havde en uddannelse som blomsterbinder og uddannede sig senere som socialpædagog og Ole er oprindelig maler. En veludviklet sans for æstetik og kvalitet var således til stede kvad deres uddannelser, og det har tydelig udmøntet sig i et væld af smukke og og spændende løsninger, som Inger og jeg har fulgt med stor interesse gennem et mangeårigt venskab med de to.

I efteråret mistede vi Ruth, og Ole er denne sommer for først gang alene om haven.








Træskulpturen er Oles værk, og er fint placeret for enden af de to takshække.



Den smalle, fint klippede takshæk er formet som et cirkelslag, der adskiller køkkenhaven fra prydhaven. Også herinde blandt krydderurter og blomster er der fin orden mellem de lave buksbomhække og hævede bede, kantet med brædder.









Pladsen er godt udnyttet, over den runde takshæk er der espalierede  frugttræer.



Skønhed, fred, ro og harmoni.






Ole er en ferm håndværker, også uden for sit egentlige fag. Han  har således bygget pavillon  og en hævet, overdækket terrasse ved huset samt mange andre ting. Haven rummer mange hyggekroge og finurligheder - den virker større end den er, fordi den ikke kan overskues på én gang, man må flere ture rundt, for at opleve alle detaljerne.












Haven rummer mange formklippede buske og småtræer, men også større træer, der er med til at skab rum i haven.



En stilmæssig fin detalje, hvor klippede buksbom danner `fodpose`for et lille træ i græsplænen.



Et lille vandspejl giver liv i bedet, hvor den opstammede troldhassel`s stamme danner dekorative trolderier.







Billederne i dette første afsnit blev taget i maj måned. Nu er vi i begyndelsen af juli og haven er blevet endnu frodigere.



Fra et stuevindue har man et smukt kig ud til haven - umiddelbart drages man derud for at gå på opdagelse.






Der er sket meget siden vi sidst gik rundt herude.



Ole bruger meget tid herude, og saksen er et vigtigt redskab i denne have. Ole finder ro i havearbejdet, og nyder den stilhed og ro han finder herude.









Det hvide bed i urtehaven markerer sig smukt lige nu. Bemærk hvor fint de lave buksbomhække er klippet med skarpe, præcise kanter.



Ole er et tænksomt menneske og finder også tid til at sætte sig rundt om i havens mange hyggekroge. Her kan har reflektere lidt over livets tilskikkelser og nyde et godt glas rødvin.
























Ole`s træskulptur i nærbillede.






Ruth og Ole har rejst i Japan og har blandt andet samlet inspiration i de klassiske japanske haver, hvilket fyrretræet til højre i billedet vidner om. De faldt dog aldrig for fristelsen til at skabe en japansk have, men nøjedes med at lade enkelte elementer få et udtryk mod det japanske.



På terrassen får jeg øje på en anden af Oles skulpturer, der vidner om glæden ved form og farve og siger noget om behovet for det at udtrykke sig, hvilket går som en rød tråd gennem hele havens opbygning.







15 kommentarer:

  1. Jeg har ikke ord for denne opplevelsen. Bare takk. Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Velbekomme, hyggeligt at du kiggede ind.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Det var en meget skøn have du viste her. Holder han åben have?
    Utrolig smuk og så dejlig rolig i udtrykket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Haven har været åben forrige år - også lidt i år, men noget uofficielt, idet vi ledte gæster over til Ole, i forbindelse med vores åben have. Det er muligt, at Ole er med for alvor i 2014.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. virkelig en have med charme og sjæl.... haven må være en "fætter" til din have ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim.
      Ja, det er en fin have. Man kan nok ikke frakende vores haver et vist slægtskab, eftersom vi jo har fulgt hinandens haver gennem mange år.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Tak for turen i den smukke,velplejede og velaflagte have.Jeg fik gode ideer og stor inspiration.
    M.v.h.
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise
      Velbekomme. Det er altid dejligt med ideer og inspiration som igangsætter i egen have.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Sikke en fantastisk dejlig have, tak for turen rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Hyggeligt at du kiggede ind og velbekomme.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Tak for et dejligt kig i Oles have. Det fremgår tydeligt, at der er tale om et par havemennesker med stor sans for æstetik. En meget harmonisk have. Flot at Ole fører haven videre i så perfekt stand. Hilsen Dorthe (fru Bachs have)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe.
      Tak for din kommentar. Ja, det er rigtigt, haven er præget af to menneskers smag og æstetik, og viser, hvad et par sammen kan opnå, ved fælles glæde over det at være skabende, og beside en dyb indsigt i det, der kan være en haves rigdom.
      Kh. Jørn

      Slet
  7. Wouw... Jeg er lidt bagefter med bloglæsningen, men sikke et dejligt sted du viser. Ingen tvivl om at venskabet imellem jer også kan ses i haverne, med de smukke udformninger. I kan altså noget bag de silkeborgensiske hække... ;)

    SvarSlet
  8. Hej Jette
    Tak på Oles og egne vegne. Vi er begge, samt Inger, glade for vore haver, der er blevet noget væsentlig for os. At vi har fulgt med i udviklingen af hinandens haver, har nok givet en gensidig inspiration.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  9. C'est tellement beau. Sublime

    SvarSlet