På kanten af naturen.

 Strandene er vel efterhånden det sidste vi har tilbage af vores egentlige natur, hvor det foregår helt på naturens egne præmisser.

Vi er taget op til Norddjurslands Kyst ved Karlby Klint, hvor vi erfaringsmæssig ved at vi kan samle de grå kugleflint.

 Vi har placeret os på kanten af naturen, på det øverste af den vold af sten som havet har skubbet op. Lige bag os er vejen, der løber langs stranden og bag den markerne, hvor det store kulturlandskab begynder. 

Vi sidder og spiser vore mellemmader, medens vi hører middagsnyhederne fra bilens radio. Da vi slukker radio og mobiltelefon, er det som om vi kapper de sidst linjer til kulturen, og føler os virkelig forbundet med den natur, der nu omgiver os - det dejlige sommervejr, duften af hav, den svage lyd af sten, der ruller i strandkanten.

Senere går vi hver for sig med hver sin spand og samler kugleflint som så mange gange før. De ligger ret tæt her, men hver enkelt sten vurderes og vendes, inden den ryger i spanden - er formen rigtig, og især farven? 

Hjemme i haven ændrer stenene `status`, da de jo går fra at være en del af naturen, til den kultur som haven jo udgør. Vi anvender stenene til forlængelse af den `elv`, der `løber`ned over et af vore hævede bede og til andre formål i haven.

 Vi kan godt lide den grå farve, der harmonerer godt med planternes farver.

Ellers bruger vi almindelig ral fra stranden til at dække i bunden af stenbedene.

Ellers er det marksten i granit til belægning af havens stier, der har interesseret os

- og i lidt forskellige formater for at skabe variation.

Store-, små-, tilhuggede-, og bearbejdede sten indgår i havens design.

Denne hulsten er naturens eget design.

Igen naturens eget design, fundet ved stranden.

Endnu en havens nature morte.

Naturen som skulptør - gennem århundrede har sand og vind slebet stenen i sin form.

Naturens formning af kalkstenen giver den i al sin enkelhed en egen skulpturel værdi.