fredag den 21. februar 2020

Tidlige forårsfornemmelser.


Kigger man sig om i haven, er det forår - uanset hvad kalenderen siger. Vi har mellem regnbygerne været ude og rydde lidt op. Det milde vejr lokkede os ud, og det var en rar fornemmelse at være i gang igen. Vi har aldrig været så tidlig ude og begynde på forårsarbejdet som i år, haven har som oftest ligget stivfrossent hen på denne tid. Foran os ligger der forhåbentlig en en lang, god havesæson med en passende blanding af varme og væde - og ikke ekstreme tilstande med for meget af det ene eller det andet. 

Det er jo ikke uden en hvis bekymring man følger den klimatiske udvikling - februars rekordstore regnmængder, der har givet mange oversvømmelser med ødelæggelser til følge. Her i Silkeborg behøver vi blot at kigge til søerne og Gudenåens store vandmængder, der går over deres bredder, og hvad vi ellers erfarer via TV om tilstandende landet over.



Dette er udsigten fra vores vindue mod teressen. Inden for sidder vi og nyder alle vores måltider. Og der skal ikke mange solpletter til, før vi lokkes ud.



Vores tidligst blomstrende Rhododendron hedder praecox og blomstrer allerede nu, mod normalt i midten af marts.






Potteplanten 'Pletter i luften' klarer åbenbart vinteren igennem uden at fryse ned.



Kæmpeverbena er lige klippet ned og er klar til en skyde op til en ny blomstring.



Husfred, der er tæppedandende, visner normalt ned om vinteren, men har indtil videre klaret sig igennem med sin grønne farve.



Den vintergrønne have.


























mandag den 20. januar 2020

Den 'unyttige' have.






Jeg har oplevet haver, hvis eneste kvalitet var den, at der ikke fandtes ukrudt - alt var renskuret og ordentligt. Andre haver har været knapt så disciplineret, men har så til gengæld virket mere naturlig, charmerende og med poetiske indslag på turen rundt. Dybest set må vi jo erkende, at der ikke findes regler for, hvordan en have skal se ud - og heldigvis for det - at det er helt op til den enkeltes opfattelse af æstetik, temperament, kulturel orientering o.s.v..



Ikke alt man foretager sig i haven skal vel kunne begrundes ud fra nyttebegreber. Jeg mener helt afgjort, at der skal være plads til det irrelevante - det unyttige, der ikke skal bruges til noget.



 Haven er jo som bekendt ikke natur, men kultur. Den ved det bare ikke, og når haven når en hvis alder, vil den opføre sig som var den natur.



Når vi formklipper planter (her sydbøg) er det vel en reminiscens af barokken eller renæssancen  og dermed kultur.



Her er stenene forsøgt placeret på en 'naturlig måde' - som havde naturen selv drysset dem ud efter seneste istid. 






Det visuelle som farve og form er vægtige sanseoplevelser og dertil kommer dufte, summen at insekter, fuglenes sang, det at føle og smage på havens produkter skaber stemning, der gør at vi lever og ånder, og fornemmer havens natur.









Vi bør have mange siddepladser, hvor vi skal huske at sidde og vegetere, blive et med haven, og opleve den fra forskellige vinkler. Sidde eller gå rundt uden mål og med i en slags lediggang og bare nyde haven. 

Kierkegaard siger i et af sine skrifter: "Lediggang som saadan er ingenlunde roden til alt ondt - tværtimod det er en sand guddommelig tilstand - når man ikke keder sig."













fredag den 3. januar 2020

Den vintergrønne have.





Det milde vintervejr  lokker mig dagligt ud på flere ture rundt ad havens stier, og næsten altid med kameraet som følgesvend.
Her ved indgangen til det nye årti kan man ikke undgå, at der dukker nogle ambivalente følelser frem omkring klimaet i fremtiden. 

I det foregående årti havde vi overvejende milde vintre, og denne vinter er foreløbig ingen undtagelse. For år tilbage kan jeg huske, at jeg misundte franskmændene deres klima - de slap nådigt med milde vintre, hvor de kunne overvintre planter ude, der slet ikke kunne klare den danske vinter - og egentlig er det jo klimaet, som franskmændene var velsignet med, vi tilsyneladende nu har fået.



Mange af de bundækkende planter klarer vinteren igennem som et grønt tæppe, der sammen med de mange stedsegrønne træer og buske giver en vintergrøn have.






De formklippede planter giver nogle strukturer, så der vinteren igennem er nogle markante punkter, der fanger øjet, når man sidder inde og kigger ud og falder i staver.
























Også i vinterhalvåret er der behov for fredfyldte og stemningsfulde kig ind i bedene.





















Stierne fører rundt til mange haverum, hvor planterne skaber nye kuliser - et spændende emne, der blandt meget andet vil indgå i mine foredrag i år.
























fredag den 6. december 2019

Velkommen vinter.



Vi kan lige så godt byde vinteren velkommen, for i undgår den jo ikke, og det gælder derfor om at få det bedst mulige ud af den. Hvordan den vil forløbe er umuligt at sige, men indtil nu har efteråret og den begyndende vinter været mild og våd - vel den mest våde i mands minde. Det har været godt plantevejr med et par dages undtagelse, hvor jordoverfladen har været frosen, men ellers har jeg plantet og flyttet lidt rundt på havens sten.



Vinteren er jo ikke uden skønhed og en hvis poesi. En enkelt morgen er vi vågnet op til en have pyntet med rimfrost, der lyser op, og giver følelsen af et drømmesyn - et kig ud i en eventyrverden, hvor alt er forandret.



Da gælder det om at komme en tur rundt med kameraet, inden solen når at smelte det væk.







Græsserne har haft stor betydning sommeren igennem, men lige nu kommer de særlig til deres ret.






 Visse af staudernes frøstande har stor skønhedsværdi lige nu.





 Også uden rimfrost kan man finde motiver af en egen skønhed i vinterhaven.