lørdag den 12. januar 2019

Vinter i HAVEN VED HEGNET.



Selv om det er vinter, kan man godt få et kik, der løfter sindet, ved en tur rundt i haven. Vi har bevidst valgt at plante mange stedsegrønne planter, så der også er liv og noget at se på i vinterhalvåret. Det drejer sig  om fyr, gran, taks, thuja, buksbom, enebær, kristtorn, rhododendron, cotoneaster, cedertræer o.a..

Nogle af disse vintergrønne træer og buske er klippet i form, for at skabe variation og for at have nogle spændende strukturer, der kan markerer sig, ikke mindst i vinterhalvåret.




På grund af den foreløbig milde vinter er noget af havens 'nips' endnu ikke stillet ind.




Så længe jorden ikke er frossen, kan man stadig gøre mange ting i haven. Der kan flyttes rundt på sten og planter, og der kan klippes nåletræer som taks og thuja. Buksbom må man vente med til maj måned, af hensyn til risikoen for svampeangreb.
















Også formklippet lærk kan have en spændende struktur, selv om den har tabt nålene. I det hele taget er det vigtigt også at have mange løvfældende buske og træer, så man kan se forskel på vinter og sommer i haven.



Vedbend er værdifuld som stedsegrøn element. Den skaber liv når den kravler op i træer, som bunddække og til at dække plankeværker o.a.. Men man skal være over den, for den er meget 
livskraftig, og kan herved bidrage til havens 'vildskab' -  jeg er ikke sikker på, at alle er enige med mig i mine betragtninger.













Vi har en del gamle kar, der er som skabt til små planter, der ellers let kunne drukne ude mellem de størrer planter. Gentagelsen af et tema som kar, kan give en hvis ro og sammenhæng i haven.
































tirsdag den 9. oktober 2018

Efterår







Solen står nu lavt og belyser haven pletvis. Efteråret er en årstid vi erfaringsmæssigt ved automatisk efterfølger sommeren, sådan har det været i alle de år og havesæsoner man kan huske. Herefter bliver det vinter og i slutningen af vinteren higer vi mod foråret, der fylder os med håb, hvor alting begynder forfra, og er med til at give livet mening.

Men når man som menneske har nået sit efterår og sin livsaften, stiller sagen sig lidt anderledes - man ved, at ens 'havesæson' slutter, uden der er håb om en ny - ihvertfald ikke i det jordiske. En sådan erkendelse sætter tingene i relief, og ens glæde over dagene skærpes - det gælder om at være til stede i sit liv hver eneste dag, og i taknemmelighed for et langt liv, ikke forspilde muligheden for oplevelsen af alt det smukke - kærligheden, kunsten,
 og ikke mindst poesien og haveglæden.



 Trods den tørre sommer har regnen fået rettet op på haven, så den nu står med stor frodighed.



Løvfaldet er så småt sat ind, og er med til at give den første stemning af efterår.




Flere af hostabladene har antaget den gule farve som de plejer her i begyndelsen af oktober - en sidste fanfare før de klasker sammen og siger tak for i år. Det står sådan set meget godt som symbol for havens cyklus. Et klogt havemenneske har engang udtalt: 'Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om  alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør'.








































































mandag den 27. august 2018

Tilbageblik på en sommer.



Billedet af havevanding er typisk for sommeren 2018, der blev varm og tør, og aldrig har vi vel oplevet noget lignende.




Vi var glade for vore høje træer i baghaven, der gav det man kalder 'vandrende skygge' hen over dagen, hvilket gav liv til havens bund, og gjorde det mere sval at opholde sig derinde, hvor vi indtog vore måltider.



Først på sommeren blomstrede den opstammede Diamant-azalea. Jeg påbegyndte den for mange år siden som lille stikling.



Den vedholdende vanding i løbet af sommeren sikrede os den frodighed i bedene, som vi holder så meget af.



Kultur og natur - min skulptur af drivtømmer må kæmpe om pladsen med havens Vedbend.



Vi vandrede også denne sommer rundt på de stenbelagte stier.



 Også denne sommer gik jeg rundt med kameraet på mine daglige ture.
















På et loppemarked fandt vi denne  opsats i zink med en meget smuk patina.



På samme måde fandt vi senere denne kande, der som opsatsen stammer fra Frankrig. Straks jeg ser en ting, der siger 'bing' - kan jeg se, hvor den bør placeres hjemme i haven. Det sker heldigvis ikke så ofte.



I løbet af sommeren havde vi mange gæster fra snart sagt alle egne af landet. Ligesom vi havde besøg af selskaber fra Norge og Sverige.



- og i alle aldre.