fredag den 21. februar 2014

Havens stille poesi.


Det findes vel både i det tilfældigt opståede og det konstruerede, det der synes at fremkalde følelsen af noget poetisk. Det findes nok ikke så meget i de store faldbelader, men snarere i det stille og lidt undselige - gemt af vejen ovre i et hjørne af haven, hvor det ofte forbinder sig  med æstetik.



Lysets magi kan give et øjebliks fornemmelse af noget sart og forfinet, der udløser fornemmelsen af poesi.







Hvis man trænger dybt ned i havens substans, helt ned i de små detaljer, hvad finder du så der: Natur, kultur, æstetik, drømme, tanker, udtryk? Det sete afhænger af øjnene der ser. `Søg og du skal finde`. Picasso sagde: -`Jeg søger ikke, jeg finder`.



Flagrende, løsrevne tanker opstår på turen rundt ad havens stier. `Jeg har gået mig mine bedste tanker til` - siger Kierkegaard



En have kan være et kalejdoskopisk mønster af dens menneskers inderste tanker og drømme.







Dybt inde i urtehavens samsurium af forskelligartede planter gemmer poesien sig måske.















Dybt inde mellem mangfoldigheden af planter, hvor havens sjæl befinder sig - findes også poesien.









En klippet Kryptomeria japonicum har fået særpræg og sit helt eget udtryk.












I det tørre og stenede miljø under tagudhænget stortrives husløgene. Det er opbygget af stenskærver, inspireret af oplevelser vi havde af Kretas natur.



















De klippede strukturer mod de fritvoksende stauder udgør et grønt tema med variationer. De yndefulde, lette og bregnelignende blade omkring den sorte jernurne er sødskærm eller spansk kørvel, som den også hedder. Det er en spændende mulighed at blande krydderurter, sammen med det vi opfatter som egentlige stauder.






Mod vejen danner kranstop, Stephanandra incisa `Krispa`hækken. Oven over en hæk af almindelig taks, Taxus baccata. I indhakket er plantet en kugleformet spidsløn, og inde bag hækkenes læ findes baghavens mikrokosmos.


































 På regnvejrsdage får stenenes farver mere dybde.










































mandag den 17. februar 2014

DEN KLIPPEDE HAVE


I mit foredrag "Den klippede have" handler det meget om glæden og fascinationen af form. Det at sidde i haven med sin saks og forme en busk i en stram form, kan meget let udvikle sig til en passion. Kontrasten til det klippede er alt det fritvoksende - træer, busk og stauder, det kan sløre, og spille op til de klippede 
elementer, hvorved der kan opstå en eviggyldig og fredfyldt harmoni.













Fra MAD OG BOLIG  2/2002
Haven var på dette tidspunkt klippet i form, men meget er ændret og nyt er kommet til siden da. Interessen for at klippe og stamme op fik vi for alvor efter en haverejse til Holland i 1989.



Ud over glæden ved formklipning handler foredraget også om havens arkitektur.



- og om tilblivelse af havens stier



- samt kantning af bede med sten og andre løsninger.















Midt i en blanding af noget stringent klippet og lidt mere vildsomt område kan det være velgørende med en rustrød jernurne som kontrast til det grønne.












Velkommen i den grønne lund, hvor fuglene de sjunge!



Også inde i skovbundens halvskygge klarer takskugler sig godt.









Lave buksbom- og takshække kan dele haven op, skabe struktur, samtidig med at de er en god støtte for stauderne, hvor de kanter bedene.



Der hvor trædebregner breder sig ud mellem stiens sten, opnås en god sammenhæng mellem stien og de omgivende bede.



Thuja er også gode planter at klippe i form.

















Et lille ærtetræ kan få et helt nyt særpræg ved hjælp af saksen.















Søjletaks er en god variation, og den finder selv ud af sin form.















Småbladet elm, Ulmus `Jacqueline Hillier` egner sig godt til formklipning.