lørdag den 30. april 2011

Kom, maj, du søde milde!


Optakten til maj måned har været mild og solfyldt, hvilket har sat skub i det hele derude i haven. Men der er åbenbart ting, der ikke har klaret den hårde vinter. Vores bornholmske figentræ som vi købte på torvet i Svaneke for en del år siden, har ikke klaret sig. En spiralformet buksbom, som jeg ellers har gået og hygget mig med gennem en del år, når den skulle klippes, klarede sig heller ikke.

Der er flere ting, som jeg har gået og kigget lidt ængstelig til, om der skulle være tegn på liv, om det snart ville vågner op til dåd. Indtil forleden, hvor det slog mig, at det jo er tosset at bruge foråret til  bekymring, i stedet for at fokusere på alt det, der har overlevet og som nu dag for dag svulmer op for til sidst at folde sig ud og giver haven fylde og frodighed.





Bronzeblad, Rodgersia podophylla skyder nu lynhurtigt op, hvorefter bladene bliver større og større for til sidst at lukke helt af til bunden.



Kærmindesøster, Brunnera macrophylla står lige nu med sine blå Forglemmigej lignende blomster. Den har et par "kusiner", som man nok mest har for de dekorative blade.



Den ene er Kærmindesøster, Brunnera macrophylla "Jack Frost", navnet lyder som en fætter, markerer sig lige nu i skovbunden med de sølvagtige blade.



Den anden spændende kærmindesøster er "Looking Glass", som med sin fine bladtegning og ligeledes sølvfarve, adskiller sig fra mange andre skovbundsplanter.



Bregnerne skyder op som små bispestave, hvorefter de ruller sig ud og ranker sig op. Netop bregner som strudsvinge, almindelig fjerbregne og kongebregne bidrager til skovbundens frodighed.



Den hvide lærkespore, Corydalis ouhroleuca markerer sig også fint i skovbundens udkant.



Buksbomkuglerne er ved at komme med nyvækst - snart vil de stå og se uldne ud. I slutningen af maj måned plejer jeg at klippe dem første gang og anden gang klipning i slutningen af august.



Hundetand, Erythronium begynder ar blomstre i løbet af april og holder også af en skovbundsagtig muldet jord og gerne i halvskygge.



Jeg valgte for mange år siden at opstamme vores stjernemagnolia, Magnolia stellata, så der kunne blive plads til forskellige rhododendron neden under.


 

Skulpturen her er udført i lærketræ hidhørende fra et træ, som jeg fældede i midten af 1960-erne. En pige gjorde mig mange år senere opmærksom på, at det er en erotisk skulptur - hvilket jeg i al min uskyldighed ikke havde skænket en tanke... nu kan jeg næsten ikke se andet.



Vi er ved at eksperimentere med en ny udformning af urtehaven. De små opstammede buksbomkugler er nye og de nyplantede, grågrønne planter i bunden er cypresurt og så må vi se, hvordan det videre vil udvikle sig.



Jorden er ved at være tør. Regnmåleren står klar blandt løjtnanthjerter til at fortælle om alle de natlige regnmængder, vi forhåbentlig snart får.



Den japanske ahorn, Acer palmatum er nu sprunget ud og spiller farvemæssigt meget godt - sådan tone i tone - op til den rustne jernurne, der inden så længe skal rumme en rød rose.



Blåaks, Sesleria står lige nu og blomstrer med sine små duske. Den er god i forgrunden af stenbedet, hvor den bløder billedet lidt op.



Den røde Rhododendron er "Scarlet Vonder", en af de bedste af de røde hybrider.



Bærmispel, Amelanchier er et smukt lille træ, der lige nu står med sine hvide blomster. senere får den purpur farvede bær.



Den gule ranunkel, Ranunkulus ficaria står lige nu og lyser op mellem sten i halvskygge.



Det lille fyrretræ i sin skål er ved at sætte nye "lys", der nok bliver nevet lidt i begyndelsen af juni måned, så væksten modereres.



Og den lille koreagran, Abies koreana "Aurea" står i sit stenbed og sætter nye knopper, så den kan vokse sig lidt større.



En nyklippet fyr, som derved er blevet lidt mere åben og luftig.



Den gule forårsvortemælk, Euphorbia polycroma, bliver ikke til så meget, men dukker trofast op med sin forårshilsen år efter år.



Vi skal nok til at have stierne fejet.



Netop nu går vi rundt og oplever, hvordan tingene hele tiden udvikler sig.



- og oplever også de skiftende belysninger hen over dagen.









Havemøblerne er stillet frem og ind imellem tager vi os tid til at sætte os i solen og nyde foråret.



Den lille svovlgule Primula har vel også sin berettigelse - egentlig findes der, ifølge min uddannelse som maler, ingen grimme farver, men forkert anvendte farver


.
Vi løb i dag over nogle opstammede roser som vi købte dels til urtehavn og dels til krukker. De var drevet frem i blomst, så de var ikke til at stå for. Man kan vel sige, at det er at tage glæderne på forskud at købe roser i blomst den 30. april og hvorfor skulle man ikke det? Det er vel kun sorgerne, man ikke skal tage på forskud.



Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia  blomstrer lige nu. Om kort tid får den store, nye og lysegrønne blade, der er grønne helt frem til næste forår.



Inger laver planter, som hun samler omme i et hjørne af haven.



Planterne sælger hun ved vores åben have arrangement. For mange haveinteresserede er det en del af oplevelsen ved at være ude og se haver - at blive inspireret, få ideer og købe lidt nye planter med hjem.

fredag den 15. april 2011

Forår Ved Hegnet.

Der er sket meget siden mit sidste indlæg. Jeg har lavet haveskulptur og holdt foredrag i Ribe Havekreds. Der foruden spurgte svenske Katarina for nogle dage siden, om hvordan vores have ser ud ved forårstide og jeg må indrømme, at de fleste fotos som jeg har vist, har været fra perioder, hvor haven var på sit højeste om sommeren, derfor har jeg gået en tur rundt med kameraet for at dokumentere havens tilstand lige nu.





Rhododendron, R. x praecox er tidligt blomstrende, visse år allerede i slutningen af marts og ødelægges som følge deraf ofte af nattefrosten. Men i år har vi haft glæde af dens lange blomstringstid.





Igen var det en god oplevelse at besøge en havekreds med stor tilstrømning af lydhøre medlemmer, der var interesserede i formklipning og stillede mange spørgsmål. Vi medbragte et udvalg af planter som Inger solgte til et købelystnet publikum.

Vi var kommet så langt hjemmefra, at vi valgte at overnatte i byen. Ribe er jo en spændende by med sin atmosfære af historie,  gennem alle de smukke og velbevarede, gamle bygninger. Vi besøgte blandt andet Ribe Kunstmuseum.



Vi fik en invitation til næste dag at besøge en af bestyrelsesmedlemmernes have, der viste sig at have en hel vidunderlig beliggenhed ned mod Ribe Å midt i den gamle del af byen.







Lisa Adelhardts have har mange fine detaljer og smukke partier som vi oplevede på turen rundt i den gamle have. Vi håber, engang at få lejlighed til at se den om sommeren. Lisa og hendes mand er involveret i at arrangerer ture rundt til nogle af Ribe`s fine, romantiske gårdhaver. Nu vil vi holde øje med, hvornår havekredsen arrangerer disse rundvisninger.




Og så har jeg lavet en skulptur, der nu er anbragt i vores have. Egentlig består det oprindelig af mindre enkeltelementer, som jeg udførte for år tilbage, men jeg nu har samlet i en helhed.



 Materialet er træstumper og andet materiale, som jeg har fundet langs stranden. Det har opnået den smukke grå farve som vind og vejr kan tilføre den slags vraggods - fragmenter af alle mulige ting, der er endt i havet og nu er samlet i min skulptur. Den er tænkt som en uhøjtidelig ting, hvor man kan genkende et stykke fra en støvekost, et stykke fra et hyttefad, en stump fra en perforeret loftplade et rustent låg o.m.a..


Skulpturen er ikke skabt for evigheden, den består jo udelukkende af organisk materiale, der vil nedbrydes inden for få år, hvilket jeg finder tiltalende. Det er jo vilkårene for mennesker, dyr og planter på længere sigt.



Nederst på skulpturen har solsorten lidt respektløs bygget sin rede - nej, det er gas - det var en forladt rede som jeg fandt andet steds i haven.



Det er helt spændende, at gå på jagt med kameraet og udsøge sig detaljer, der kan virke helt arkitektoniske -  eller som konstruktivistisk kunst.



Jeg postulerer ikke, at det er kunst. Det er blot "legebarnet", der igen er kommet op i mig, ganske som når jeg går i haven og får forskellige indfald med sten, planter og andre materialer, hvor jeg oplever glæden ved at udføre tingene og se resultatet deraf.



Det handler vel om at se skønheden i det enkle og tilsyneladende unyttige, der kan rumme en egen poesi, hvor  sammensætningen af de mange enkeltdele kan lede tankerne og fantasien hen mod en helt anderledes skønhedsverden.



De forskellige dele er sammensat lidt spontant, uden de store overvejelser og der opstår alligevel en komposition af lodrette og vandrette bevægelser.



I visse partier med meget opadstræbende bevægelser kommer jeg til at tænke på store gotiske katedraler som for eksempel Nortre Dame i Paris. Monet malede på et tidspunkt en serie billeder af netop dette motiv i et sløret og flimrende impressionistisk sprog, hvor han "modellerer" dekorationerne i murværket op og lader det leve sit helt eget liv.


Haven lige nu, hvor vores mange stedsegrønne planter gør, at den ikke ser så bar ud. Vi går dog nu og glæder os over, at alle de løvfældende træer og buske er ved at springe ud - det er trods alt dem, der gør, at vi kan se forskel på årstiderne.







De stedsegrønne og formklippede planter giver jo indtrykket af den "evigtgrønne  have", der året igennem bibringer haven en hvis frodighed.



Lige sådan tager haven sig ud i dag, fredag den 15. april, hvor vi havde et dejligt lys, der svøbte sig om de klippede planters strukturer.





Den hvide Primula vulgaris lyser op i havens skovbund.



Fuglene har indtaget deres plads på granitsøjlerne som om, at haven var klar til at tage mod gæster, men der er rigtig meget vi skal nå inden da.



Inger fandt sig en lun krog, hvor hun kunne sidde med sit strikketøj - der skal blive til  en trøje til et barnebarn.







Den lille vårskærm, Hacquetia glæder os hvert forår med sin lysende blomstring i stenbedet.



Obtusa, solcypres står ved havens indgang og tager imod.



Påskeklokken rammes af et solstrejf, så dens sande farve åbenbares.



Kærmindesøster er begyndt at blomstre. Den har det med at så sig, hvilket kan give masser af frodighed og mange smukke blå blomster - helt uventede steder i haven.



Vi har lungeurt med hvide blomster, hjembragt fra England og dens navn er naturligvis "Sissinghurst White".



Den lille dværggran stod i sin krukke og havde det med at vælte om når vinden tog i den. Nu er den stammet yderligere op, hvorved den har fået en helt fin profil og er plantet over i et bed, hvor den markerer sig smukt.






Når vi vil have roser mellem stauder, planter vi dem i træbaljer, hvorved vi undgår at staudernes rødder generer roserne. I løbet af maj måned er baljerne helt dækket af stauderne.



Den lille troldlærk, Larix k. Diana er sprunget ud de sidste par dage. Den står på sit hjørne mellem store sten og ser yndefuld og fornem ud.



Buksbomkuglerne vil snart stå med nye skud, der kalder på indsatsen fra en saks.


                                        God påske