fredag den 28. december 2012

Det uanselige .


Det er ofte i havens små og uanselige detaljer at poesien skal findes. Det er ikke altid i det farvestrålende, sjældne eller kostelige, man skal søge efter stilhed, eftertanke og refleksion.

Det kan nok lyde en smule puritansk i en tid, hvor larm, hastværk, det smarte,  overfladiske og fede overskrifter uden dækning - samt jagten på x-faktor gør os tonedøve, og fjerner os fra det essentielle. 

Her er det, at haven kommer ind som en modvægt, med sin ro, stilhed og langsomhed. Her tager tingene den tid, som tingene behøver - og det er vel i grunden ikke så galt.










En meditationshave behøver ikke at være sirlig og velordnet, men fyldt med vækster, der tilsammen danner billeder af grønt i mange nuancer. Smalle stier fører rundt og munder ud i lysninger, hvor en bænk måske står og venter.













Haven er det fredfyldte sted med mange overraskelser, og en form for naturens egen harmoni.







Haven er et irrationelt sted, der handler om at fryde sanserne og berige sindet.









En have er som sjælen - noget skal passes og trimmes, og andet skal bare vokse frit.



Vi har valgt ikke at lade os stresse af haven, men passer den for vores egen skyld og i vores helt eget tempo.













Vi har valgt ikke at have græsplæne, men bede, som passer sig selv - næsten.












Manglen på balance mellem ydre aktivitet og indre stilhed ser ud til at have alvorlige konsekvenser, der giver sig udtryk i stress og udbrændthed, der kan betegnes som den mest udbredte og alvorligste sygdomstilstand i Vesten i dag.


















Små træer i krukker kan flyttes rundt og skabe nye sammenhænge.















Hjulkronens forfinede sarthed og skønhed skabt ud af evolutionens uendelige forløb.




























Havens spejl er skabt til refleksion af lyse og lette tanker.













Mandstro er som opadstræbende, forfinet gotik










lørdag den 15. december 2012

Koglerier


Straks efter at den store juletræskasse var hentet ned fra loftet lød der en puslen og skramlen, det var nisserne, der begyndte at røre på sig. Kort tid efter havde de placeret sig på de mest mærkværdige steder i huset - ja, helt ud i haven havde de fundet vej, hvor de muntrede sig i sneen.




Inden for var der mere ro.



Nissefar smagte lidt rigeligt på snapsen og da det svimlede for ham, måtte han sætte sig.






Stuenisserne hyggede sig inden døre i den lune stue. Og så var de musestille i modsætning til havenisserne.



Selv børnebørnene var stille, medens de legede med deres lego-klodser.




Så Inger nød at have ro til sin avis.



Der var masser af brænde i stativet og det var nødvendigt, for det var bitterligt koldt uden for og sammen med varmen bredte julehyggen sig ud i det lille hjem.
















En engel slap også ud af kassen og fandt en plads på det gamle hjørneskab.



På turen rundt i haven mødte man havenisserne, der hujede og larmede medens de legede i sneen.




"Tit-tit du kan ikke finde mig"! - råbte de til hinanden



Helt om til havens fjerneste kroge havde de bredt sig. Nu synes vi ligesom ikke rigtig at havenisser er noget at samle på - det er ikke rigtig vores stil, men i dette tilfælde var vi jo kommet uforskyldt i det, og vi prøvede at ignorere dem. Måske ville de trække over i nabohaverne.




Alt skulle prøves.




Der var forskellige aldre, nogle smårollinger var parkeret i noget, der kunne ligne en kravlegård.







Al den nisselarm vækkede troldefar, der stak sit søvnige hoved frem ovre i grenbunken, hvor han sammen med sin familie og pindsvinet var gået i hi for vinteren.



Herefter så vi ham forskellige steder i have - selv om han gik i sne til halsen - han var rundt og inspicere sine træer idet han både har en troldhassel, en troldakacie, en troldlærk og en troldtjørn.




Ude i sneen kan man også møde en prinsesse. Hun fik pandehåret klippet af min datter Jette da hun var 4-5 år gammel.




 Og der er også en abe. De er sammen med trolden er forhenværende skuespillere i det dukketeater, jeg lavede til vore børn i 1966. Børnene fortæller, nu de er blevet voksne, at de dengang var lidt bange for trolden.



Rundt i haven står stadig krukker med små træer, der nu bliver stillet ind til husmuren for at skåne dem lidt mod kulden.
























Gadelyset slukkes klokken 24,00 og så er der virkelig mørkt. Træet i forhaven kommer da til sin ret, og når vi går ud i haven, står himlens stjerner og lyser.




Endelig blev det jul i det lille hjem og julemanden kom og tømte sin sæk med julegaver.



Men først skulle der danses om juletræet.







Glædelig jul