torsdag den 30. juni 2016

Havens ro og stilhed.


Efter en hektisk weekend er vi tilbage ved havens normale tilstand.
Det er forfriskende og hyggeligt at holde åben have, men vi nyder også stilheden efterfølgende, og det er jo er den egentlige årsag til at vi har haven.

Mange havegæster der bevæger sig rundt i haven og taler om tingene, drikker kaffe og køber planter, er liv - stilhed er livgivende.

Jeg synes, at de grønmalede møbler meget godt understreger havens stemning, der jo i høj grad skabes af de mange grønne nuancer, og det grønne giver ro og er stilhed.



I et bed leger vi med de kølige hvide og de sølv-grå-grønne farver, hvor der kan opnås en hel særlig harmoni.



Vi har områder i haven, der kan virke lidt 'vilde', de er ikke opstået ved en tilfældighed, men er en helt bevidst beplantning, der får lov til at lappe ind over hinanden og dækker jorden - ganske som i naturen. Samtidig er vildskaben en god kontrast til de klippede elementer. Egentlig er jeg ikke så meget til haver med for stor orden, det er som om poesien dør. Orden for ordenens egen skyld er livets karikatur - siger den franske forfatter, Antoine de Saint - Exupéry.



Hør lyden af stilhed.



Vi er opdraget til at tro, at udviklingen virkelig sker, når vi er udadvendte og aktive, men rent faktisk opstår nye idéer og erkendelser for alvor, når vi er helt stille - ja måske ligefrem i perioder, hvor man keder sig.










Stien er lige nu bestrøet med rosenblade.



Urtehaven rummer alle sanseoplevelserne.






Man taler om helbredende haver - haver til stille eftertanke.












Den irrationelle have: Træet i forgrunden med de store blade er en Pil, Salix moupinensis. Træet med den brune stamme er et Tibetansk Kirsebær, Prunus serrula og det mimoseagtige i baggrunden er en Bronzefennikel, der har forvillet sig uden for urtehaven med komposten.






































































mandag den 27. juni 2016

Åben have i byger der kom og gik...


Vi havde en dejlig weekend med besøg af mange glade og interesserede havemennesker. Flere havekredse gæstede os, og når en hel busfuld myldrede ind, var der virkelig trængsel på havens stier.





Inger fortalte om planterne som hun 'langede over disken'.



Der kom gæster fra mange egne af landet samt fra Norge og Sverige. 



Midtjyyllands Avis bragte en artikel i sin weekendudgave, der fortalte om vores have.