Billeddrømme eller drømmebilleder er vel det samme og går ud på ét. I hvert fald afspejler mange haver drømme, drømme som deres ejere har haft liggende i baghovedet, eller hvor det nu er, at sådanne flygtige fænomener befinder sig. Når jeg har ment, at visse af billederne kunne minde om drømme, skyldes det, at de er et resultat af en affotografering af mine gamle dias. Jeg har fotograferet i haven gennem mange år - lige så længe som den har eksisteret, og mange af disse fotos var dias. Før jeg fik en scanner, så jeg kunne digitalisere disse dias, klarede jeg det på den måde, at jeg kastede billederne op på lærredet, hvorefter jeg affotograferede dem. Det gav undertiden et resultat, hvor billederne ikke stod helt skarpe, men netop kunne virke lidt slørede og drømmeagtige, hvilket jeg synes, undertiden kan være en kvalitet i sig selv.
For mange år siden fandt jeg en spændende sten med hul helt igennem, herefter hjalp jeg en lille plante, Cotoneaster horizontalis, gennem hullet.
Således levede sten og plante sammen i en slags symbiose gennem mange år. Forholdet endte med at `de voksede fra hinanden`, planten blev for stor og mistrivedes, også selv om den blev klippet lidt i form. Jeg har stenen endnu, og hullet er fyldt helt ud med en rest af stammen.
Igen lidt pjank, her med at kombinere en vedbend, Hedera helix `Eracta` med en gammel hegnspæl med et hul i. Dette forhold holdt en del år, indtil hegnspælen rådnede. Nu lever vedbend`en alene.
Buksbomhækken eksisterer endnu og har den funktion at dele baghaven lidt op, så det inden for hækken er mindre planter, der står lidt beskyttet, og de store og mere grove stauder fylder op uden for.
Haven er et langtidsprojekt, det er nyttigt at kunne søge kontinuiteten - at søge bagud gennem gamle billeder, og på den måde huske, hvordan der var, for derefter at bruge fantasien og kigge frem til nye løsninger. Det giver én et særligt forhold til havens forløb, når man selv har haft fingrene i hver eneste detalje under dens opbygning.
De stenbelagte stier er en vigtig karakter i oplevelsen af vores have.
Før de små granitfuge havde vi kugler på søjlerne.
Der var så dejligt derude i haven, rhododendron blomstrede, og haven var gjort klar til at der kom gæster.
Vi slæbte en mangfoldighed af sten hjem i haven. Stenene ligger stort set, hvor de blev lagt, medens planterne er vokset op, og andre er fornyet, og således udvikler haven sig årti efter årti. Uden stenene, der virker som små pauser, ville bedet være et samsurium af planter.
Blomsterne fra den sommer indhyldes snart i glemslens tåger.
Også den sommer blev haven klippet og klippet. Den gule firkant er benved, Euonymus fortunei `Emerald Gold`.
Vores have blev et år vist på TV2. Inger skal her interviewes af Søs Kjeldsen.
Forhavens kvadratiske bede er inspireret af renæssancens haver.
En skyggefuld plads med en askbladet løn som overstander. Træet er i dag kæmpestort og `bambusvæggene` er skiftet ud med ´taksvægge´.
