Lige nu er decemberhaven vintergrøn. De klippede strukturer i taks, buksbom og thuja giver liv, og adskiller sig fra alt det visne og grå, det samme gælder de grønne bunddækkende som her i forgrunden Mor og barn, Tolmiea menziesii.
De fleste dage her i december har haven ligget hen i grå og diset vejr, men også mildt vejr, så man næsten ikke kan tro, at det skal blive vinter, og enkelte dage har solen tittet frem, hvilket liver op derude, og man fristes til at klippe lidt ned i staudebede og feje på stierne efter stormen.
I forbindelse med stormen Bodil fik vi vinterens første sne, ligesom vi også har haft en snert af rimfrost, men det var alt sammen meget forbigående, og nu er det borte, og afløst af mørkt, fugtigt og mildt vejr. Alt det hvide drys pynter ellers vældig op på haven, og jeg nåede heldigvis rundt med kameraet før det smeltede. Jeg har dog valgt at supplere med billeder fra tidligere år.
Alle de klippede strukturer træder tydeligere frem i decemberhaven, og er vel det man kan kalde for havens vinterskelet.
Inden døre luner brændeovnen, og der går en del tid med at kigge ud på haven.
