tirsdag den 15. februar 2011

Tilbageslag

De små alpevioler Cyclamen coum er de første, der blomstrer i vores have. Allerede i januar-februar dukker de op med de røde blomster, der er ca. 8 cm og meget hårdføre. Men de så lidt betuttede ud, da sneen vendte tilbage efter en række dage med mildere vejr.









Men fortvivl ikke, om kort vil også vintergæk blomstre og kort tid derefter blomstrer dorothealilje .


Flere af jer har i jeres kommentarer takket for inspiration og ideer, man har fået gennem billeder fra vores have. Helt det samme oplever jeg, når jeg kommer ind på i andres blogs. Jeg synes, at det er en hel utrolig mulighed vi har for at besøge hinandens haver via haveblogs.


Jeg viser denne gang nogle billeder fra en tur til Holland i sommeren 2010, hvor Inger og jeg fandt nogle spændende haver, fyldte med gode ideer og masser af inspiration. Vi købte nogle gode planter med hjem - for kan man tænke sig bedre souveniers?


I disse kolde dage vil jeg lune mig lidt ved de hollandske havebilleder. Tiden er inde til at finde inspirationen, ideerne og haveglæden frem, det spænder forventningerne til den kommende havesæson. 


Tænk på alle de mange muligheder, der ligger og byder sig til, hvor den enkelte kan være sin egen designer gennem skabende leg med udformningen af haven - små eller store tiltag - findes der mon større glæde og personlig tilfredsstillelse?






Billedet er fra haverne i Appeltern - et meget stort område med mere end 200 model haver med forslag fra lige så mange havedesignere, der vises eksempler fra ret traditionelle haver til mere moderne og eksperimenterende. Jeg har ofte været lidt betænkelig ved, om jeg nogen steder i vores have har plantet buksbomkuglerne for tæt sammen. Men eksemplet her har beroliget mig - er det ikke en utrolig flot løsning, bare at lade kuglerne vokse ind i hinanden og opnå så flot en kuglestruktur?


- og det fortsatte bare derudad. Der var selvfølgelig ansat mange gartnere til at vedligeholde de mange haver.



Der vises alle mulige stilarter - her mod det japanske



- og her mod den mere klassiske, klippede europæiske have.



Der spilles på enkle farveeffekter, der pludselig dukker op under turen rundt i en ellers grønne have



- og på den flotte tone i tone effekt mellem en kristtorn, Ilex x altaklerensis "Golden King" og den gulgrønne kakonegræs, Hakonechloa macra.




Jeg har ofte oplevet bare pletter i en græsplæne, men aldrig før set græspletter i belægningen. Det er da en sjov og overraskene effekt.




Flettet idyl med plads til to.



Inger måtte ha´sig en slapper på turen rundt i de mange haver. Vi valgte at bruge to dage på disse haver i  Appeltern.



Vi så mange flotte og særprægede plantesammensætninger, der nok kan inspirere, hvis man ellers havde plads dertil.



Der var også plads til livlige og spændende eksempler på brugen af farver.



Her en sammensætning til havens tørre hjørne.



- Og sådan kunne vi vandre fra det ene haverum til det andet, hvor vi oplevede nye overraskende og smukke



materialevirkninger- rustne jernbeholdere med forskellige græsser er da en smuk og enkel sammensætning.



En flot symmetrisk og pompøs virkning, der vel nærmest fører tankerne hen på indgangen til den islamiske havekultur.



Violette glasskår indgår her sammen med lette stauder og græsser - et overraskende og jo egentlig smukt virkemiddel rent farvemæssig.



Slyngende stier mellem græsser og stauder, der nok kan få den besøgene en tur rundt.



Her er vi så ovre i den mere avancerede haveform, hvor der eksperimenteres på livet løs. Der var virkelig haver med megen nytænkning og udvidelse af begrebet have.


Vi besøgte også den hollandske havearkitekt Piet Odolfs private have i Hummelo. Vi havde læst om ham og hans have, set billeder fra hans mange projekter og var derfor klar over, at her var der noget særligt at opleve.






Man kan ikke overskue haven, når man nærmer sig indgangen, men man aner, at der venter noget særligt og spændingen forstærkes derved.



Straks man er inden for hækken åbenbares herligheden. Der spilles stærkt på kontrasten mellem de massive taks-formationer og de lette græsser og stauder. Et spil mellem den "vilde have" og "kulturhaven".



                                   Billederne kan tale for sig selv.















Sådan kunne man vandre rundt og finde mange fine motiver - smukke billeder af havens natur, som har inspireret mange havemennesker til at forsøge noget lignende.

10 kommentarer:

  1. Kære Jørn og Inger.

    Tak for endnu en omgang dejlige billeder, som jeg slugte råt. Jeg har gennem den sidste uge nærlæst jeres hjemmeside og bloggen her. WOW siger jeg bare. På baggrund af de meget skønne billeder har jeg nu bestilt, nogle skæve eksistenser af planter - ved endnu ikke, hvilke jeg får, men jeg må bare i gang med at klippe klippe og klippe. De er bare så flotte jeres bonsai træer. Du skriver Jørn, at du bruger forskellige sakse til det formål. Kan du fortælle lidt om, hvilke sakse du finder bedst til de forskellige formål. Jeg har kun almindelige grensakse, hvilke nok bliver for klodset til det finere klip??
    Et andet spørgsmål er til buskbom. Jeg kunne godt tænke mig, at få en lav buskbomhæk, men også nogle hjemlavede kugler. hvilke sorter har du bedst erfaringer med??

    Jeg ønsker jer fortsat en dejlig blæsende dag.

    Mange hilsner
    Madam Bæk

    SvarSlet
  2. Kære Madam Bæk
    Tak for de venlige ord - det er dejligt, at du har så megen glæde af at læse vores sider.

    Jeg synes, at det lyder spændende med "de skæve eksistenser" som du har bestilt, dem vil jeg gerne høre nærmere om, når de dukker op. For de er rigtig spændende at gå på jagt efter, idet de har jo ofte "personlighed" af en hel anden karakter end de regelmæssige og det næste er jo så, hvordan man kan gribe ind og yderligere hjælpe dem på vej til at blive små "kunstværker".

    Med hensyn til sakse må jeg generelt sige, til mindre opgaver små sakse til større buske og træer stører sakse. Til små buksbomkugler bruger jeg en lille skræddersaks til de stører anvender jeg en hækkesaks. Jeg har også en batteridrevet saks, der er udmærket til større ting. En rosensaks er rigtig fin til bonsai-agtige planter - selv om der findes specialsakse dertil. Du bude komme til et af mine foredrag.

    Der findes jo et væld af buksbomsorter. Til lave hække er Buxus sempervirens "Suffruticosa" oplagt. Til stører kugler findes en kraftigvoksende sort: B. semp. "Balder", til mindre kugler kunne det f.eks. være B. semp. "Blauer Heinz" med sine smalle blågrønne blade og egentlig kunne den også fint anvendes til lave hække.
    Vh. Jørn

    SvarSlet
  3. Åh tak for dejlige sommer billeder. Det gør ventetiden lidt blødere :O)

    SvarSlet
  4. Och tack säger jag med!Otroligt fina bilder.
    Så söta de är dessa små cyklamen!!!
    O att få besöka Piet Odolfs trädgård måste varit inspirerande!Jag har flera gånger besökt Drömparken i Enköping som han designat.Den är så fin alla olika årstider!O nu har jag fått en dos GRÖNT det tackar jag för!
    Hälsn.Helena

    SvarSlet
  5. Hej.
    Tusind tak for nogle smukke billeder og dejlige beskrivelser af Jeres oplevelser. Det trænger man til i denne kulde.
    Hilsen Helga, idehaven

    SvarSlet
  6. Kære Jørn.

    Jeg vil gerne komme til dine foredrag, men har endnu ikke set, at du kommer til Helsingør - Hillerød området? Kommer du, vil jeg være at finde mellem de nyhedshavehungrende lyttere, hvis jeg overhovedet har mulighed for det ;-)

    Med hensyn til de "skæve eksistenser" jeg har bestilt, vil jeg til den tid lave et indlæg på min blog. Kan iøvrigt se, at du har lagt dig som fast læsere. Velkommen til.

    Til sidst vil jeg lige spørge dig, om jeg må låne et par billeder til indlæg på min blog??

    Ha' en dejlig blæsende dag.

    Kh - Madam Bæk

    SvarSlet
  7. Susanne - Ja, man kan nok trænge til lidt sommerbilleder at lune sig på - men giv tid, giv tid.

    Helene - Ja, de er søde disse små cyklamen, der trofast kommer igen år efter år. Vi har aldrig besøgt Drömparken i Enköping, det må vi huske, når vi kommer på de kanter. Piet Odolf er en spændende og talentfuld havedesigner.

    Helga - Ja, det er dejligt at mindes nogle gode oplevelser og når man så oven i købet kan dele dem med andre, som også glæder sig over billeder af gode haver - så går det hele jo op i en højere enhed.

    Mkh. Jørn

    SvarSlet
  8. De små cyklamen er meget meget søde - jeg har altid ønsket mig nogle, men alligevel ikke gjort noget ved det. Jeg må have nogle til næste sæson til min skovhave! Billederne fra jeres Holland tur er meget inspirerende det er dejligt at se billederne og måske engang kommer jeg selv afsted på nogle haverejser:))

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth.
    Ja, det er dejligt at rejse ud og møde kulturen, hvor den opstår.
    Kulturstrømmene er jo altid kommet til os udefra, det er trods alt ikke så meget, vi selv har fundet på herhjemme.
    Mkh. Jørn

    SvarSlet
  10. Førr en vakker hage med noen fantastiske bilder.
    Gleder mæ til sommeren.

    Lisbeth.

    SvarSlet