Tilbage til nuet.

Mine to seneste indlæg har handlet om sommerens fotos.  Nu befinder jeg mig i høj grad i nuet, idet jeg står midt i problematikken omkring syge buksbom. Hen over sommeren er en stor del af havens buksbom blevet angrebet af en svampesygdom, og man kan jo frygte, at det er Cylindrocladium buxicola.


Den er formodentlig kommet ind i haven gennem nyindkøbte buksbomplanter, der har været inficeret med sygdommen. Så i disse dage graver vi den ene syge plante op efter den anden, (cirka 40 stk.) samtidig med at jeg sprøjter alle de andre buksbomplanter, der endnu ikke er angrebet med et præparat mod svampesygdomme, i håb om at angrebet skal stoppe.

Sådan ser de angrebne buksbom ud. Det begynder med plamager af brune blade, der visner og falder af, hvorefter planten står med kedelige bare grene.

Vi har været i planteskolen og hente erstatningsplanter, som Taxus baccata og Ilex crenata "Convexa", der begge egner sig til at klippe og form.

Efter en tur med saksen er planterne på vej til et liv som kugler. I løbet af få år vil de blive tætte i væksten og præcise i formen.

En del af de kviste jeg klippede af, lavede jeg til stiklinger. Det vil så vise sig til foråret, om jeg har haft held af det.

Buksbomhækken i vores lille "barokhave" blev angrebet og er nu erstattet af taks. De typer  buksbom der er blevet angrebet af svampesygdommen er B. microphylla "Faulkner", B. sempervirens
samt B. sempervirens "Rotundifolia".

Hækken er nu reetableret i taks og der vil gå nogle år, før den kan markere sig som den gamle.

Denne store buksbom, Buxus sempervirens "Rotundifolia", som jeg har "kendt" siden den var stikling og nusset om gennem 25 år, var også blandt de, der måtte lade livet.

Den blev erstattet af denne lille taks, en Taxus baccata, og jeg trøster mig med, at rent størrelsesmæssigt er harmonien nu langt finere til stede.

I et hjørne af haven ligger bunken af kasserede buksbomplanter og venter på at blive kørt væk. Nu da det er klaret, og en mængde nye er plantet til erstatning, vil vi bare se fremad. Dels har vi endnu mange buksbom, som vi håber at beholde, og dels har vi mange andre klippede og uklippede planter at glæde os over.

Et eksempel på noget man kan klippe og forme er denne Rhododendron "Scarlet Wonder" som jeg klippede gennem mange år. Hver år efter blomstringen i slutningen maj fik den en tur med hækkesaksen, hvorefter den nåede at satte knopper til næste års blomstring.

Min begrundelse over for mig selv for at klippe den, var den, at man skulle kunne komme omkring for den på gangen og endelig syntes jeg, at det var meget sjovt, at den fulgte bedets form. 

Efter afblomstringen stod den resten af sommeren som en grøn firkant (bagerst i billedet). Foran har vi en opstammet og formklippet thuja, der som "fodpose" har en Erica-lyng, der ligeledes efter blomstring bliver klippet og står tæt og grøn sommeren igennem. Den runde, der ses til højre er en podet dværgsyren, der også egner sig til formklipning. Hvert forår efter blomstringen bliver alle nyskudene klippet, hvorved den bliver en tæt kugle.

Azalea egner sig også godt til formklipning. Denne Rhododendron
"Diamant Rosa" lavede jeg som stikling for mange år siden, hvorefter jeg stammede op og op over nogle år, indtil den havde  den ønskede højde, og jeg begyndte at klippe den rund. Og igen, hvis den klippes straks efter blomstringen, bliver den meget tæt og står resten af sommeren som en grøn kugle på sin egen stamme. 

Her ses en gruppe Cotoneaster dammeri "Rami". Billedet er taget i juni måned, hvor de er oversået med hvide blomster. Men uanset på hvilket tidspunkt af året jeg viser mig med mit kamera, stiller de villigt op til et gruppebillede som dette.

Forhistorien med disse cotoneaster-kugler er den, at jeg gik og rydde op i et bed med disse lave, vandret voksende bunddækkeplanter og stod med en lang ranke med lidt rod på, og fik den tanke, at det kunne være sjovt at prøve på at stamme den op.


Den blev plantet med støtte af en tonkingstok og sådan, at den fik lys fra forskellige sider i løbet af dagen. Jeg plantede en hel gruppe, der således blev "løftet op" til små træer.

Det er ca. 20 år siden at jeg plantede dem, og siden har jeg hver sommer klippet dem flere gange og fundet stor glæde ved det.

Inden for gruppen enebær, Juniperus findes en lang række af muligheder for at klippe og forme. Her ses J. communis "Meyer" som jeg klippede i kugler for mange år siden (i bunden buksbom).

Denne Juniperus squamata "Blue Star" har jeg også haft i mange år. Den bliver klippet en hel del hvert andet år, for at der stadig kan være plads til den.

En småbladet elm, Ulmus "Jacqueline Hillier" klippede jeg i skyer. Det  er et fint lille træ  med et spændende, bonsaiagtig udseende, som var oplagt til at begynde at klippe i form.

Den blågrønne kugle i midten af billedet er en Chamaecyparis, der starter som kugle og bliver senere mere kegleformet, hvilket jeg forhindrer ved at klippe den.

Myrtegedeblad, Lonicera nitida "Elegant" er med sine små blade også oplaget at forme og kan minde lidt om buksbom.

Et lille udsnit i et af bedene. Forrest en buksbom, Buxus Sempervirens, bag den en en dværggran, Picea abies "Little Gem" med sin naturlige runde, lidt flade form. Til venstre for den på sin stamme, en Cryptomeria japonica, der blot er opstammet og klippet let i form. Bagerst en pil, der oprindelig var hængende, jeg har desværre ikke navnet på den.

Der findes rigtig mange pil, der egner sig til klipning, her Salix integra "Hakuro Nishiki". Den klippes flere gange hen over sommeren.

Et billede af vores forhave for år tilbage. Det lille træ i forgrunden er en enebær, Juniperus procumbens "Nana", der er podet på en stamme. Den blev egentlig ikke klippet, men blot nevet lidt i de let, nedhængende skudspidser.

Sydbøg, Nothofagus antarctica egner sig med sine små blade godt til klipning.

Også her ved husgavlen har vi sydbøgen, men her klippet lidt mere skyagtig.

Her er ærtetræ, Caragana klippet i duske så man får glæde af stammen og grenene.

Vi har mange eksempler på klippede thuja og cypres rundt omkring i haven.

Lærk, Larix decidua er god og spændende at klippe i. Dette eksemplar stod på vores sommerhusgrund under et trådhegn, og hver gang de har forsøgt at sætte top har den fået den kortet af, hvorefter den nok har erkendt, at den åbenbart var bestemt til det  bonsai-agtige.

Taks er da helt oplagt at klippe i. det gælder både som hæk og som skulpturer.

Her er en taks klippet i dejlige tætte kugler også taksen klipper jeg et par gange i løbet af vækstsæsonen.

Benved, Euonymus fortunie "Emerald Gaiety" og "Emerald´n Gold" er begge fine at klippe.

En anden benved som jeg synes er interessant, er Euonymus fortunie "Nyrans". Der er en krybende til flad tueformet plante med små, grønne blade. Men jeg fandt den for år tilbage podet på en stamme, hvorved den på afstand let kan forveksles med en buksbom.

I forgrunden en dværgfyr, hvor formgivningen mest handler om at nive 3/4 af lysene af i begyndelsen af juni, hvorved den får en langsommere udvikling og bliver meget tæt i væksten. Bagerst en formklippet Cryptomeria japonica.

Den lille gran Picea glauca "Echiniformis" har jeg klippet i tre kugler. Jeg synes, at den herved får mere karakter frem for en stor ensartet busk. Undertiden har jeg nevet skudene, men jeg er mest tilbøjelig til at bruge saks, hvorved nålene desværre bliver lidt brune i enderne, hvilket den dog hurtigt forvinder i løbet af sommeren.

Liguster er også velegnet til at klippe i form. Her har vi Ligustrum ovalifolium "Aureum", som efterhånden er blevet stor og som jeg har klippet gennem mange år.

Denne småbladede syren, Syringa microphylla, begyndte sin tilværelse som stikling, som gennem en del år blev stammet op og op. Det er jo en langsommelig proces, men har den fordel, at den står på egen stamme, hvorved man undgår de irriterende vildskud, som man oplever ved podede eksemplarer.

Vores pilebladet pære, Pyrus salicifolia "Pendula" kunne naturligvis også formklippes, men det nænner jeg nu ikke.

Men hos den hollandske havedesigner Piet Oudolf, hvis have vi besøgte sidste sommer, så vi disse flotte søjler. Og da vi tog dem i nærmere øjesyn, kunne vi konstatere, at de var skabt af pilebladet pære, Pyrus salicifolie.

Men ellers handler det jo lige nu om at være til stede i sin have og nyde efteråret med de skønne høstfarver.

Gang på gang siger vi til hinanden - "nu kan det da ikke blive smukkere"!

Turen rundt i efterårshaven med farverne, de krydrede dufte og den  hyggelige raslen, når man går gennem det nedfaldne løv, kompenserer lidt for problemerne med syge buksbom.