onsdag den 1. februar 2012

Sten efter sten.


I marts 1996 var der en artikel i HAVEN, der fortalte, at det var ti år siden, at jeg nedlagde græsplænen. Det må altså været i 86 vi begyndte at samle sten til stierne rundt i haven og til de mange hævede bede, der fremkom ved den lejlighed.





Vi havde gennem mange år gået og glædet os over stenene langs "vores strand" ude ved Elsegårde. Nogle af stenene (de mindre) var kommet ind ude fra havet, men de fleste var langsomt gennem årene blevet udvasket af klinten. Og her havde de ligget siden den sidste istid - hidført af isbræen fra forskellige lokaliteter i Skandinavien - hvorfor man finder stor variation i farver og mønstre.



Vi  finder strande med mange sten mest spændende, her kan man gå og studere naturens egne "stenbede" med marhalm, bidende stenurt o. a.. Men ulempen ved strandstenene er efter min mening, at de er for glatslebne og runde i formen.



Derfor begyndte vi at hjemsøge landmændenes stenbunker i omegnen af Silkeborg - naturligvis efter aftale med landmændene. Vi fik begyndt at samle sten, før så mange andre begyndte at interessere sig for dem.
Utallige er vore udflugter ud i landskabet med græssende køer, masser af idyl og gode stenbunker, hvor vi nød den medbragte termokaffe og glædede os over alle de mange dejlige sten vi fandt. Hver eneste sten vi har hjembragt, har således været "håndplukket" og er indgået på forskellig vis i havens univers.



Fra en brandtomt på Djursland hentede vi rigtig mange tilhuggede sten med kanter. Sådanne sten har en dejlig markant karakter, der er en god kontrast til havens bløde planter.












Det ser mest naturligt ud at grave stenene lidt ned, så det virker som grundfjeldet, der stikker op, frem for at lægge stenene oven på jorden.



Det er hele tiden en balanceakt mellem planternes vækst og stenene - det er jo ikke meningen at stenene skal blive helt væk, efter alt det abejde man har haft med at lægge dem.



I stenbede kan man lave små lommer med surt spagnum til surbundsplanter. Her er der blevet plads til en Rhododendron yakushimanum, der efter afblomstringen stadig er meget smuk med sin nyvækst.



Her er det den lille gule Rhododendron "Princess Anne", der ikke bliver mere end 20-30 cm høj og derved har en perfekt placering i stenbedet.



Jeg er meget optaget af, at finde små stedsegrønne nåletræer til at plante mellem stenene. Jeg synes, at de i den grad klær` hinanden i samspillet med "havens natur".



Også en lille akeleje Aquilegia "Ministar" klæder stenene godt. Den er desværre ikke særlig stabil, og må af og til fornyes. Den lille gule er en Cymbalaria, Torskemund, der er et helt kapitel for sig.






Den lille lodden høgeurt, Hierrachium villosum  med de dunede blade og stængler dukker til gengæld trofast op år efter år.



Kattefod og timian stortrives mellem stenene.






De pude- og tæppedannende planter bløder stenkanterne lidt op.



Jeg glædede mig over meter efter meter, der blev lagt til stierne. Bredden på stier lavede jeg mindst 120 cm og nogle gange mere, for at opnå variation.






Bløde buksbomkugler og runde og kantede sten indgår her i en "installation".



Små hulsten i belægningen samler regnvand til glæde for fugle, bier og andet tørstig kræ.









Også mellem de kvadratiske bede i forhaven blev der lagt marksten. Bedenes kanter er lavet af trykimprægneret træ, der med årene er blevet smukkere og smukkere.



Jeg er glad for noget stramt klippet i samspil med markstenene i gangene.
















Det evindelige tema skarpe sten og bløde planter, som jeg nok aldrig bliver træt af. Den lille strittende blågræs
klær`de grå sten i både farve og tekstur - plamagen med trædebregne giver ro, medens hasselurten med de blanke blade spiller lidt op.



    Overvejende gråtonede sten og planter med sart violet og en anelse gult fra citrontimian.








En opstammet fyr giver plads til planterne i bunden og vigtigt er det også, at stenene kommer til deres ret.



En skulpturel leg med firkantede stenblokke og en enkelt rund sten, der er en god kontrast til alle kanterne og de skarpe hjørner.












Blandingen af sten og planter kan tilføre bedene en naturlighed, som var det naturen selv, der havde udformet dem



.
Undertiden var vi heldige at finde nogle flade granitsten, hvilket gav stierne et lidt mere varieret udseende.



                Og skal der skabes yderligere variation kan stenene serveres på et fad.
















10 kommentarer:

  1. Jeg elsker jeres stenbelægninger. De er så fantastiske smukke og naturlige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Ja, du ved jo hvad du taler om - idet du gik på gangene en regnvejrsdag i sommer - og da er de meget smukke, stenene får jo en meget dybere farve, når de er våde.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Jeg er tosset med sten og har samlet i 40 år - min mand har så frygtelig ondt af de mennesker der skal overtage haven en dag - men jeg har kun 1/1000 del af de sten du har - så jeg kan vist roligt samle videre - for hvor er det dog smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi.
      Du kan da roligt samle flere sten. Vi har haft besøg af en person, der bekymrede sig om, hvordan vi engang skulle få solgt vores hus, med alle de sten, der følger med. Omvendt var der to piger på besøg, der gav udtryk for, at skulle de købe vores hus, ville det være for haven med alle de dejlige sten.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Det er skægt at læse om de kriterier I har valgt sten ud fra og det må have været noget af en opgave at få dem hjem i haven. Det er så flot med naturstensbelægninger og det er helt fantastisk så smukt det er - også i regn som du nævner.
    Da jeg overtog min have var der allerede slæbt mange store marksten til haven, dog ikke nær så mange som du har. De var brugt til et stort bassin og stenene var støbt i beton. Bassinet var frostsprængt og jeg huggede det op - du drømmer ikke om hvor meget beton jeg og min mand har båret ud af denne have! Men markstene rensede jeg og har brugt dem til lidt af hvert gennem årene bl.a. nogle stier i mine staudebede. Jeg bruger dem også til at afskærme hvis der er planter som mine hunde har trampet i o.l. så jeg er ikke nær så æstetisk med dem som dig, men jeg ville ønske jeg var:O)

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth.
    Ja, du var jo også blandt gæsterne den omtalte regvejsdag og oplevede en drivvåd have, men sten, der jo blev mere mættede og flotte i farven.
    Opgaven med at hugge beton op, som du fortæller om, er sjovest, når det er overstået.
    Det var en dejlig periode, hvor vi samlede sten. Nu er der fyldt op, og stenene skal være meget specielle før vi nu tager dem med hjem.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  5. Jag blir helt sjuk av att se all sten i din trädgård. Så vackert! Här har vi tyvärr inge sten alls, i lös form, utan allt finns i form av berg... fint det med, men inte så lätt att bygga murar och göra gångar av.

    En sak jag funderar på är vad du fogar stenarna i gångarna med? Vanlig sand? Måste vara ett väldigt jobb att hålla det ogräsfritt? Ja, jag vet, jag tänker alltid för praktiskt ;-) Men snyggt är det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fia.
      Jeg troede egentlig, at i havde mange sten. De må så være kommet over til os og ligger nu i vores have.
      Jeg har lagt stenene i gangene i 20 cm bakkegrus og der kommer naturligvis ukrudt, men det klarer jeg med en gasbrænder og lidt håndkraft.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Så snyggt med all sten!!! Mysiga gångar och naturliga fågelbad...jag gillar det:)
    Ha en bra dag!

    SvarSlet
  7. Hej Merja.
    Tak for kommentaren. Det glæder mig, at du har haft fornøjelse af mit indlæg om stenhaven.
    Kh. Jørn

    SvarSlet