Ifølge kalenderen står vi med den sidste rest af sommeren og det gælder jo om at nyde den helt ud. Heldigvis kan vi opleve september som en dejlig sommerlig måned med alt hvad det kan indebære af nye tiltag som omlægning, nyplantning og realisering af nye ideer i haven.
Lige nu bugner haven af frodighed, alle pladser er fyldt ud. Vi har ikke kunnet klage over vandmangel i denne sommer og det har sat sit præg på planterne, der strutter af sundhed. Der er en egen stemning og duft af friskhed efter en tordenbyge, som vi jo har fået nogle stykker af her på det sidste.
Jeg har stadig en saks på mig på turene rundt i haven så jeg hurtigt kan klippe et eller andet, som trænger til at blive strammet op i formen.
Jeg tror aldrig at jeg bliver træt af de formklippede planter. Efterhånden er saksen blevet det vigtigste haveredskab. Det har nu stået på i snart 30 år og tilfredsstiller en glæde for form - levende skulpturer, der giver haven struktur og er en god kontrast til alt det fritvoksende. På den måde oplever jeg haven som den `grønne organisme`, der tiltrækker og fascinerer året rundt.
Her en kontrast mellem et par kantede og hårde sten, der mødes med en blød plante (benved) - og sød musik opstår.
En lille gul torskemund forsøger at bemægtige sig stenene.
Vandstenene er fyldt pænt op i disse dage.
Den brogetbladede benved, Euonymus fortunei `Emerald Gaiety` er en dejlig busk der kan stå og lyse op inde i halvskyggen - og så er den let at formere ved stikling.
Den smukke staude løvehale, Phlomis samia er nu afblomsret, men står hele vinteren med de dekorative frøstande, som er med til at gøre vinterhaven spændende.
Jeg har vist hende før, den lille Madonna. Inger og jeg fandt hende på loppemarkedet i Paris for mange år siden. Der er svage rester af farve på hende - umiddelbart forestiller jeg mig, at hun har siddet og indgået i en indgangsportal til et borgerhus. Jeg synes næsten, at hun virker som sekral kunst og bibringer haven noget af den ro som vi tilstræber og søger derude.
En af de der følger min blog har udtalt, at man skal have god tid når man går i gang med den. Mange giver udtryk for glæde over at se de mange billeder af vores have. En svensk havearkitekt har fortalt, at hun ofte efter en hektisk arbejdsdag sætter sig med en kop kaffe og kigger billede af vores have, hvorved hun finder ro og afslappelse. Sådanne udsagn gør selvfølgelig én glad, og giver lyst til at fortsætte.
Rosen `Coral Dawn` har stærkt duftende blomster.
Jeg har en svaghed for små træer i krukker. Ofte er det ganske almindelige selvsåede frøplanter, som jeg finder rundt omkring i haven.
Billedet viser en Laurbærkirsebær og det der kan gøre et træ lidt interessant kan være dets arkitektur - et bestemt svaj i stammen, en rytmisk bevægelse, der måske er opstået ved at en har stået og trukket sig efter lyset, måske er skævheden opstået ved hjælp af kobbertråd, der for en periode har været viklet omkring stammen. Jeg kan også glæde mig over grenenes fordeling i forhold til stammen. Kort sagt, der er en mængde æstetik forbundet med denne disciplin.
Hver gang jeg har plantet den om, har jeg hevet den lidt opad, så rødderne er blevet mere synlige og på den måde indgår i helheden. Det er en beskeden arbejdsindsats. Det handler mest om at sidde og kigge på planten og nive og klippe lidt for at holde den i form, hvilket passer mig serdeles godt i denne tid. Rent mentalt giver en dejlig ro og afslappelse ind i ens tilværelse.
Denne lille Cotoneaster får pludselig en særværdi når den bliver gravet op og sat i sin skål sammen med et par mosbegroede sten - et lille minilandskab man kan gå og glæde sig over.
Her en anden Cotoneaster, denne hedder dammeri `Rami`og er kun på vej - som så meget andet her i haven. Jeg ved ikke altid, hvad det skal udvikle sig til, men lader planten være medbestemmende til at vise vej.
Dette er en diamant-azalea, der i foråret er rigtblomstrende.
En dværgart af Tempeltræ Ginkgo.
En lille dværgpenselfyr, Pinus parviflora `Adcocks Dwarf`.
- og sådan fortsætter det gennem haven med små træer i trug og skåle, der sommeren i gennem klippes og formes. Men det begrænser sig ikke hertil, overalt i havens bede og gennem samtlige rum findes de disse klippede og formede buske og småtrær, der i den grad præger vores have - dels for at give haven nogle spændende strukturer og dels for at holde haven i ave, så der fortsat er plads til alle de mange dejlige vækster.
Jeg har gennem årene været stærkt optaget af at kombinere sten og planter i bedene og føler, at det er en måde at nærme sig naturen på. Utallige har turene ud til landmændenes stenbunker været, hvor glæden ved at finde sten med en spændende karakter har fortsat hjemme i haven når de skulle sættes sammen med planterne. Det er et arbejde der stadig foregår, når planter skal klippes eller fjernes fordi de er blevet for store - eller nye ideer bare opstår. På den måde vil haven aldrig blive færdig
Jeg glæder mig til igen at komme ud og møde haveinteresserede. Tirsdag den 23. oktober har jeg en aftale med Kolding Havekreds om at komme i Sct. Jørgens Gård kl. 19,00 i Kolding med mit foredrag om `Den klippede have`. Jeg tager udgangspunkt i vores egen have og det skal handle om haveglæde, det at være skabende og opbygge sin have under anvendelse af sten og planter og alle de andre materialer der udgør en have. Begreber som form, farve, komposition, struktur, tekstur skal som en rød tråd binde foredraget sammen gennem to timers snak om haver med masser af billeder, der understøtter aftenens emne.
