torsdag den 8. august 2013

Lysets engel.


Vi mødte hende på Hampton Flower Show i England for tre uger siden. Lige pludselig var hun der, siddende med sin lille fugl på hånden, og støbt i jern som hun er - og tung. Jeg kunne straks se, at vi måtte have hende med hjem. Hun fik plads i håndbagagen mellem to planter, der også skulle hjem i haven.

Jeg hører til de, der lærte salmevers i skolen - og var glad for det.
Den første salme vi skulle lære var Ingemann`s: `Lysets engel går med glans` til Weyse`s smukke melodi. Den morgensang gik lige til hjertet. Jeg læste mange år senere, at Dan Turell havde haft den samme oplevelse af noget smukt, men på ham var virkningen så voldsomt, at han besvimede.

Lysets engel oplever jeg gå gennem haven mange morgener. Og med lysets komme vågner haven op til nyt liv. Langsomt går hun gennem de grønne rum, der får form og farve gennem det lys og den skygge der opstår på hendes vandring rundt. Gennem træernes kroner trænger lyset ned til havens bund - lyspletter, der bevæger sig og indgår som en del af stemningen hen over dagen.



Solens stråler - lyset - altings moder, er grundlaget for livets opståen og altings eksistens.



Lyset accentuerer form og farve.



Med lyset opstår havens stemninger.







Buksbomnekuglerne modtager en krans af lys i det bløde, nænsomme solskin.



Mod aften skaber lyset en stille poesi.



I havens mikrokosmos sitrer lys, luft og atmosfære, der stille viser vej mod nye elementer - klippede og uklippede.



Det skarpe stringente lys siger tingene lige ud, uden omsvøb.



Der er dage, hvor lyset taler sagte, er blødt og mere hviskende.







At indfange haven gennem kameraets linse er som at male med lys.















Helt nede i havens bund skaber lyset magi.



Tidlig morgenlys vækker haven til live.












Stien fører ind mellem grønne vækster, hvor lyset skaber tindrende liv.



























Morgenlyset fremhæver stiernes sten, der på den måde opleves som en markant struktur.



Et sagte lys siver ned i havens skovagtige stilhed.



Betragt det enkle motiv med lysets effekt, og mærk roen i dig selv.



















10 kommentarer:

  1. Sikke en forskel lys kan gøre, men dine billeder er nu også meget vellykkede - du er en god fotograf - og så har du jo et misundelsesværdigt objekt at fotografere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi.
      Tak. Mine to store interesser, foto og have, synes jeg, går op i en højere enhed for mig.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Hvor smukt og poetisk. Tak. Uha, hvor ville jeg også gerne have sådan en lille lysets engel i min have.
    vh/Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen.
      Tak. Vi er også glade for at vi fandt den lille engel, som er tilpas upretiøs, til at stå i haven.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Sanserne og opmærksomheden blev vagt, da jeg fik øje på overskriften på haveblogs.dk for lidt siden med kaffe i hånden efter aftensmaden. Lysets Engel går igennem mange havefotos i denne tid, uden dog at blive nævnt...

    Den figur, I fandt og bragte hjem er noget så smuk i mine øjne. Og dine fotos gør hende retfærdighed. Jeg er rørt, tak.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. Hej Zep.
    Tak for din kommentar, der gør mig glad.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  5. Jeres lille engel har fundet sit perfekte hjem, til glæde for jer alle. Samtidig en meget smuk beskrivelse af lysets indvirkning i haven. :o)

    SvarSlet
  6. Hej Jette.
    Tak. Hun virker, som om hun befinder sig godt i sine nye omgivelser.
    Kh.Jørn

    SvarSlet
  7. Hej Jørn
    Tak for et smukt og poetisk indlæg med dejlige billeder af lyst og Lysets Engel, det var en smuk lille engel, I fik med hjem.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth.
    Velbekomme. Ja, vi er også glade for englen, der ikke er større, end at den kan falde naturligt ind i havens helhed.
    Kh Jørn

    SvarSlet