onsdag den 20. november 2013

Det vilde og det tæmmede.


Det spontane (natur) kontra det konstruerede (kultur) er umiddelbart to modsatte størrelser, men man kan vel sige, at det ene ikke behøver at udelukker det andet. I vores have har vi valgt at sige både og. Nemlig det tilsyneladende tilfældige op imod det meget bevidste. Tilfældigheden kan give haven et anstrøg af det ubevidste - det romantiske, hvor det bevidste viser sig som en lidt mere stram og bevidst struktur.
På billedet ses de hjerteformede blade af kermindesøster, der er et godt eksempel på spontanitet - den sår sig, og finder hen, hvor forholdene passer den. Man ser også lidt klippede planter på billedet, der fortæller om havemenneskets helt bevidste arbejde med havens form.












I den lille haves opbygning er det oplagt at udnytte pladsen opad, og derved dyrke planter i flere etager. 



De klippede kugler (taks) giver ro for øjet - skaber orden - mellem et virvar af planter.





















De store træer, havens loft, giver fornemmelse af rum.






I et fjernt, fredfyldt hjørne af haven mellem blandingen af `natur`og `kultur`- det fritvoksende og det styrede - har vi siddepladser, hvor vi undertiden om sommeren nyder vores morgenmad.











Mange af vore planter er hjembragt fra vidt forskellige steder. Den gulgrønne Acer shirasawanum `Aureum` er fra plantecentret ved Jan Boomkamp`s forevisningshave i Hengelo i Holland og den lille alundrod, Heuchera er fra `Blomsten og Krukken` i Mariager. De trives fint side ved side i bedet, og lever derved fint op til tidens tanker om det globale. 




















































Den strittende elefantgræs, Miscanthus sinensis berører os kærligt, når vi går forbi.


















Fuglene sætter stor pris på de hullede sten, og vi nyder himlens spejling i vandfladen.






































6 kommentarer:

  1. Hej Jørn.Bliver altid inspireret når jeg ser alle dine dejlige billeder.
    Er selv glad for at formklippe .......men kun i det små i forhold til dig.
    Har lige vist nogle af mine stedsegrønnr planter.
    Den lyse pil du viser, klipper du den her inden vinteren`?
    God dag Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
  2. Hej Jette
    Det er dejligt at høre, at du bliver inspireret af mine billeder. Jeg venter normalt med at klippe pilen til foråret, men kunne for sådan set også gøre det nu.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  3. Beautiful garden photos!
    Greetings from Holland.

    SvarSlet
  4. Jeg kan nu en gang rigtig, rigtig godt lide jeres have. Alle de mange fine detaljer gør det til et helt eventyr.

    SvarSlet
  5. Hej Nette
    Tak for de smukke ord, der glæder os.
    Kh. Jørn

    SvarSlet