tirsdag den 25. marts 2014

Romantiske islæt.


Mere eller mindre bevidst har vi tilført vores have, det man kan kalde for `romantiske islæt`, hvilket er foregået over mange år. Det har ligesom ligget latent i konceptet, og er så undervejs i havens opbygning dukket op, hvor ideerne, indskydelserne og de `romantiske fornemmelser` har insisteret på at komme til orde. 



Romantikken er betegnelsen på en periode, udsprungen af en tankestrømning inden for europæisk kultur i starten af 1800-tallet, og er i nutiden blevet et begreb, der på havefronten vel først og fremmest er en stemning, der bygger på naturlighed gennem brugen af for eksempel roser, slyngede stier, formklippede planter o.s.v..  Egentlig kan det være lidt svært helt præcis at beskrive det romantiske, men man kender det, når man møder det.







Romantikkens stemning hænger også sammen med havens lys, luft og atmosfære, hvor sanseligheden gennem dufte, lyden af fuglenes sang, biernes summen og alt det visuelle indgår i totaloplevelsen.



Vores urtehave er vist nærmest det man vil kalde en potage, sådan efter engelsk forbillede. Dens udformning stiller hvert forår krav til  fantasien, idet vi forsøger på at skabe fornyelse gennem nye løsninger, der ofte tangerer det vi kalder `poetisk rod`.






Et år satte vi salaten i et kvadratisk mønster, vekslende med tagetes i et forsøg på at skabe orden.



Et andet år eksperimenterede vi med rød og grøn salat, vekslende med den grågrønne cypresurt og hen på sommeren blomstrede stolt kavaler i hvidt - alt sammen for farvevirkningens skyld.



I sommerens løb opstod der ren poesi, når den rette belysning indfandt sig.



 Opstammede roser i en bund af rød salat.












En siddeplads midt i urtehavens sanseoplevelser giver vitaminer til sjælen.





































Regnvejrsbilleder har sin egen poesi - de grønne farver synes mere dusede og stenenes farver mere mættede.






Det kan blive spændende at følge `samlivet` mellem en særpræget sten og en lille tjørnebusk.




































































4 kommentarer:

  1. I har så mange fine plantesammensætninger i jeres have :-)
    Hvis jeg ikke havde set jeres have i virkeligheden, ville jeg tror den var kæmpe stor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi. Tak. Ja, haven ser større ud på billeder end den i virkeligheden er. På den anden side er der mange, der siger, når de går i haven, at den virker større end de 1000 kvm., som den jo er.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Hei igjen. Jeg har stor glede av å lese dine blog-innlegg. Jeg har selv arbeidet med både billedkunst og kunsthåndverk, og også undervist i disse fag i mange år. Jeg synes derfor at det er veldig interessant hvordan du trekker både kunsthistorie og filosofi inn i dine bertaktninger. Tusen takk, det er veldig inspirerende! Både min kone og jeg håper det kan la seg gjøre å få se den deilige hagen dere har laget. Datoene dere har for åpen hage passer imidlertid ikke for oss, men vi skal i år - som tidligere år - på Jazzfestivalen i Silkeborg (26-29 juni), og skal bo på Scandic hotel som vi har funnet ut er like i nærheten. For fire år siden gikk vi faktisk tur i området, og stod lenge utenfor og tittet inn i deres have! Vi viste ikke da at den var deres, før vi kjente igjen oppkjørselen på bildene i din blog denne vinter. (Du finner vår mailadresse i vår blog)
    Hilsen Lars fra Norge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lars
      Tak for din kommentar, den glæder mig meget. Det lader til at vi har meget til fælles. Det er sjovt at I har gået tur i vores område og legefrem har kigget ind i haven. Angående besøg må vi lige tales ved på mail. Jeg har været inde på jeres hjemmeside, men kunne umiddelbart ikke finde jeres mailadresse. Skriv lige på vores, så skal jeg svare dig: skoudal-jensen@mail.dk
      Kh. Jørn

      Slet