mandag den 28. juli 2014

Jeg samler på sommerdage.


Jeg samler på sommerdage - billeder fuld af lys og glæde, hvor grønne underspillede farver vinder gehør for den ophøjede ro, som de beriger os med.



Grønne vækster, der er klippet i form, har opnået en anden karakter end den oprindelige. Runde former korresponderer med firkantede og indleder ofte en sagte udveksling af havelige betragtninger. 




Grønne græsser søger at sløre udsynet til de velkendte stiforløb.




Dog er der håb forude - en bænk byder sig villigt til som hvilested for vore trætte lemmer.



Et firkantet areal skyder frem af terrassens grå beton og manifesterer sig som en have i haven. 















Stierne slynger sig sælsomt omkring planters fyldige korpus, hvad venter der mon længere fremme?



Hække lukker sig om intetanende planter, der føler sig fanget i et af havens mange rænkespil. 












En lille madonna - en pariserinde revet ud af sin sammenhæng - tænker hun tilbage på en mere hektisk fortid, den franske revolution måske?  



Sten og planter og planter og sten er en leg, der er sjov at lege - tænk at der findes så enkelt legetøj i vores eller så digitale verden.































Den lille rose løftes op, så den kan få større udsyn og bedre levevilkår.



Dybt inde i skovbundsbedets `dyb` er der mere svalt på hede sommerdage.








































Havens søjler er opadstræbende taks. Jeg er begyndt at klippe dem i toppen, så de ikke vokser ind i himlen.



































































I urtehaven sker ustandselig forandringer, hvert år får den et nyt udtryk