onsdag den 7. januar 2015

Havens stedsegrønne.


Forleden kom man på et bestyrelsesmøde i Padborg Havekreds til at tale om, at det i grunden var en skam, at man i mange haver førsømte at plante stedsegrønne buske og træer. Man talte om, at det måske i nogen grad kunne skyldes, at sådanne vækster ret hurtig blev for store og man derfor i tide skulle være opmærksom på at klippe og forme disse dejlige planter, så man holder dem i ave og således kan have dem stående i mange år. Man kom dernæst i tanker om mig, om jeg mon ikke kunne komme og holde et foredrag om emnet. Mit foredrag om `Den klippede have` belyser fint problematikken, hvorfor der nu er truffet aftale om, at jeg kommer til Bov Bibliotek onsdag den 7. oktober kl. 19,30.



Ikke mindst i vinterhalvåret vil de stedsegrønne planter være af betydning, hvor de kan give både liv og struktur. Hvis en have består af megen græsplæne, staudebede og ikke ret mange træer og buske, vil den let virke noget flad og karakterløs om vinteren.



I beplantede trug vil helt små dværgnåletræer og de såkaldte heksekoste have en ideel placering.



I havens beplantning bør man tilgodese både de løvfældende og de stedsegrønne, så det er muligt at se forskel på årstiderne.







































Stedsegrønne buske er ikke blot nåletræer, men også løvbærende som buksbom, Rhododendron, Pieris, kristtorn, laurbærkirsebær, benved, Cotoneaster o.a. 








































4 kommentarer:

  1. Vilken fröjd att titta på alla fina bilder från din trädgård! Måste skaffa mig fler barrväxter och formklippa:)
    Ha en bra dag!

    SvarSlet
  2. Hej Merja
    Tak. Det glæder mig at du finder fryd ved mine billeder.
    Også en dejlig dag til dig.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  3. Sikke flotte fotos du præsenterer fra din smukke have, med en sublim detaljerigdom -
    jeg bliver fyldt med inspiration og arbejdsiver. Mange tak for al det smukke.
    VH Ole

    SvarSlet
  4. Hej Ole
    Tak og velbekomme. Det glæder mig, at billederne både kan udløse inspiration og arbejdsiver hos beskueren.
    Kh. Jørn

    SvarSlet