mandag den 23. november 2015

Træfælding og snefald.



En stor del af efterårsarbejdet har handlet om fældning, nedskæring og udtynding af en del af havens træer, så vi nu får mere lys ned i haverummene i de kommende sæsoner. Dog har vi ikke fældet mere, end at vi stadig har store træer, som kan give haven karakter gennem de vigtige lys- og skyggevirkninger.

Den store bævreasp på billedet var vi ikke helt tryg ved når efterårsstormene rasede. Den var så stor, at den ville anrette stor skade, hvis den væltede. Derfor havde vi allieret os med et par fagfolk, der kom i fredags, og tog fat på opgaven. Træet skulle ikke fældes, men skæres kraftigt ned.



En for en blev de store grene skånsomt firet ned i et reb, så vi ikke fik ødelagt alle de mange buske og småtrær, der vokser under træet.






Efter nedskæringen er resultatet dette - et `vedbenstræ`, der er stedsegrøn og med tiden vil få en smuk rund krone. Der gik en hel dag med arbejdet, hvor Inger og jeg slæbte alt det nedskårne ud i en stor container på vejen. Vi brugte et par timer lørdag til at rive og feje det sidste affald sammen. Med den hårde nedskæring har vi formodentlig formindsket træets levetid. Det kan vel holde 10 -15 år inden stammen er rådnet op, men så har vi da glæde af det i den tid, hvor det bidrager til havens `evigtgrønne` look.



Det var lige i rette tid vi fik afsluttet arbejdet med at skære træet ned, for søndag morgen vågnede vi op til en let pudderet natur, hvor den lette sne lyser op og fremhæver de klippede strukturer.
`Vedben - hulen` i baggrunden af billedet er en del af den plante, der dækker træet samt plankeværket til begge sider.






Med den lette sne fremtræder vinterhaven med en hel ny skønhedsværdi.




































I dag mandag skinnede solen, men det var koldt, og sneen var blevet lidt mere klattet.





  


















De stedsegrønne, klippede former er det man kan kalde for havens vinterskelet.

























2 kommentarer:

  1. Det er så imponerende hvad de træfolk kan! Slynge sig i trækronerne som en balletdanser og lægge kæmpe træer ned med nænsomhed som skåner de nedenstående - det har jeg altid været fascineret af at følge med i.
    Det er en ny fornemmelse når der kommer lys i haven, men man vænner sig hurtigt til det og det "nye" vedbendtræ fylder også noget af pladsen, det er flot:-)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Ja, det er dygtige, de træfolk. Vi glæder os til at opleve haven med lidt mere lys, det er hele tiden en balanceagt det med lyset og skyggen. Vi kan jo ikke undvære træerne. Jeg synes, at en have uden træer virker fattig'
    Kh. Jørn

    SvarSlet