lørdag den 6. februar 2016

Havens frodighed.


Havens stil er vigtigt, men endnu vigtigere er dens frodighed.
Jeg holder rigtig meget af de milde vinterdage vi har i år, hvor det lige nu er muligt at sprede havens kompost ud i bedene. 



Planteresterne som vi smed i beholderne sidste sommer, er nu halv formuldet, og er ren magi og grokraft, der sikrer den kommende sommers frodighed.



Komposten bliver spredt i en lagtykkelse af cirka fem centimeter. Det halvformuldede kompost er ren guf for regnormene, svampe og jordens mikroorganismer, der nu går i gang med at fordøje plantedelene. Der opstår stor aktivitet, hvorunder havens bund bliver `bearbejdet´. Resultatet er en god og næringsrig muldjord, som er grundlaget for den kommende sommers frodighed.



Komposten bliver spredt ud i staudebede, urtebede og da der ikke er tilsat kalk til komposten, får også surbundsbedene et drys. De eneste bede, som ikke får kompost er stenbedene, Hvor vi tilstræber en mager (sandet) jordblanding med meget dræn.



Buksbom, taks og hvad jeg ellers går og klipper og former elsker den grokraft, der optages gennem komposten.






Jeg anser saksen som værende det vigtigste redskab i haven. Og ved  hjælp af den, forsøger vi at skabe og vedligeholde stilen.



Her midt i urtehavens frodighed sidder vi sommermorgener, når vejret er godt, og nyder morgenmaden. Her udfordres alle sanser - først og fremmest alt det visuelle som form og farve, men også dufte, lyde, smag og følesansen. Her kan man sidde og vegetere, og føle at det er godt at være til.






I skovbunden skaber Skumblomst fordighed, og kommer pludselig i fokus, da den belyses af et solglimt.












Langs stierne trænges planterne og dækker fuldstændig jorden.



Et skadet kloakdæksel er blevet til en haveskulptur, hvor det rustrøde klæ´r  omgivelserne.






























Kejsertræ med dejlige karakterfulde blade.






























Her et forventningsfuld publikum i Odense, der er kommet for at høre mig fortælle om haver. Jeg tager udgangspunkt i vores egen have, og fortæller derefter om mange andre haver i ind- og udland.










































13 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det er imponerende så mange fine stemninger i har skabt i jeres have. Man skulle tro, den er meget større end den rent faktisk er.
    Håber i får mange havegæster, for haven er absolut et besøg værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi.
      Tak, men vi har jo også haft mange år til det, og vi har helt bevidst anlagt haven, så den ikke kan overskues fra ét sted. Du er jo begyndt for fra. Det er spændende at følge opbygningen af din nye have.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Underbar trädgård, så varierad och stämningsfull. Tack för titten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Monica.
      Tak og velbekomme. Netop variation og stemning er noget vi har arbejdet meget bevidst med.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Hvor var det godt set, ar der kunne blive en smuk skulptur ud af det gamle kloakdæksel. Der ligger meget af den slags og venter på at blive "fundet"
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna.
      Ja, det er sjovt at finde den slags. Pludselig en dag lå den der bare, og jeg kunne straks se, at den havde en skulpturel værdi. Vi har haft den stående i rigtig mange år.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Du har ret, der er altid noget man kan gøre i haven. Så kompost bunken kan spredes ud over den nu. Jeg må igang... Tak for invitationen til åben have, jeg regner med at komme til maj.
    Vi holder for første gang også åben have i år i Livsnyderhaven. Til havefestivalen d. 13.08 kl 13 - 16 og d. 14.08 kl 13 - 16. Entre 20 kr.

    God søndag

    SvarSlet
  6. Hej du fra Livsnyderhaven.
    Ja, der er altid noget at gøre derude, så det er godt at komme i gang. Du skal være velkommen til at besøge vores have. Jeg håber, I må have et godt åben have arrangement - det er altid en god oplevelse.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  7. Som altid fine billeder. Der er så mange fine motiver i haven, men denne gang var det kompostbunken, jeg så mest på. Jeg skal snart i gang med at bygge en selv, så jeg er på "inspirationstur" på nettet.
    VH Nina

    SvarSlet
  8. Hej Nina
    Tak. Ja, kompost er vigtigt og nyttigt for haven - og det er godt at kunne finde inspiration på nettet - held og lykke med det.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  9. Merker igjen at dere har en mildere vinter enn vi har. Det å kunne spre komposten allerede nå høres bra ut.
    Likte kloakk lokk skulpturen, det gjelder å være kreativ og se muligheter.
    Begynner å lengte mot vår når vi ser bildene fra hagen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin og Lars
      Ja, vi har en mild vinter, og har stort set kunnet komme i jorden det meste af tiden og har plantet om, spredt kompost o.s.v.. Det er dejligt, at det går mod forår.

      Slet