Det vilde og det tæmmede.

Det spontane (natur) kontra det konstruerede (kultur) er umiddelbart to modsatte størrelser, men man kan vel sige, at det ene ikke behøver at udelukker det andet. I vores have har vi valgt at sige både og. Nemlig det tilsyneladende tilfældige op imod det meget bevidste. Tilfældigheden kan give haven et anstrøg af det ubevidste - det romantiske, hvor det bevidste viser sig som en lidt mere stram og bevidst struktur.

På billedet ses de hjerteformede blade af kermindesøster, der er et godt eksempel på spontanitet - den sår sig, og finder hen, hvor forholdene passer den. Man ser også lidt klippede planter på billedet, der fortæller om havemenneskets helt bevidste arbejde med havens form.

I den lille haves opbygning er det oplagt at udnytte pladsen opad, og derved dyrke planter i flere etager. 

De klippede kugler (taks) giver ro for øjet - skaber orden - mellem et mere vildt areal med planter.

De store træer, havens loft, giver fornemmelse af rum.

I et fjernt, fredfyldt hjørne af haven mellem blandingen af `natur`og `kultur`- det fritvoksende og det styrede - har vi siddepladser, hvor vi undertiden om sommeren nyder vores morgenmad.

Mange af vore planter er hjembragt fra vidt forskellige steder. Den gulgrønne Acer shirasawanum `Aureum` er fra plantecentret ved Jan Boomkamp`s forevisningshave i Hengelo i Holland og den lille alundrod, Heuchera er fra `Blomsten og Krukken` i Mariager. De trives fint side ved side i bedet, og lever derved fint op til tidens tanker om det globale. 

Den strittende elefantgræs, Miscanthus sinensis berører os kærligt i forbifarten.

Fuglene sætter stor pris på de hullede sten, og vi nyder himlens spejling i vandfladen.

Livsenergien.

Det er under arbejdet i sin have at ordet livsenergi kan dukke op i den tankerække, der uvægerlig passerer gennem hovedet derude mellem alt det grønne, og er vel et af de mest positivt ladede ord, man kan komme i tanke om. Ordet rummer essensen af den proces, der  hænger naturligt sammen med alt det praktiske, vi foretager os derude og de følelser, der knytter sig dertil - som når vi klipper, former, luger, sår, planter, beskærer, arrangerer, komponerer, forundres og glædes. Livsenergi er noget som havens planter udstråler, men fænomenet reflekteres indad i havemennesket som livsvigtige vitaminer til krop og sjæl - der igen udløser den helt vidunderlige, frigørende fryd, man kalder haveglæde. 

Haven er vel udtryk for menneskets skabertrang og derved indgriben i naturen, urkraften. Et forsøg på at manifestere sig - at ville sætte sig  spor - gøre en forskel - for derefter at erkende, at haven nok må skabes i pagt med naturen og den overmagt, der til slut vil udslette vore spæde forsøg.

Visse steder i haven har vi placeret en gruppe af lidt specielle sten, fuglebade, figurer og andet, som vi synes, kan hænge naturligt sammen med havens planter, og være medvirkende til at give oplevelser på turen rundt.

De klippede strukturer sætter markante spor, fortæller, at én eller anden har styr på tingene, at saksen regelmæssigt er i gang, og der skabes form for formens skyld. Strukturerne fortæller om at have god tid til en formverden, der bliver en del af havens virkemidler og alt sammen kun for sjov.

Og stierne fører rundt og rundt - har påtaget sig rollen som færdselsåre mellem bedene. så man året igennem kan komme tørskoet fra den ene afdeling til den anden.

En markant sten kan i høj grad have skulpturel værdi. Lykken er at finde den, bakse den hjem i haven og forsøgsvis prøve at placere den blandt havens øvrige sten - og planterne, der trods alt er hovedsagen.

Fornemmelsen af noget skovbundsagtigt er jo ren poesi - en let fugtig surbund kan være det medie, der skaber grobund for fortryllende vækster.