Havens urkraft.

Jeg har udvalgt mig denne undselige lille pil, Salix simulatrix i sin potte til at være repræsentant for havens (naturens) urkraft. Jeg lavede den som stikling for år tilbage, og den udviklede sig, uden indgreb fra min side, til den form den har i dag - det er som om den har "fornemmet", at den var til det bonsai-agtige.  


Jeg er lidt tilbageholdende med at bruge betegnelsen bonsai i forbindelse med mine små træer i potter,  simpelt hen i respekt for, hvad japanerne formår inden for denne kunstart. Men denne lille pil er så enkel og smuk i sin måde at vokse på - dens arkitektur så selvfølgelig og let, at jeg bliver helt blød i knæene nu, hvor den står  med forårets spæde skud og rækker sine grene ud i rummet.


Da det blev vinter, stillede jeg den ind mod husmuren, hvor den kunne stå lidt mere beskyttet. Her stod den så, denne tilsyneladende visne pind i sin bundfrosne potte og så ikke ud af ret meget. Derfor er det, at jeg i ærefrygt for den forunderlige natur, der lader livet spire frem, så en ny havesæson kan gentage sig, tager et billede af dette lille mirakel - og undres.

Den lille stenbedsplante, Euphorbia, forårsvortemælk viser sig troligt år efter år som en af de meget tidlige.

Påskeklokke, Helleborus abchasicus er en anden af de tidlige solister, men ret hurtigt kommer flere og flere til og snart spiller hele haven sin symfoni, med stor variation hen over sommeren.

Den store frodighed og fylde er vel noget af det mest livsbekræftende et havemenneske kan opleve. Helt nede i detaljen genkendes nu den ene og så den anden plante, der dukker frem af sit vinterhi og vil spille aktivt med hen over sommeren..

Lysets vandring gennem haven kan fremhæve den enkelte plantes form, farve og tekstur, når de indfanges af spotlyset.

Lys og skygge lader os her opleve forgrund, mellemgrund og baggrund - det er ren magi.

Skumblomst, Tiarella cordifolia er en bunddækkeplante, der hurtig kan være tæppedannende, og klarer sig i både sol og skygge.

Urtehavens frodighed af de mange planter med forskelligt udseende - farve, form, struktur, smag og duft er en vigtig bestanddel af vores lille haves sjæl.

Det lyse, lette og grågrønne løv på Pyrus salicifolia "Pendula", pilebladet pære, er sammen med nålene i den mørke søljetaks som et stykke fint kammermusik. 

Violfrøstjernens svæven over havens planter, er en sanselig oplevelse.

Spansk kørvel eller sødskærm, som den også hedder, har forvillet sig ind i staudebedet, hvor den optræder som en statelig person, der kender sit eget værd.

Den lille keramikfrø er en af havens faste indvårnere.

Græssernes lethed og ynde fornægter sig ikke, samtidig med at de er gennemskuelige,

En spændende lille gran i stenbedet, Abies koreana "Lemon".

Et kig ind under den opstammede lærk.

Igen og igen dukker den op - den lille flækkede sten med husløg.

Snefrytle, Luzula nivea er åben og dekorativ med sine hvide blomster.