mandag den 30. juli 2012

Havens spejl.



Vi har sat et spejl op på bagvæggen af vores løvhytte. Ideen med spejl i haven er ikke vores, vi så det i Holland for år tilbage.






Spejlet giver liv og en sjov effekt - som et kig ind i nabohaven. Vi fandt en gammel vinduesramme, hvori der blev indsat et stykke spejlglas beregnet til vådrum, så det kan holde udvendig. Vedbenden må gerne vokse en lille smule ind over spejlet, så det kan se naturtro ud.





Og se nu her, der står minsandten en og fotograferer ind i vores have.



Vi skal til at gøre haven i orden. Næste weekend får vi besøg af en busfuld haveinteresserede mennesker fra Toftlund Havekreds, og den efterfølgende weekend har vi åben have for sidste gang i år.





































Her er en kombination af planter som jeg har været glad for gennem mange år. Den store buksbom har jeg gået og klippet og formet gennem 22 år - jeg lavede den som stikling nogle år før. Jeg kan godt lide kontrasten mellem det stringent klippede og det frit voksende. Rosen oven over hedder Raubritter. Jeg tog billedet for tre timer siden, men nu er det forandret.



For ak - ak, endnu et angreb af svampesygdommen, der har gjort det af med mange af vore klippede buksbom. Og rundt i haven er der flere, der ser sådan ud. Det var med blødende hjerte jeg gravede den op, men der er ikke andet at gøre, for at forsøge at stoppe smitten.




Umiddelbart efter plantede jeg tre kugler af Euonymus fortunei `Nyrans`, som er podet på stammer. De kan ved en overfladisk betragtning godt minde om buksbom i bladene, og i bunden plantede jeg Miniporcelænsblomst, Saxifraga urbium `Elliott´s Variety` samt et par sten, for hurtig at få lukket af for bart 
jord.




Der vil nok gå et stykke tid, før vi vender os til den nye sammensætning.























































12 kommentarer:

  1. Det er en rigtig god ide som jeg også har haft fornøjelse af i et par haver. Imidlertid har jeg aldrig været kvik nok til at sætte vådrumsglas i men har bare taget et forhåndenværende gammelt spejl.

    Fint ser det ud og dit vil heldigvis holde længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marina
      Ja, det har en rigtig sjov effekt med spejle i haven. Jeg håber, at det forlænger holdbarheden med vådrumsspejlglas.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. hmmm... lidt frækt af den herre at tage billeder af din have uden du ved det!! ;o)

    Raubritter rosen er underskøn, tror jeg savlede over den i en have hvor jeg ikke kunne finde navnet, - men nu har jeg det!

    Ærgeligt med dine buksbom og jeg kan godt forstå det må være svært at grave noget op som du har puslet om i så mange år... suuuk... Heldigvis er du mand for at få det til at se flot ud hurtigt.

    I ønskes en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Ja, jeg ved ikke hvad det var for en slambert, der bare stod og tog billeder.

      Rosen Raubritter er værd at anskaffe sig, hvis jeg skal vælge yndlingsroser, må den blive en af dem. Den remonterer ikke, men blomstringen varer en månedstid.

      Kh Jørn

      Slet
  3. Ærgeligt og irriterende med den buxbomsyge, jeg forstår godt at det skærer i hjertet at fjerne så flot en kugle. Men alternativet med de 3 Euonymus bliver flot tror jeg, og nu slipper I for at blive mindet om ærgelsen på dette sted.
    Ideen med spejlet er supergod og jeg kan godt lide at I har anvendt et gammelt vindue. Illusionen er god når væggen bag allerede er grøn og bliver fuldendt når efeuen snart er vokset ind over:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ja, buksbomsygen er åbenbart svær at slippe af med, men den giver jo så anledning til forandringer. Illusionen med spejlet var vi længe om at føre ud i livet, men vi er rigtig glade for den.

      Kh Jørn

      Slet
  4. Hvor er det træls med den svamp, men den nye plantning i bedet ser også fin ud, selvfølgelig er det ikke det samme, men fint er det.
    Jeg blev helt bleg, da du skrev åben have for sidste gang i år. Jamen sommeren er da ikke forbi endnu, den er jo knap begyndt.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ja, vi fortjener en rigtig god sensommer med alt hvad det indebærer - bade og ligge ved stranden - nyde havelivet - grillmad og alt det andet, der følger med.

      Kh Jørn

      Slet
  5. Your garden is fascinating. So many ideas-

    SvarSlet
  6. Hej Jo/rn,
    Jeg kan godt lide, at spejlet idé en masse. Det er virkelig tilføjer dybde. Jeg er ked af din 22 år gamle buksbom. Vi vokser dem her i Texas, men jeg har aldrig hørt om en sygdom, der dræber dem. Jeg tror, ​​de nye vil være meget rart, fordi de er i din have. Du har evner til at få dem til at se fantastisk!
    Jeg kan lide alle de billeder fra din smukke have. Jeg tror, ​​sølv tidsel (Eryngium?) Var min favorit. Nyd den varme august. Jeg ville ønske, jeg kunne besøge Danmark igen. Jeg ville ende op i din have!
    David /: 0)

    SvarSlet
  7. For en herlig idé med et speil i hagen. Og ekstra flott i en gammel vindusramme!
    Trist med buxbum'ene. Tenk at det skal spre seg sånn bredt og vidt omkring. Vi hadde ingen, og altså ingen å miste. Derimot har jeg lenge fundert på hva man skulle kjöpe istedet.
    Takk for flotte bilder. Og lykke til med de nye vekstene. Jeg kan godt forstå at det blir tungt når man som dere har hatt så flotte, formklipte buxbum rundt omkring i hele hagen! Skal bli spennende å se hvordan det nye utvikler seg.

    SvarSlet
  8. Jeg er imponeret over kvaliteten af oplysningerne på denne hjemmeside. Der er en masse gode ressourcer her. Jeg er sikker på jeg vil besøge dette sted igen snart.

    Kunstglas | vindues glas

    SvarSlet