Rengntunge skyer over regnmættet have.

Det sædvanlige regnfulde vejr på turen rundt ad de sædvanlige stier.
Man siger, at det vante gør én tryg, men jeg kan nu også godt lide variation. Der skal ikke ret megen opklaring til, før man synes, at det gør en forskel, for ikke at tale om et lille solglimt, det ville da være helt fantastisk.


Jeg tager stort set de sædvanlige billeder, og man kan sagtens finde godt fotolys på regnfulde gråvejrsdag, men de kan let tangere lidt melankoli, hvis det bliver for monotont. Alligevel finder jeg lyset i gråvejret smukt, lidt stille og ikke uden poesi, måske passer det  meget godt til mit temperament.

Digitalis purpurea er en smuk blomst,men giftig. Jeg husker, at i en krimi af Agatha Christi blev de uforklarlige dødsfald på slottet alligevel opklaret. Det vist sig, at køkkenpigen, der hver dag blev sendt i haven for at plukke krydderurter til salatskålen, af vanvare undertiden kom til at plukke blade af netop Digitalis purpurea.

Blomsterne på rosen Lykkefund tynges lidt ned af regnen..

Afrikansk skærmlilje, Agapanthus, må have en støttepind for at holde sig oprejst.

Denne ret mørke stjerneskærm bragte vi hjem fra Holland. Den sår sig villigt, men er ikke frøkonstant - dens børn falder tilbage til den sædvanlige lyse.

Dag for dag springer flere og flere af blomsterne på rosen Raubritter ud - for mod slutningen at ende i et orgie. Den er ikke remonterende så det gælder om at kende sin besøgelsestid.

Har jeg forresten vist dette stiforløb før?  - Nå, ok, men det er da meget pænt ikke?

Den gule Kæmpetusindstråle er flot,og giver megen frodighed, men hører nok hjemme i det lidt mere vilde hjørne af haven.

Ad stien her, der fører over til løvhyttens bænk, finder vi skygge på varme solskinsdage. Det er længe siden, at vi har siddet på den.