mandag den 11. december 2017

Træerne vokser ikke ind i himlen.


Træerne vokser ikke ind i himlen - vi forhindrede det forleden, hvor vi havde besøg af en fagmand, der hjalp os med at kappe toppen af vores askebladede løn samt tynde ud i træets grene. Ved samme lejlighed hev han en masse vedbend ned, der havde haft lidt for frit løb gennem årene.

Når vi fik tyndet ud i træets grene skyldtes det balancen mellem lys og skygge i haven, der kan være hårfin. Det er vigtigt med lys til havens bund, men samtidig vil vi ikke undvære den 'vandrende' skygge hen over dagen. Vores store træer blev plantet for 30 år siden, og de er i høj grad med til at give haven karakter, idet de er med til at skabe rum. Vi oplever dem som havens loft, og træerne er ret letløvede, så de filtrerer lyset på en behagelig måde.



Da vi fik fjernet det tykke lag vedbend kom et nissebo til syne. Det, at det nu er afsløret, generer åbenbart ikke nisserne, der frimodigt kravler ud og ind af deres hule.



Mange har et lidt ambivalent forhold til vedbend, for det kan være svært at styre, hvis man har ønske om en have, der er styret til mindste detalje, men er man åben for et mere naturligt havelook, er vedbend en fantastisk plante til at skabe frodighed med. Både lodret og vandret kan den bruges som vintergrønt supplement, hvor den dækker kedelig plankeværker og mure, og får disse til at smelte sammen med havens øvrige grønhed.






Selv inde i dyb skygge, hvor andet må give op, klarer den sig som en virkelig god bunddækkeplante.



























I går fik vi sne, der lyser op i den vintermørke have.



Det er ikke det store lag vi har fået, men selv et let drys pynter på haven.

























































11 kommentarer:

  1. Hej Jørn
    Ja det ser flot ud med sne i haven, de fik noget mere i Nordjylland, her hos os fik vi ikke noget. Jeg synes også, at vedbend er pæne, men de har det med at snige sig ind på mine rhodoer, det kan jeg ikke lide.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak, ja det lysner med sne. Vi kom lige hjem fra vores sommerhus i Elsegårde Strand, og der var heller ingen sne. Vejrmæssigt plejer vi derude at følge Samsø. Ja, vedbind har mange kvaliteter, men kan sine steder også være bøvlet

      Slet
  2. Hej Jørn
    Desværre er vedbend ikke så uskyldig over for alle. Nogle tåler ikke planter og jeg selv får brandsår på huden, hvis jeg kommer til at strejfe en gren eller blad. Godt I ikke har det problem. Her på gården kan vi slet ikke styre dem.De sår sig overalt, men rådyrene elsker bladene om vinteren, så lidt gavn gør de da.
    Hav en god jul.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Jeg kan godt forstå, at du har en anden holdning til vedbend. Vi kender også til overfølsomhed idet Inger, min kone gang på gang oplever rødme, blerne og kløen på armene, blot hun strejfer nåletræer. Vi ville dog nødig undvære nogen af delene, når vi tænker på havens frodighed og dens variation rent oplevelsesmæssig.
      Venlig hilsen
      Jørn

      Slet
    2. Og Anne Marie - også god jul til jer.

      Slet
  3. i really like this so much it's very cool.

    แตกใน xxx

    SvarSlet
  4. Godt I fik styr på træets grene, så den rette sammenhæng af lys og skygge kan komme i jeres skønne have. Tak for din dejlige inspiration her på bloggen. Ønsker dig og Inger et rigtig dejligt og frodigt nytår. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Tak, ja vi er spændte på at se resultatet til sommer. I ønskes også et godt nytår.

      Slet
  5. Thanks for all your efforts that you have put in this, It's very interesting Blog...
    I believe there are many who feel the same satisfaction as I read this article!
    I hope you will continue to have such articles to share with everyone!
    ดูหนังออนไลน์

    SvarSlet
  6. Really a beautiful blog.It is very astonishing and marvelous design.

    ดูหนัง

    SvarSlet
  7. The blog are the best that is extremely useful to keep.
    I can share the ideas of the future as this is really what I was looking for,
    I am very comfortable and pleased to come here. Thank you very much!
    ดูหนัง

    SvarSlet