mandag den 11. december 2017

Træerne vokser ikke ind i himlen.


Træerne vokser ikke ind i himlen - vi forhindrede det forleden, hvor vi havde besøg af en fagmand, der hjalp os med at kappe toppen af vores askebladede løn samt tynde ud i træets grene. Ved samme lejlighed hev han en masse vedbend ned, der havde haft lidt for frit løb gennem årene.

Når vi fik tyndet ud i træets grene skyldtes det balancen mellem lys og skygge i haven, der kan være hårfin. Det er vigtigt med lys til havens bund, men samtidig vil vi ikke undvære den 'vandrende' skygge hen over dagen. Vores store træer blev plantet for 30 år siden, og de er i høj grad med til at give haven karakter, idet de er med til at skabe rum. Vi oplever dem som havens loft, og træerne er ret letløvede, så de filtrerer lyset på en behagelig måde.



Da vi fik fjernet det tykke lag vedbend kom et nissebo til syne. Det, at det nu er afsløret, generer åbenbart ikke nisserne, der frimodigt kravler ud og ind af deres hule.



Mange har et lidt ambivalent forhold til vedbend, for det kan være svært at styre, hvis man har ønske om en have, der er styret til mindste detalje, men er man åben for et mere naturligt havelook, er vedbend en fantastisk plante til at skabe frodighed med. Både lodret og vandret kan den bruges som vintergrønt supplement, hvor den dækker kedelig plankeværker og mure, og får disse til at smelte sammen med havens øvrige grønhed.






Selv inde i dyb skygge, hvor andet må give op, klarer den sig som en virkelig god bunddækkeplante.



























I går fik vi sne, der lyser op i den vintermørke have.



Det er ikke det store lag vi har fået, men selv et let drys pynter på haven.

























































lørdag den 11. november 2017

Rundt ad havens stier.


Da stierne i 1988 blev anlagt, fik haven sin nuværende karakter.


  
Stierne er anlagt så de snor sig gennem haven. Al den jord og græstørv, der blev gravet op i den anledning, blev skovlet ud til siderne, hvorved der opstod muligheder for hævede bede, som var medvirkende til at gøre haven mere spændende - frem for den helt flade græsplæne, der var udgangspunktet.



I forhaven blev der anlagt kvadratiske bede for at opnå en anden struktur end den øvrige haves mere organiske form.



Stierne fører rundt til mange forskellige rum.



I et hjørne af haven er der blevet plads til en gruppe granittrug, der er beplantet med småvækster, som ellers let kunne drukne ude i bedene. Hver af trugene er som en lille have i haven.






Haven er anlagt så den ikke kan overskues fra ét punkt, man må bevæge sig rundt for at opleve den.










Haven rummer mange detaljer, der er med til at give gæster en oplevelse.







Selve arbejdet med anlæggelsen af stierne strakte sig over et par somre. Først gravede jeg græsrørvene af og lagde dem med græsset nedad, herefter gravede jeg yderligere et spadestik ned, og det blev alt sammen til hævede bede. Det opgravede (ca. 20 cm.) blev erstattet af sand, der blev vandet og stampet og heri blev stenene lagt.















Fuglebade naturligvis til glæde for fuglene, men også for at opnå levende reflekser i bedene.