Rosens navn er Heidelberg, den blomstrer ved vores bryggersdør hver sommer, som en af de tidligste. Som mange andre roser er den utrolig smuk i sin opbygning, eller design om man vil - naturens eget design, der jo gang på gang henrykker havefolk.
Man kan altså tale om naturens eget design. Noget andet er haveejrens valg af planter og sammensætningen af disse, hvor det handler om menneskers bevidste valg at designe på, og endelig kan man tale om hele havens udformning som én stor design-opgave.
Da jeg for mange år siden fik min grunduddannelse på teknisk skole talte man om formgivning. Langt senere dukkede ordet `design` op, der nok lød lidt smartere, men begrebet design inkluderer vel ud over formgivning også funktion.
I haven kan den enkelte være sin egen designer. Og det er jo noget af det, der gør det spændende at gå i haven. Kunst, kunsthåndværk, arkitektur, natur, musik og haver kan løfte menneskers sind og gøre dem glade. Det at gå i haven, og være kreativ, og realisere nye ideer og eksperimenter, modvirker sortsyn og depression.
Sammensætning af materialer som sten og trærødder til havens planter kan fremhæve disses skønhed og skabe spændende detaljer.
Det kan være det lette og yndefulde
- eller det lidt mere robuste.
Det runde, blanke og glatte mod det hårde og ru.
Man kan svinge fra detaljer til større helheder.
Det er spændende at gå på jagt med kameraet, og vælge udsnit af havens helheder.
Havens mange sten indbyder til skulpturelle lege.
Sten og planter klær´ hinanden.