Det er ofte i havens små og uanselige detaljer at poesien skal findes. Det er ikke altid i det farvestrålende, sjældne eller kostelige, man skal søge efter stilhed, eftertanke og refleksion.
Det kan nok lyde en smule puritansk i en tid, hvor larm, hastværk, det smarte, overfladiske og fede overskrifter uden dækning - samt jagten på x-faktor gør os tonedøve, og fjerner os fra det essentielle.
Her er det, at haven kommer ind som en modvægt, med sin ro, stilhed og langsomhed. Her tager tingene den tid, som tingene behøver - og det er vel i grunden ikke så galt.
En meditationshave behøver ikke at være sirlig og velordnet, men fyldt med vækster, der tilsammen danner billeder af grønt i mange nuancer. Smalle stier fører rundt og munder ud i lysninger, hvor en bænk måske står og venter.
Haven er det fredfyldte sted med mange overraskelser, og en form for naturens egen harmoni.
Haven er et irrationelt sted, der handler om at fryde sanserne og berige sindet.
En have er som sjælen - noget skal passes og trimmes, og andet skal bare vokse frit.
Vi har valgt ikke at lade os stresse af haven, men passer den for vores egen skyld og i vores helt eget tempo.
Vi har valgt ikke at have græsplæne, men bede, som passer sig selv - næsten.
Manglen på balance mellem ydre aktivitet og indre stilhed ser ud til at have alvorlige konsekvenser, der giver sig udtryk i stress og udbrændthed, der kan betegnes som den mest udbredte og alvorligste sygdomstilstand i Vesten i dag.
Små træer i krukker kan flyttes rundt og skabe nye sammenhænge.
Hjulkronens forfinede sarthed og skønhed skabt ud af evolutionens uendelige forløb.
Havens spejl er skabt til refleksion af lyse og lette tanker.
Mandstro er som opadstræbende, forfinet gotik
