tirsdag den 30. juli 2013

På kanten af naturen.


 Strandene er vel efterhånden det sidste vi har tilbage af vores egentlige natur, hvor det foregår helt på naturens egne præmisser.
Vi er taget op til Norddjurslands Kyst ved Karlby Klint, hvor vi erfaringsmæssig ved at vi kan samle de grå kugleflint.

 Vi har placeret os på kanten af naturen, på det øverste af den vold af sten som havet har skubbet op. Lige bag os er vejen, der løber langs stranden og bag den markerne, hvor det store kulturlandskab begynder. 

Vi sidder og spiser vore mellemmader, medens vi hører middagsnyhederne fra bilens radio. Da vi slukker radio og mobiltelefon, er det som om vi kapper de sidst linjer til kulturen, og føler os virkelig forbundet med den natur, der nu omgiver os - det dejlige sommervejr, duften af hav, den svage lyd af sten, der ruller i strandkanten.




Senere går vi hver for sig med hver sin spand og samler kugleflint som så mange gange før. De ligger ret tæt her, men hver enkelt sten vurderes og vendes, inden den ryger i spanden - er formen rigtig, og især farven? 






Hjemme i haven ændrer stenene `status`, da de jo går fra at være en del af naturen, til den kultur som haven jo udgør. Vi anvender stenene til forlængelse af den `elv`, der `løber`ned over et af vore hævede bede og til andre formål i haven.



 Vi kan godt lide den grå farve, der harmonerer godt med planternes farver.
















Ellers bruger vi almindelig ral fra stranden til at dække i bunden af stenbedene.



Ellers er det marksten i granit til belægning af havens stier, der har interesseret os



- og i lidt forskellige formater for at skabe variation.















Store-, små-, tilhuggede-, og bearbejdede sten indgår i havens design.



Denne hulsten er naturens eget design.






























Igen naturens eget design, fundet ved stranden.






Endnu en havens nature morte.



Naturen som skulptør - gennem århundrede har sand og vind slebet stenen i sin form.



Naturens formning af kalkstenen giver den i al sin enkelhed en egen skulpturel værdi.











søndag den 28. juli 2013

I den hjemlige have Ved Hegnet.



Vi har været en tur i Ribe, hvor vi fandt denne lille fine `blomsterterrasse´ i jern. Vi kunne straks se dens charme og muligheder, og faldt for dens klassicistiske udseende - og prisen kr.150,00 var der vel ikke noget at sige til.

Når sandheden skal frem, er den oprindelig skabt og anvendt som  hundekurv. Historien er den, at en smedemester i Ribe havde en hund, som hele tiden bed sin kurv i stykker, hvorfor han til sidst lavede denne i jern.



Efter en tid at have skrevet og fortalt om andres haver, er det helt rart, at samle sig lidt om sin egen.

Vi har regelmæssigt været hjemme fra sommerhuset for at vande det mest udsatte og selvfølgelig alt det nyplantede fra i år. Rundt om i sommerlandet har vi set haver, hvor der har været meget bar jord, hvilket hurtig kan få en have til at se både tør og lidende ud - for ikke at tale om græsplænerne.


Vi er glade for vores store træer, der giver vandrende skygge hen over en varm og solrig sommerdag, hvilket skåner både planter og mennesker, og når vi så planter så tæt som vi gør, hjælper det også med til at holde på jordens fugtighed.



Ud over at holde på fugtigheden siges plantetætheden også at være godt for, at jordens mikroorganismer som svampe og bakterier samt regnorme kan eksistere, hvilket er en forudsætning for nedbrydningsprocessen af plantedele, hvilket igen er afgørende for en sund muldjord.

Planternes mange rødder optager jordens næringsstoffer, så de ikke når ned til grundvandet og forurener.



Endelig synes vi også, at det at plante tæt og varieret giver haven mere naturlighed.












Under de skyggende, letløvede træer flytter lyset sig langsomt i dagens løb - haven, det langsomme skuespil, hvor tingene tager tid.






Stien slår et lille sving - de små detaljers betydning.



Små figurer titter frem på turen rundt og bidrager til havens overraskelser.






Den lille engel som vi hjembragte fra England, har tilsyneladende fundet sig godt til rette i haven.



































På vej hjem fra sommerhuset kom regnen. Vi fik den støvede bil vasket grundigt. Og hjemme i haven mødtes vi af en frisk og krydret duft.















Det er som om hele haven ånder, og strækker sig befriet mod himlen efter regnen.




Den rødbladede poppel fra England befinder sig også godt, og er nu ved at etablere et rodnet, så den kan begynde at skyde i vejret.



Den engelske `Snow Angel`strutter af velvære. Ingen havde vel forstillet sig, at den som baby skulle komme ud på en rejse, for at vokse op i Danmark.











Den velsignede regn sætter skub i havens planter. Den gule Acer shirasawanum `Aureum` som vi hjembragte fra Holland sidste sommer,  har også fundet sig til rette i havens muld. Den er plantet i et hævet bed, så den ikke står og sopper i vand om vinteren, hvilket kan give anledning til svampeangreb.



Rosen Tommelise står her på kanten af at få tilstrækkeligt med lys, men kvitterer dog med lidt blomstring.









Med den kærkomne regn vil haven bugne med frodighed.






Vi har plantet rødkål forskellige steder udelukkende på grund af bladenes smukke farver.









De store blade af bronzeblad og fløjshortensia er en god kontrast til de omgivende planter og giver en dejlig ro i billedet.






























Rosa Coral Dawn.



Silkekatost var frosvundet fra staudebedet, men er nu genplantet.



Skarntydegran, Tsuga can. `Pendula` er en af de nyplantede fra i år, og er blevet vandet flittigt sammen med de nyplantede hække i taks.



Noget af det som har klaret sommeren fint, er de tørketålende i indkørslens midterrabat. 



Rosen Bonica elsker sol og varme, men kræver også vand, hvorfor vandslangen af og til får lov til at ligge, og lade vandet sive ned til rødderne.