Efter tre dage i sommerhuset vendte vi i dag hjem til en have, der emmede af frodighed, friskhed, dufte, regnvejr og grøde. Alt hvad der dog kan nå at ske og udvikle sig på så få dage, overrasker én hvert eneste år på denne tid.
Etageprimula, Primula japonica står inde i halvskyggen og er på vej op. De får fire til seks etager, hvilket gør dem kolossale og flotte. Jeg tog frø af dem sidste år og de blev sået i marts og står nu og trænger til at blive priklet ud.
Den røde parykbusk Cotinus coggygria "Royal Purple" står med perler af regndråber. I krukken under er dahliaerne på vej op omgivet af et drys af blå sneglegift. For et par år siden oplevede vi, at sneglene åd dem alle.
Madonnaen fra Loppemarkedet i Paris står stadig og spejler sig i sit fad med vand.
Den pyramideklippede buksbom er omgivet af cypresurt, hønsetarm og blågræs. Vi kan så godt lide de kølige grågrønne toner op mod den varmere grønne buksbom.
Et stykke inde i skovbundsbedet står en krukke med en plante, der lyser op. Det er en brogetbladet Skvalderkål, Aegopodium podagaria "Variegatum". Når den befinder sig i en krukke, skyldes det naturligvis dens alt for villige vækstkraft.
Lige nu står Mor og barn, Tolmiea menziesii og Biskophat Tellima saxifragaceae med nogle flotte rakler. De ligner hinanden så meget de to, at det kan være svært at se forskel. De formerer sig villigt og vi har dem mange steder som bunddække, hvor de er meget værdifulde på grund af deres vintergrønne løv.
Her er Biskophat fuld af blomster - lidt undselige, men ganske kønne - synes jeg.
Ved hjemkomsten var vores træpæon for alvor sprunget ud. Den må have støtte for at bære de store, tunge og regnvåde blomster. Vi gik i mange år og ventede på, at den skulle begynde at blomstre. For tre år siden kom den så med en enkelt blomst, året efter med tre-fire stykker og nu er der så fuld blus på lampen.
Den blåviolette Rhododendron catawbiense var kommet i blomst .
Det samme gælder vores "Rhododendron-træ" den røde catawbiense som jeg stammede op for mange år siden.
Lige nu virker alle vore Rhododendron som oplivende momenter på turen rundt -
men når de er afblomstret, falder der mere ro over haven. Da er det alle de grønne nuancer der dominerer i havens rum, en tilstand, der i det lange løb tiltrækker mig mest.
Også de lysviolette allium har en begrænset blomstringstid, efter blomstringen kan de resten af sommeren stå som smukke ornamenter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg netop ved den violette farve, kombineret med grønt, kommer til at tænke på musik på cello.
Det er jo det tyste og roen i det grønne, der virker beroligende på sindet -
men når jeg så støder på en gruppe gule dagliljer, der jo farvemæssigt er i slægt med det grønne, føles det også godt. I det hele taget er oplevelsen af farver nøje forbundet med følelser.
Grå neutrale sten kan være en god pause i alt det grønne.
Netop stenene kan være med til at skabe illusionen om havens natur.
En lille krukke med pletter i luften kan også være en berettiget detalje midt i havens helhed.
Tulipanerne holder lidt endnu.
Bregner-, Hosta- og Geraniumplanter breder sig nu for alvor ud, dækker jorden og bidrager til sommerens frodighed.
