Hvad sommerhaven betyder for havemennesker, åbenbares straks man kigger sig rundt i den decembermørke have. Det er en lise for sjælen eller sindet at dykke ned i sine sommerbilleder, og genkalde sig de dage, hvor haven lå badet i sol.
Aldrig så snart er julelysene slukket, før man kigger frem mod forårets lys. Det går mod lysere tider, men langsomt. Man tager sig selv i at gå at kigge efter de første forårstegn, og vi har jo slet ikke haft rigtig vintervejr endnu. Man må væbne sig med tålmodighed, og se realistisk på årstiden - men drømme, det kan man da.
Når det blir`sommer vil vi gå ad havens stier rundt til de forskellige afsnit - sådan bare på må og få - uden egentlige mål, måske hive lidt ukrudt op her og der og bare nyde haven som man kommer frem.
Planten `husfred` skaber en blød, pudelignende flade i zinkkrukken.
Sammensætningen af sten og planter er en kombination, der skaber naturlighed, og som præger vores have mange steder, og som i den grad fascinerer.
Jeg synes, at stenstiernes struktur harmonerer med væksterne, der bløder kanterne op og skaber sammenhæng.
De klippede strukturer giver en hvis ro mellem de forskelligartede grønne blade.
