mandag den 16. september 2019

Tilbageblik på en sommer - juli måned.


Undertiden dukker der krydderurter fra urtehaven op i staudebedene, her en Kvan, men også Bronzefennikel, Citronmellise, Hjulkrone o.a.. Fænomenet skyldes brugen af kompost som jeg hvert forår strør ud over have. Ofte er det kun halv formuldet - og det er helt fint, regnormene synes det er guf, men samtidig følger der frø fra de pågældende planter med ud i bedene. Jeg vælger nogen gange at lade dem blive, for egentlig er de jo smukke og dekorative og ret beset, er krydderurterne jo også stauder.



Stien her fotograferer jeg mange gange i løbet af sommeren. Omgivelserne handler mest om grønne farvetoner og forskellige strukturer. Jeg har givet stien forskellig bredde, for at opnå en mere naturlig virkning. Intentionen var i sin tid at opnå noget, der lignede natur. 



Rosen Raubritters blomstring rækker ind i midten af juli. Hvis jeg skulle vælge en favoritrose, tror jeg det blev den.



Den lille madonna, der spejler sig i vandet, er også et af mine yndlingsmotiver. Hen over dagen og året skifter lyset hele tiden her under træernes 'vandrende skygge'.





























På loppemarkedet i Ebeltoft fandt vi denne Madonna. Vi faldt straks for det naivistiske udtryk, den har. Den er fra Frankrig og hugger i sandsten, og man kan se, at den har været muret fast på en bygning.,Vi har givet den en sokkel at stå på, og synes, at den faldet fint ind i havens helhed.


































































Venus får næsten dækket sine ynder bag vedendens blade.

































søndag den 15. september 2019

Tilbageblik på en sommer - juni måned.






 Umiddelbart vil jeg sige, at juni er den måned, hvor vores have er smukkest. Alt det grønne er stadig frisk og lysegrønt, og haven er  tilpas tilgroet. Men ved nærmere eftertanke må jeg nok erkende at hver sommermåned - og vi kan såmænd også tage efteråret med, har sin egen charme.



I juni blomstrer miniporcelænsblomst med de små, lette hvide blomster. Den rødbrune allunrod fandt selv sin plads - lige pludselig en dag dukkede den op lige her. Og vi er ofte åben for den slags hændelser og betragter det nærmest som 'havens natur', der spiller ind. Vi ved jo godt, at haven ikke er natur, men kultur, for vi har jo selv skabt den ud fra vores fantasi og dybest set vel vore drømme om en have. Men når haven har nået en hvis alder, kan den finde på at gå sine egne veje, overrasker os, og opfører sig, som var den natur - og vi giver den så af og til chancen, og må erkende, at 'idéen' var rigtig.









Haven kan ikke overskues fra et sted, man tvinges - eller endnu bedre, får lyst til at gå en tur på opdagelse ind i alt det grønne.



Den opstammede Rhododendron Cunningham White, der blomstrede i maj, er nu med sin nyvækst ved at få form som et lille træ.













Et hjørne med frodige omgiveser, hvor vi holder af at tage et hvil - når vi ellers kan komme til for den store løvefod, Alcemilla mollis.



Alcemilla mollis har små hår på bladene, der holder på perlerne af regndråber.






I juni er midterrabatten i vores indkørsel rigtblomstrende af timian og romersk kamille.



Rosen Lykkefund blomstrer også rigt i juni.







Vi havde mange gæster til vores åben have arrangement i juni.



























Vi er glade for vores markstenbelagte stier, der snor sig gennem haven. De blev anlagt for for 30 år siden, og de store mængder jord der blev gravet op i den anledning, blev til hævede bede.












Lys, atmosfære og stemning.






Stueplanten Husfred er en god bunddækkeplante derude, og er fuld hårdfør.












Forårsvortemælk lyser op med sin limefarve.