fredag den 26. februar 2016

Overraskelsernes have.


Stierne fører os rundt i haven også til dens fjerneste afkroge. Planterne slører ofte stiernes forløb, hvilket gør det spændende for gæsterne, og undertiden dukker små overraskelser frem på uventede steder.



Visse steder forsøger vi at flirte med havens vildskab, men det virker nok ikke altid lige overbevisende, for samtidig har vi behov for at have hold i dens mere styrede stil. Allerbedst lykkes det nok, hvor vi spiller de to udtryk ud mod hinanden - det styrede 
( klippede og formede) mod det `vilde` og fritvoksende.











































En brogetbladet Hosta lyser op og skaber variation.



















Den bunddækkende plante i midterpartiet er Guldjordbær. Den trives fint her i halvskyggen som tæppeagtig plante.
















Der opstår lune kroge rundt i haven, hvor stenene optager varme fra solen, og afgiver det igen på kølige nætter til de nærmest stående planter.







Jeg holder meget af disse grønne kloder svævende rundt i havens mikrokosmos.





































En skala af grønne toner kan være som et stykke forfinet kammermusik. Vigtig for harmonien er den opstammede Salix helvetica, med det køligtgrønne løv.












søndag den 21. februar 2016

Havens natur.


På stien gennem noget skovbunds-lignende bevoksning, der jo kan ligne natur - havens natur - som er opstået gennem en bevidst beplantning, så netop denne tilstand er opstået. Egentlig ved vi jo godt, at en have er kultur - den er opbygget af mennesker, og kan afspejle vore tanker, drømme og ideer.  Og som årene er gået, er planterne vokset til, så al jorden er dækket, og fornemmelsen af noget naturligt er blevet til.






Som kontrast til `havens natur` er de klippede geometriske former, der for mig repræsenterer en ophøjet ro, og rummer skønhed, renhed og en klar logik. 
















































































-