onsdag den 31. august 2016

Porten til Paradis


Egentlig kunne det vel ligne porten til en have - til Paradiset måske - men det ser ud som om det er længe siden, den har været åbnet.  Den er jo ret tilgroet, og der er bælgmørkt derinde. Umiddelbart taler det til fantasien, for det kan virke lidt mystisk, og er man rigtig nysgerrig, går man helt tæt på og prøver, om man kan skimte noget derinde. Og sådan er vi havemennesker, vi føler os tiltrukket af det ukendte - måske er det en hemmelig have, som ikke er tilladt enhver at betræde.



I virkeligheden er det en gammel kakkelovnslåge, som vi fandt på et loppemarked for en del år siden, og som nu hænger som en dekoration, der bliver smukkere jo mere den ruster.



Den lille 'blomsterterresse' i jern midt i billedet fandt vi i Ribe, hvor en smed havde en hund, som gentagne gange bed sin kurv i stykker. Han løste problemet på denne praktiske- og dekorative måde, og  mange år senere står den nu i vores have, hvor vi synes, at den pynter.



Sensommerhaven i det mættede lys taler til drømmene, fantasien og alt det sanselige.









Jeg begynder snart på efterårets foredrag, og glæder mig altid til mødet med andre havefolk ude i landet. Mit foredrag hedder 'Den klippede have' og vil handle om glæden ved at klippe og forme visse af havens vækster. Og videre om plantesammenstillinger, kantning af bede, havens arkitektur og dens mange sanseoplevelser og stemninger, og om haver i ind- og udland, hvor vi har hentet inspiration til vores egen have. I øvrigt tager jeg udgangspunkt i vores egen have her i Silkeborg - det er trods alt herfra vores haveverden går:

Mandag den 19. september 2016 kl. 19,00
Vestslesvigs Havekreds i Løgumkloster Forsamlingshus,
Vænget 28, 6240 Løgumkloster.

Onsdag den 28. september 2016 19,00
Vojens - Skrydstrup Havekreds
Egehuset, Jegerup
6500 Vojens

Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 19.00
Bornholms Afdeling Rønne Bibliotek,
Pingels Alle 1, 3700 Rønne

Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 19,00
Sindal og Omegn Havekreds
Aktivitetshuset, Markedsgade 25, 9870 Sindal






















Ufrivillige forandringer har tvunget os til at tænke nyt, for at haven kunne være klar til havefestivalen.











































































onsdag den 24. august 2016

Vi skal videre med vores have.



Forleden skete det igen. Medens vi sad i baghaven vendte gerningsmanden tilbage og hældte syre på vores dejlige hæk i kranstop.



Vi har været så glade for vores hæk, som vi har klippet og formet gennem 25 år.






En af byens forretningsmænd har udlovet en dusør på 25 tusinde kroner til den, der kan komme med oplysninger, som kan føre frem til gerningsmanden. Det ville være dejligt, hvis vi kunne få dette mareridt afsluttet - sagen hænger os langt ud af halsen.



Resten af indlægget skal handle om havens ellers fredfyldte ro og harmoni, hvor vi stadig finder glæde og afslappelse.















Stedet her er indbegrebet af fredfyldt ro. Her sidder vi midt i urtehavens mange former og farver, der alt sammen taler til sanserne.

























En af havens rosetter - enkel geometrisk skønhed.



Roseten af kongelys er blød og dunet.



Saxifraga i blomst - en enkel skønhed.